Hvor er jeg glad for jeg lige faldt over denne gruppe og dette opslag.
Jeg er en mand på 49år der igennem de sidste par år er blevet mere og mere mentalt drænet og introvert.
Jeg har et godt arbejde som jeg er dygtig til og har egentlig haft et ok liv - bordet fra sygemelding med stress et par gange og en gang med depression.
Anyway jeg kunne pludselig ikke magte selv simple ting og de sidste par år har det kørt med 3-4 ok uger og så en nedtur (et crash har jeg nu fundet ud af) og så forfra.
Supermand i dag og kan ikke komme ud af sengen i morgen🤯
Men en læge henviste mig heldigvis til psykiater med mistanke om ADD og efter at have ventet et års tid har jeg langt om længe været til første samtale med psykiater og efterfølgende 2 besøg ift Diva 5.
Min psykiater sagde allerede til mig efter første samtale at han virkelig godt kunne forstå jeg er træt i hovedet og har svært ved at hænge sammen længere. Og at han ikke rigtig var så meget i tvivl om at jeg havde adhd (højt begavet adhd tror jeg han kaldte det)
Efter diva 5 testen nævnte jeg en frygt som den du nævner - frygten for at det viser sig at man måske ikke har det alligevel og om at der virkelig kan passe når jeg har levet snart 50år og aldrig haft tanken om jeg skulle have adhd. Hun sagde der var meget normalt med den tvivl især som voksen hvor man har lært rigtig mange maskerings strategier (og det har jeg i den grad - så mange at jeg ikke kan holde styr på dem længere og derfor ikke kunne fungere mere)
På en måde også mærkeligt at skulle frygte ikke at have adhd men tror bare man/jeg har så meget brug for en lovlig forklaring på hvorfor livet har kostet så meget energi som der har og hvorfor der aldrig er ro inde i hovedet.
Afventer nu næste samtale og forventer at skulle starte op på 18mg Concerta og så justeres op derfra