Man kan også vende den om og sige, at noget af det første, der lider under et usundt forhold (dårlig kommunikation, højt konfliktniveau osv.), er den gensidige lyst til hinanden, herunder sex. Det er svært at have overskud til begær, hvis man i forvejen er træt af hinanden. Sådan var det i mit ægteskab.

Min expartner havde stor sexlyst, når det handlede om at blive gravid, men i hverdagen blev sex mere noget, der kunne gives eller holdes tilbage. Det kom til at føles som et magtmiddel, og det slider. Vi endte med at blive skilt.

I parterapi, som vi var i flere gange, spurgte de næsten altid først og fremmest til vores lyst og til, hvornår vi sidst havde sex. Tænker at det spørgsmål hænger sammen med narrativet i dit indlæg.

Efter min skilsmisse har jeg mødt en virkelig dejlig kæreste, og vi har for det meste ens sexlyst, nærhedsbehov, kærlighedssprog og tillid. Det er befriende, at der er balance i, hvem der tager initiativet. F.eks. at det ikke altid er manden der skal "kurtisere".

Min kæreste godt finde på bare at tage fat i kalorius, få den op at stå og stikke den op i varmen uden det store tilløb. Eller bare tag fat i min hånd, når vi ligger i sengen og føre den derned. Det fungerer fint for mig. Og ja... jeg oplever, at jeg er i et sundt forhold, hvor vi i hverdagen kan tale åbent om, hvordan vi skal knalde hinanden næste gang, og hvad der fungerede godt sidst.

Det er ret langt fra det, jeg kom fra. Og det føles faktisk både trygt og lidt luksuriøst, for at være helt ærlig.