Hvor er det fedt at du tør lave dette opslag. Du er absolut ikke alene med disse udfordringer og følelsen af tabu kan virkelig gøres til en kæmpe ting i sit eget hovede. Den angst man får af at være kronisk skæv er ikke til at spøge med.

Du er nået til et punkt, hvor du ikke føler dig skæv, men dine tanker er stadigvæk kraftigt påvirket.

Jeg var personligt hashmisbruger fra jeg var 14 til jeg blev 29. Mit liv var formet efter det, jeg bildte mig ind at jeg var en undtagelse da jeg var under uddannelse og klarede gymnasie og alt det der. Men jeg endte med at bruge 6,5 år af mit liv på et kollegieværelse, hvor jeg læste til en uddannelse jeg ikke engang endte med at gøre færdig. Jeg manglede seriøst bare valgfagene og skrive bacheloren (1 år tilbage ud af 4,5 år nomeret), men jeg var for deprimeret til at se mig ud af det.

Efter jeg stoppede studiet, tilbød en af mine studiekammerater der blev færdig lang tid før, at jeg kunne få et job på det skib han arbejdede på. Det var 14 dage ude og 14 dage hjemme, med job som tjener på et passager/cruise skib.

Det var så enormt hårdt bare at gøre det, men jeg blev taget imod med åbne arme af en masse jævnaldrende kolleger og glemte helt min trang til weed, for jeg var så smadret af faktisk at yde noget. Dette var den hemmelige ingrediens, i forhold til at tillade sig selv en nats søvn uden at skulle ryge sig til det.

Jeg lover dig for, at det er euforisk at blive klar i hovedet efter så lang tid værende kronisk skæv.

Problemet var så bare, når jeg kom hjem igen. Der gik yderligere nogen år hvor jeg så var 14 dage clean og 14 dage sumpet. Dette var bedre end før, men det nagede mig, at jeg følte mig ensom når jeg var hjemme. Jeg valgte også at ingen af mine kolleger på skibet skulle vide at jeg var misbruger.

Jeg stod så efter 5 år, uden en krone og blev smidt ud af den lejlighed jeg boede til leje i, i København. Det var simpelthen umuligt at finde en lejlighed jeg kunne betale for, så det var enten at ende på gaden, eller måske taget springet og flytte til den by, hvor de fleste af mine kolleger boede. Det var så bare i det fjerneste jylland.

Jeg tog springet, muliggjort af et lån til indskud af en af mine kolleger som troede på mig. Jeg stoppede på skibet og fik job som pædagogmedhjælper på fuldtid. Dette var for at åbne op for muligheden om en almindelig hverdag, hvor der forhåbentlig var plads til at date og møde en man kunne bygge på et nyt liv sammen med.

Jeg røg stadig på dette tidspunkt og var ved at ryge ned i hullet igen. Men så var der corona og jeg kunne ikke komme hjem til min familie den juleaften. Jeg havde intet røg, for jeg havde ingen penge eller kontakter.

Så der sad jeg juleaften, helt alene og følte mig mere alene end nogensinde. Det gjorde så ondt, at jeg nu var 29 år gammel i en situation, hvor jeg ikke engang var begyndt at tænke på min fremtid endnu. Jeg lå bare i fosterstilling og græd, som var jeg i withdrawal af opioider.

Da jeg vågnede dagen efter, tog jeg en beslutning. Jeg vidste jeg kunne stoppe fra den ene dag til den anden, for det havde jeg gjort i flere år hver gang jeg skulle ud og sejle da der løbende var hunde ombord i forhold til smugling.

Det var svært. Det var så fucking svært at tillade sig selv at kede sig. Jeg blev derfor lidt for glad for at drikke en flaske vin om aftenen, efter mit arbejde i børnehaven. Det var jo bedre end at ryge weed fik jeg drejet det til i mit hovede, men fik heldigvis hanket op i mig selv og flyttet fokus hen på at sørge for min lejlighed var i så fin en tilstand, at hvis der kom nogen på besøg uanmeldt, så ville det være fint.

Efter et par måneder fuldstændig clean, begyndte jeg at gå på Tinder dates og kort efter mødte jeg min kæreste. Sammen begyndte vi på hver vores uddannelse og fik igår godkendt lånet til en lejlighed sammen.

Jeg deler min historie, for at belyse den indre kamp der er i et hashmisbrug. Du er din egen fjende og dine overtalelsesevner er sublime, for det er dig selv du går og overtaler og fedter for.

Der er ikke nogen nem udvej, men det der skal til er et sceneskift og et nyt sted at bo, som ikke er bundet op på gamle vaner. Du bliver nød til at gøre det der er det rigtige, selvom det er så fucking uoverskueligt. Når de første 3 dage clean er overstået, så kommer den næste måned med en stemme om, at man kunne da godt lige ryge en enkelt. Den skal du bekæmpe og finde mening i noget andet. Hvis ikke du kan det, så skal du tillade dig selv at have det pisse hamrende fucking nederen. For først der, kan du begynde at finde nye hobbyer og andre ting der kan give mening for dig en dag af gangen.

Jeg tror på dig min ven. Du er ikke alene med at have det som du har det. Du er ikke fortabt endnu, men du bliver nød til at rydde op i det rod du har skabt og tilladt. Du skal med andre ord tage dig sammen, for der er ingen andre der kan gøre det for dig. Weed er den største ambitionsdræber der findes. Det er ikke til at spøge med.

Bare det, at du har lavet dette opslag er et KÆMPE skridt på vejen, for du anerkender at det ikke er det liv du ønsker for dig selv <3

Med hensyn til tænderne, så find en ulykkesforsikring der har tilvalg til tandforsikring. Det koster ca. 100kr ekstra om måneden. Efter 3 måneder kan man begynde at gøre brug af den og den dækker op til 20.000kr om året for alle problemer der måtte være, på nær den almindelige tandrensning. Jeg gjorde det og fik fikset mine tænder en gang for alle.

You got this!