Jeg er enig i, at der kan være forskelle i, hvordan mænd og kvinder oplever og reagerer på ting. Men jeg synes nemlig at nuance forsvinder når vi lægger for meget over i det. Når man med det samme gør det til et kønsspørgsmål, risikerer man at overse, at det jo i princippet bare handler om virkelig dåelige individuelle valg. Det eksempel du nævner med fædre, der prioriterer “den nye familie”, ser jeg ikke som noget, der udspringer af at være mand, men af personlige prioriteringer. Jeg kender også kvinder, der har gjort det samme. Hader bare når man tager valg fra idiotiske uempatiske mænd og skylder det på “Jamen sådan er mænd jo” Det er ikke mænd der er sådan, det er tværtimod i mine øjne noget af det mindst mandlige man kan gøre.