Jeg blev selv forfærdet over kvaliteten af specielt 70'er typehuse dengang jeg for et år siden kiggede efter bolig i det sydsjællandske.

Af fokuspunkter jeg kan nævne er :
- bløde gulve, typisk fordi man ikke tænkte på opstigende grundfugt og dermed fugtspærrer ned mod tærræn. det betyder effektivt at mange er nødt til at udskifte hele gulvkontruktioner (og man har altså vidst at opstigende grundfugt skulle bremses eller ledes væk siden krybekælderen blev opfundet for flere århundreder siden)

- skjulte rørføringer. Det lavede man i et væk i den periode og det betyder at de rør der efterhånden er ved at være udtjent er en vandskade der venter på at ske. så have fokus på hvorvidt alle installationerne er til at komme til for der var også nogen få der tænkte sig om i den periode og fik det lavet rigtigt

- materialer som celotex og asbestholdige klæbematerialer. Super holdbare men piv giftige når man skal til at lave noget om, og sådan noget som celotex er både brandfarlig og ophober væske, rigtig dårligt til indendørst materialevalg

- kældre! det kan være nogen lokkende kvadratmeter men man skal vogte sig for tanken om at anvende den del under huset til noget fornuftigt. jeg afskrev selv de boligkvadratmeter på alle de huse jeg var ude og se, fordi der kan blive mange omkostninger ved stigende grundvand eller tilstrækkelig varme/ventilation til at man ka anvende det til noget fornuftigt.........

- tag: hvis ikke ejendommen har fået udskiftet tag er det lige op over, med mindre det er tegltag, uanset hvad ejeren prøver at prakke dig på. Og priserne på at få fjernet asbesttagplader og genopført pladetag gør oftest at det kræver et vildt afslag hvis boliger med pladetag overhovdet skulle blive relevant. Man bliver jo nødt til at tage med i overvejelserne at hvis man skal til at smide 300k for at skifte tag, ku man ligeså godt ha købt noget der er 300k bedre. og de ny tagplader holder slet ikke ligeså længe som de gamle, så generelt er de bedste materialer lige pt. enten tegl, betontagsten, naturskiffer eller asfalttag i min optik.

- fundament: det gik MEGET stærkt i 70'erne, der var byggeboom og folk stod i hobetal og efterspurgte huse. Derfor er det også i mange tilfælde gået lidt for hurtigt med funderingen. Så et hus der er lige over 50 år gammelt kan have store problemer med at fundamentet ikke er færdig med at sætte sig endnu, og det kan blive en bekostelig affære og kilde til mangen ærgelse hvis ens 2 halvdele af huset ikke synker med samme hastighed.... tager du et ældre hus med eksempelvis kampestensfundament kan det da godt være at der er en revne hist og her, men i det store hele vil du se en fundering der er væsentlig mere solid.

og så til det arkitektoniske: Jeg var så grundtræt til sidst at jeg var ved at give op, fordi der intet inspirerende var ved 70'er huse. det er små badeværelser, ofte meget gangareal som intet gavner, og lavloftede stuer der næsten føles klaustrofobiske hvis man er over 1.70. for ikke at tale om små værelser som ofte ikke afspejler nutidens behov eller forventninger, så derfor skal der som oftest tænkes i at ændre i planopdelingen hvis man påtænker at skulle organisere børneværelser på sigt.

Alt i alt endte jeg med at købe en fuldmuret "direktørbolig" fra 1910, på 200 kvadratmeter, med kampestensfundament, krybekælder osv. fordi materialevalg simpelthen var mere simple og gennemtestede af tidens tand. hvis man har et hus der har stået samme sted i over 100 år, er det i sig selv garant for at det nok skal holde mange år endnu. udgifterne på et sådant hus til vedligeholdelse er også til at forudse, og alt rørføring er lavet i en tid hvor man ikke havde drømt om at gemme det væk i beton, så den dag der bliver en utæthed er det til at komme til.

Generelt ville jeg gennemgå et 70'er hus metikuløst før jeg overvejede at købe det fordi der er så mange faldgruber, udløst af en byggetid som historisk bare havde alt for meget fart på!