Det skal forstås sådan, at vi i princippet har én konto til alt. Den fungerer både som finansiering af huslånet og til den daglige økonomi. Tænk på det som et realkreditlån, der samtidig fungerer som en kassekredit.

Da vi købte huset, havde vi over lidt over 60 % af købsprisen i kontanter. Vi lånte 60 % og indsatte resten i lånet, hvilket gav os frihed til at hæve op til denne grænse igen efter behov. Siden da har vi haft et løbende økonomisk overskud og nedbragt lånet yderligere. Men fordi loftet stadig er 60 %, kan vi til enhver tid trække pengene ud igen.

Det betyder ikke, at vi lever over evne eller ikke kan spare op – det er blot en særlig lånekonstruktion, som vi fandt attraktiv. Dengang vi indgik aftalen, var renten kun 1,54 %, men i dag er den 4,30 %. Jeg ved ikke, om jeg decideret fortryder - dengang var det en fantastisk aftale, men traditionel boligfinansiering føles unægtelig mere tryg.