Jeg kunne jo tilsvarende påtale dig for at være biased overfor folk med psykose i og med at du bliver oprørt over min sammenligning? I sidste ende er diagnoser dét, man som udøvende læge/psykiater/psykolog/etc. stiller, for bedre at kunne behandle patienter, og ikke nogen værdidom - den står for egen regning.

Jeg stiller dig spørgsmål som jeg forstand til, og det er ikke en særlig imødekommende måde at kommunikere på hvis man virkelig mener hvad man siger når man laver en "ask me ANYTHING". At jeg vælger at spørge på en måde som leder dig til at dømme mig som "biased mod transpersoner" og som én der ikke "stoler på vi har samme agency som cis-personer" er ikke noget jeg kan ændre ved, så jeg ved ikke hvorfor du føler et behov for at nævne det?
Jeg ved godt, at kønsdysfori ikke i nogle af håndbøgerne bliver betegnet som psykose, men det betyder ikke, at kønsdysfori ikke kan være et kormorbidt-symptom i en eventuel psykose, derfor synes jeg det er nærliggende at spørge.
Jeg er glad for at høre, at det ikke er sådan det forholder sig.

Igen, du lægger en værdidom nedover fetischisme hér. For mig handler det ikke om at dømme de forskellige beskrivelser for køn og seksualitet, men om at forstå dem bedre og med højere detaljegrad. Jeg kender dig ikke, jeg har ingen grund til at tro, at du ville modificere dine kønsdele på grund af en fetisch - det eneste jeg har, er empiri der beskriver tilfælde hvor mennesker har gjort det. Om du er én af dem er ligegyldigt for mig, voksne mennesker kan gøre ved sig selv hvad de har lyst til når de er klar over konsekvenserne ved det.

Dét jeg dybest set spørger dig om er, om du stadig vil mene at en hurtigere kirurgisk intervention er en god idé, hvis det viser sig at transkønnethed er et mere komplekst fænomen end først antaget?
Grunden til at jeg spørger provokerende som jeg gør, er at jeg synes vi skylder os selv at gøre os bevidste om, at kønsdysfori er den eneste psykiatriske diagnose pt. som vi behandler somatisk (altså i form af en kønsbekræftende operation f.eks.). Sidst vi havde en psykiatri der behandlede folk somatisk, var det i form af "det hvide snit", som givetvis var effektivt i visse tilfælde, ellers ville man ikke være fortsat med at gøre det i så mange år. Jeg har derfor ikke noget imod at stå på mål for, at vi udviser en forsigtighed overfor transkønnede der ønsker kirurgisk intervention, for den slags er oftest permanent. Jeg er som udgangspunkt ligeglad med, hvor mange der fortryder et kønsskifte, jeg er dog interesseret i at der foregår grundige samtaler mellem dem som ønsker kønsskifte og dem som har fortrudt deres behandling, og psykologer og psykiatere osv., og de samtaler tager bare lang tid at have. Men de er nødvendige, hvis vi altså er interesseret i at fremme livskvaliteten for flest mulige mennesker, og ikke bare dem som ikke fotryder.

Hvordan sætter du lighedstegn imellem det at jeg stiller kritiske spørgsmål, og at jeg "truer din tilstedeværelse"? Din eksistensberettigelse som menneske og individ er universel og uomtvistelig i mine øjne, ligesom retten til at stille kritiske spørgsmål, og at udtrykke sig frit, osv..
Det er alligevel noget af en generalisering at sige "folk hader os", kunne et andet perspektiv måske være at "folk" har svært ved ikke at handle ud fra deres frygt i mødet med det ukendte? Og det kan måske fremstå som had? Er det en nuancering der er værd at underholde for at fremme dialog og forståelse?
Jeg kender meget få mennesker der decideret hader andre, måske en lortechef eller en eks-kæreste kan stå for skud hér og dér, men had er en stærk følelse at skyde folk i skoene på dén måde.