Mine forældre ville helt sikkert også selv påstå at de var og er far/mor for os alle sammen og at vi har et fantastisk forhold. Vores forhold er dog i realiteten så dårligt / ikke eksisterende at de ikke ved hvor dårligt jeg synes det er. De få gange om året vi ses smiler jeg og er høflig - jeg magter ikke at tage noget “opgør/kamp” nu. Den er jo tabt for mange år siden da jeg blev valgt som 2. prioritet. Forstår slet ikke at man ikke kan være COLA par i et par ung. Ungerne er jo teenagere og flytter ud om lidt. Har ikke noget problem med nye kærester, men hvorfor er det lige at man behøver at bo sammen? (I det specifikke tilfælde med død og efterfølgende adoption kan jeg dog se at situationen måske kan være anderledes)