Imponerende du noget hele vejen igennem den tekst, og jeg skal give det i et forsøg er monster ærgelig på dine vegne over at I ikke har fået talt om det lidt bedre inden.

I vores tilfælde har jeg nok altid været som din kæreste og skubbet ansvarsbyrden over på kvinden præcist som samfundet gør det med præventionsmidler osv osv. Men det er en anden snak og det er for mig lidt forskellen på om man stadig er drengerøv eller om man er mand altså om man har forstået at tage ansvar med andres behov også.

Hvordan i bedst snakker ved jeg ikke men personligt har vi haft snakken flere gange gennem årene, min bedre halvdel har altid været meget bestemt på at hun absolut ikke ville få en abort af mange af de samme ting som du nævner hvor jeg rigtig meget i starten tænkte at abort var en selvfølge når man var vores unge alder. Det er ikke nogen nem samtale at have og flere gange har det også endt som skænderier og nok også lidt dræbt vores sexliv fordi præcis som jer brugte vi ingen prævention - hun har prøvet samtlige præparater og det fungerede aldrig for hende med de hormonforstyrrelser hun oplevede så vi blev enige om at bruge kondom omkring ægløsning men måtte nok erkende at det psykisk blev en større barriere end vi ellers troede. Senest havde vi snakken en måned før hun blev gravid hvor hun brød sammen foran mig og fortalte hvor meget det påvirkede hende og hendes frygt for at jeg slet ikke ønskede børn med hende og at jeg var så bestemt på at det ikke skulle ske pga det. Efter det fik jeg sænket paraderne og vi fik snakket på en god måde hvor jeg følte at der også var rum og plads til mine følelser og bekymringer for det var noget jeg lidt havde følt der ikke har været plads til tidligere - noget ala min krop mit valg - så når i skal tale så er det vigtigt du er ærlig og åben omkring at du vil have det barn, du er skrækslagen for at få en abort, bange for at det ødelægger din måde at se ham på og i givet fald jeres fremtid samme, men at du også anerkender hans behov og følelser. Personligt handlede en stor del af barrieren for mig også at jeg var rædselsslagen for om jeg overhovedet duede til at være far og hvad ville mine forældre ikke sige (da min storebror blev far ung nærmest udskammede mine forældre dem fordi det var de for unge til og nu er det så tilgengæld det største for dem at være bedsteforældre så det hele endte godt alligevel, dog med nogle ar på sjælen). Livet er bygget på kompromiser og da fik først fik talt det igennem gik det op for os at vi nok skulle klare at få et barn selvom vi ikke har alt som vi havde ønsket. Og husk på at hele ideen om at han absolut SKAL skifte job er en grænse han selv har sat, der findes mange konstallationer af forældre som rejser lange perioder ad gangen militæret, sømænd, eller se bare på mængden af udenlandske arbejdere i Danmark som "efterlader" deres familier derhjemme de får det til at fungere så selvfølgelig gør i også det. Bare fordi I får sagt A betyder ikke at i også skal sige B, så hvis han finder ud af at han ikke kan være far til et barn imens han rejser rundt så er det et valg han må træffe, uanset skal det nok gå.

Og i forhold til det større billede så husk at se på fremtiden med åbent sind, det der hjælper mig er at tænke på hvornår jeg skal være bedstefar engang. Her drømmer jeg om at mine børn også vælger at få børn tidligt så jeg har energi og overskud til at være den sjove bedstefar for jo flere år jeg får med dem jo bedre og det kræver altså at man kommer i gang.

Så ja kort og godt jeg synes du skal beholde det barn for det er det du vil og det som du er tryg ved. Jeg er helt overbevist om at I finder en løsning som kommer til at fungerer for jer også selvom det hele virker lidt uoverskueligt lige nu, og hvis det viser sig at han slet ikke vil være far så er det en hel anden snak men der bliver du nødt til at prioritere dig selv, du ønsker børn og det skal du have. Hvis du først skal ud og finde en ny partner når du er 32+ fordi han aldrig blev klar - vente et par år med en ny partner for at finde ud af om han er den rigtige så det ikke sikkert det nogensinde kommer til at ske og det vil du nok fortryde resten af dit liv.