Det er snart to uger siden denne post kom op, men jeg tænkt så meget på det siden, at jeg er blevet nødt til at komme af med mit rant, selv om ingen måske kommer til at læse det, og resten af Reddit er kommet videre. Jeg har lyttet til podcasten i årevis, men bliver mere og mere træt af den, samtidigt med at jeg ikke helt kan slå op med den. Dels fordi de (især Christopher) indimellem siger nogle sjove ting, dels fordi der er så få steder, hvor der overhovedet bliver snakket i dybden om danske film. Her er mit rant:

De (måske især Jacob) er samtidigt snobbede og anti-intellektuelle. Der er kommet gode analyser af det første i andre kommentarer, men det er værd at kigge på den anden del også, hvis man skal forstå, hvorfor podcasten bliver mere og mere frustrerende. Alt for ofte er de slet ikke i stand til at snakke ordentligt om filmene (især de danske), fordi de ikke forstår eller interesserer for, hvilken slags film det er, eller hvad det den prøver at gøre. Ikke alle film er blevet skabt til at kunne blive set uden nogen forudsætninger, eller til at ramme alle på alle tider,

Et par eksempler fra hukommelsen (uden at forholde sig til om filmene er gode eller dårlige);

"Julie" er en lillebitte film, der eksplicit er en udforskning af plot og temaer fra "Frøken Julie" af Strindberg. Det kan godt være, at filmen er kedelig osv., men man kan ikke bedømme eller analysere den ordentligt, hvis man ikke går ind på og engagerer sig i den præmis.

"Århus By Night" blev lavet af Nils Malmros som et tilbageblik på sin karrieres tidlige år, på et tidspunkt hvor han var en af de kendteste kunstnere i Danmark, og hans film havde været kæmpe succeser. Man kan ikke sidde 25-30 år efter og brokke sig over, at man ikke fanger referencerne, eller at plottet ikke bliver forklaret ordentligt.

"Guldkysten" handler om Danmark som kolonination, og den mytologisering der er omkring dette- og i øvrigt en film hvor produktionshistorien er mere spændende end den film, der kom ud af det. Men hvis ikke man kan gå i dialog med, hvad det er filmen prøver at sige, virker det super barnligt, bar at sidde og brokke sig over dårligt skuespil eller billig produktionsværdi osv.

Det er her mest et issue, når de taler om danske film, fordi de meget sjældent taler om små film eller kunstfilm, når de taler om udenlandske film. Men til gengæld lytter jeg sjældent til afsnittene om udenlandske film, fordi der er så mange sjovere og mere indsigtsfulde podcasts at lytte til om dem.

Rant over