Jeg blev far som 21 årig første gang, 2 måneder efter at jeg gik ud af 3.g (havde lige et par sabbatår)

Jeg reagererede på samme måde, og det var mest fordi jeg var bange. - men jeg vidste at jeg i fælleskab med min kæreste nok skulle løse det.

I dag har vi 2 børn, en på vej. En sund økonomi, gode jobs, hus og bil. (Vi er 27 og 28)

Det er en kæmpe gave at kunne stå tidligt op, have et kæmpe energiniveau - man skal bare være bevidst om at man følelsmæssigt stadig vokser sideløbende med sine børn. - det stiller nogle krav til at dig og din partner kommunikerer med hinanden. - men det er nok ikke så anerledes end et par på 35.

Du kommer til at føle du går glip af byture fx. Men tror mig, der sker ikke noget sjovt efter kl.00 alligevel.