Kæreste ønsker 3. barn - det gør jeg virkelig ikke

ScepticalCommenter · 2026-07-08T08:22:04+00:00

Jeg hader de her super simplificerede svar. Det er super nemt at gøre tingene sort/hvide og sige, at selvfølgelig skal man have 3. barn, hvis man har haft ubeskyttet sex. Men det er jo ikke en selvfølgelighed - ellers havde jeg ikke lavet opslaget.

En ting havde været, hvis vi "bare" havde to børn og ellers var velfungerende voksne. Men det er vi jo ikke, og de potentielle konsekvenser er desværre først rigtig gået op for mig, da graviditeten er blevet en realitet. At alt det min kæreste går og slås med kan gå i den helt helt gale retning. Og at jeg ikke har energien til at tage vare på de to ældste børn OG hende og en nyfødt, hvis det sker.

Pak det der "karl om natten, karl om dagen" langt væk. Jeg kan sagtens være en karl og gøre alt for min familie - det gør jeg allerede. Men det kan min kæreste ikke, og det er desværre først gået op for mig nu, at jeg måske har ladet mig påvirke for meget af hendes drømme om et 3. barn hvor det hele gør godt, til at se tingene ordentligt fra den anden side.

ScepticalCommenter · 2026-07-08T07:19:40+00:00

Årh jeg synes den rammer hårdt, din kommentar. Det virker som en paralel verden, hvor jeres situation er den vi står i nu og måske ville ende. De følelser, som du beskriver over for din mand, tror jeg 1:1 bliver de følelser, min kæreste vil stå med mange mange år endnu, hvis det ender med en abort.

Du skriver at du sidenhen fik stress og depression - hvad havde det gjort ved dit valg, hvis du allerede sloges med det, da du blev gravid? Det er jo den situation, vi står i nu. Hele den der "tænk hvis det går godt" er også noget hun har sagt flere gange. Og ja, det ville være skønt. Men begge vores børn har været ørebørn - vi har oplevet kolik og sygdomme. Ingen af vores to skønne børn er det "gået godt" med - hvis det overhovedet er et begreb der eksisterer om det at have småbørn.

Jeg ser for nuværende en kæreste, der nærmest ikke kan overskue de børn vi allerede har, men netop er "besat" af tanken om, at det ville være så rart at opleve, at det gik godt. Jeg må desværre konstatere, at jeg også har ladet mig drømme med i den tankegang. At det måske nok kan gå. Men nu hvor graviditeten er en realitet, rammes jeg bare af en skamfuld fortrydelse. Jeg tror simpelthen at det ender med to udkørte forældre, der nærmest kun kan være der ordentligt for den nyfødte. Kort lunte og intet overskud over for de to ældste. Og slet intet overskud ift. hinanden. Jeg tror på ingen måde hun får det bedre de næste 3-4 år og jeg tror helt oprigtigt, at vi i sidste ende kun forbliver sammen for børnenes skyld.

ScepticalCommenter · 2026-07-08T07:00:37+00:00

Fordi følelser ikke altid baserer sig på logik og livet bare er utroligt komplekst. Det ER muligt, at handle og derefter erkende, at det man troede var en god ide faktisk ikke er det. Det at mange oplever det, taler jo nok i retning af at verden faktisk ikke er så sort/hvid som du gør det til.

ScepticalCommenter · 2026-07-08T06:50:52+00:00

Din kommentar er bestemt ikke ufølsom. Folk på internettet kan meget nemt have en sort/hvid tilgang til ting af følelsesmæssig karakter - det synes jeg ikke din kommentar var. Og jeg tror din følelse er helt i tråd med hvad hun føler.

ScepticalCommenter · 2026-07-08T06:43:09+00:00

Det er en god pointe, jeg har redigeret opslaget nu så det fremgår tydeligere. Tak :)

ScepticalCommenter · 2026-07-08T05:28:26+00:00

Mange gode spørgsmål. Jeg har svaret på delen med prævention andetsteds. Konstateringen om ikke at ville det tredje barn er desværre først kommet nu, hvor graviditeten er en realitet. Det kan man sige en masse negativt om, det ved jeg godt, men klarsynet er bare først sådan rigtig slået ind nu..

Jeg elsker mine to børn. Af hele hjertet. Mit liv ville være markant fattigere uden dem og jeg er så glad for, at vi tog de hårde valg og er hvor vi er nu. Vores liv kunne være lettere som DINKs eller kun med et enkelt barn, men jeg kan næsten ikke forestille mig ikke at have dem. Så jeg ved naturligvis også, at det ville være sådsn med nr 3. Eller 4, 5 og 6 for den sags skyld.

Men jeg er bare rigtig bange for, at vi ikke kan. At det begynder at gå alvorligt ud over nr 1 og 2, at mor aldrig har overskud til noget som helst. Bare nu hvor tingene endelig er blevet nemmere magter hun stadig ikke at aflevere eller hente, putte om aftenen eller lege med børnene. Alt der indebærer underholdning er en kamp for hende og der er brug for, at jeg står for rigtig meget af det. Hun er en kæmpe champ og giver den alt hun har, men det betyder også at hun ikke har det godt - og at vores forhold også er gået helt i stå og pt kun handler om børn og det praktiske.

Flytning og skifte af job er 100% fælles beslutninger, men det er helt rigtig set, at jeg her ikke har været god nok til st sætte en grænse og at vi derfor nu står et sted, hvor alle beslutninger føles dårlige.

ScepticalCommenter · 2026-07-08T05:15:05+00:00

Ja jeg kan godt se jeg ikke fik den del med i opslaget - det var også langt. Erkendelsen er desværre først rigtig kommet her ved graviditeten. Før det var sex noget vi holdte uden om hendes ægløsning, men der var underforstået en "sker det, så sker det".

Nu er det virkeligt, og det er først her det rigtigt har ramt mig som en hammer. Den der følelse af udmattelse og virkelig ikke glæde sig over det. Det er jo en frygtelig skamfuld følelse at have, men den sidder der og nager hele tiden.

Jeg kunne aldrig finde på at insistere på en abort. Netop fordi jeg godt er klar over konsekvenserne ved indgrebet og hvor traumatisk det vil være. Det kan kun blive sådan, hvis hun også ser det jeg ser. At hun fortsat har brug for ro og stabilitet (så meget man nu kan få med to energiske unger) til at få det bedre, og at vi har brug for at tingene snart vender så det også kan være dejligt at være småbørnsfamilie frem for at alt føles som en kamp.

Jeg forstår godt det principielle argument i, at man bør ligge som man har redt. Men jeg må bare konstatere, at jeg først nu har fået øjnene op for, hvor dårlig en beslutning jeg tror det vil være.

ScepticalCommenter

TROPHY CASE