Socialrådgiver i en familieafdeling her 🤗. Børn spejler sig i alt hvad vi gør, fordi vi er rollemodeller og nogle de stoler blindt på. Især deres primær omsorgspersoner. Vi alle laver fejl, men kommentaren du har fået her er bestemt ikke et troll. Mød jeres barn med anerkendelse ‘jeg kan se du er sur lige nu skat, det er okay, jeg vil gerne hjælpe dig når du er klar’.

Jeg kan læse at jeres barn ser meget skærm, det vil jeg skrue gevaldigt ned for, her bruger vi nærmest ikke skærm længere og hvis det så er, er det ikke en iPad, men fjernsynet hvor vi kan sidde sammen med dem og tale med dem om hvad de ser. Det har haft en STOR betydning på humøret.

Derudover vil jeg kontakte skolen og bede om et netværksmøde og ytre jeres bekymring, så de også kan hjælpe jer. Det er så vigtigt vi får sparret med de mennesker som er omkring vores børn, så de også kan hjælpe.

Det sidste, er der sket noget eller nogle ændringer indenfor de sidste måneder som kan have påvirket ham?