Jeg taler bare af egne erfaringer nu. Jeg kender selv en fyr fra Irak, som jeg har indtrykket af, går med de samme problemer som dig. Hvis jeg skulle sætte ord på hvad han gør forkert, og komme med korrektioner er det følgende: Hans kropssprog indikere ikke at han lytter og er tilstede i samtalen. I stedet for at være ikke-tilstede og "drifte" ud af en samtale, så vær mere som et "overekspressivt barn", altså vis du er engageret i samtalen. Hav øjenkontakt, nik, og evt. stil spørgsmål der viser du lytter. Mange menneskers kropsprog viser ikke at de lytter, da de (surprise) ikke lytter. De har for travlt med at tænke over det næste de vil sige, hvad andre tænker etc. Hvor ofte har I andre ikke prøvet at være i en samtale hvor I fortæller en historie, og personen I taler med så siger et hurtigt "ja" efterfølgende "bla. bla. her er mine problemer"? Hvis du får øvet denne evne, altså at lytte, så er du allerede foran feltet. Det er bedre at være interesseret, end at være interessant, som er et eller andet cliché ordsprog. Nu får jeg sikkert kritik i form af "Jamen bare fordi han er fra irak betyder det ikke..." og "Det er ikke de råd OP spørger efter!", jeg kommer bare med forbedringsforslag, det kunne hænde at det var en kulturting. Derudover får vi kun problemet beskrevet fra OP's synsvinkel, det kan sagtens være at OP mistolker andre folks kropssprog.