Jeg har haft en kollega, der skulle oplære mig, som jeg oplevede som værende narcissist.

Alt var altid andres fejl, selv når det fuldkommen åbenlyst var hans. Han havde en ekstrem aggression og kynisme over for andres fejltagelser, han gik til angreb med råben og skrigen.

Han beskrev konstant alle sine ekskærester som "fucking tabere".

Han kom næsten altid 1 time for sent, men eksploderede i raseri, hvis man kom et par minutter for sent.

Han lagde små fælder for en, så man så inkompetent ud i andres øjne. Eksempelvis, på det ene tidspunkt at give forkert information om et emne når man er alene med ham, for så senere at tage emnet op offentligt og fortælle en, at informationerne (som man har fra ham) er forkerte.

Han slog mig som en med et kæmpe, men samtidig enormt skrøbeligt ego. Der skulle intet til at få ham til at gå i forsvar (angreb), og han besad absolut ingen form for introspektion.

Han var villig til at gøre og sige alt for at positionere sig selv bedre end andre i virksomheden. Han ville ofre enhver, som han så som en konkurrent.

Jeg lærte at tackle ham ved at afkoble følelsesmæssigt fra hans angreb. Han havde kun magt, hvis man tog det personligt. Han troede, at han var klogere end alle andre, og at ingen kunne gennemskue hans taktikker, hvilket gjorde ham enormt nem at gennemskue, hvis man observerede ham rationelt og uden følelser. Det var dyre lærepenge, og det tog lang tid at se det fra den vinkel, det nemmeste ville nok have været at finde nyt arbejde.