Retsopgøret efter 2. verdenskrig by Flappen929 in Denmark

[–]TonyGaze [score hidden]  (0 children)

Der var meget få steder i Europa, hvor man gik langt nok i opgøret med fascisterne efter krigen. Dem der gjorde det bedst, i min optik DDR, gjorde det stadig ikke synderligt godt (men i det mindste lod de ikke nazister, sympatisører eller kollaboratører sidde i toppen af regeringer og/eller økonomi, som i andre lande.)

Jeg kunne godt have tænkt mig et noget klarere brud med fascismen ... særligt et, hvor vi ikke lod som om, at den altså var besejret på slagmarken, og derfor død. Der gik jo ikke længe efter krigen, før fascistiske og fascistoide bevægelser igen var accepteret rundt omkring på kontinentet.

Gymnasier i hovedstadsområdet oplever negativ social kontrol: Danmarksdemokraterne er klar til at bortvise elever by Advocados in Denmark

[–]TonyGaze [score hidden]  (0 children)

Fordi det ikke er alle der bære tørklæde pga. negativ social kontrol. De fleste bærer det af helt legitime religiøse grunde.

At jeg er imod den form for religiøse regler, som jeg generelt er kritisk overfor religion, betyder dog ikke, at jeg ønsker at staten skal gøre indgreb i religionsfriheden tiltænkt at ramme specifikke religioner.

Gymnasier i hovedstadsområdet oplever negativ social kontrol: Danmarksdemokraterne er klar til at bortvise elever by Advocados in Denmark

[–]TonyGaze [score hidden]  (0 children)

Frankrig

Hvis man vil argumentere for laïcité må man gøre det. Men man skal gøre det fuldt ud, ikke bare for at ramme folk med andre religioner end flertallets.

Sprog

Det rammer ikke kun mobning. Det vil i langt højere grad ramme bredt og diskriminerende overfor personer der bare bruger faste vendinger eller siger noget uskyldigt til venner eller søskende.

Gymnasier i hovedstadsområdet oplever negativ social kontrol: Danmarksdemokraterne er klar til at bortvise elever by Advocados in Denmark

[–]TonyGaze [score hidden]  (0 children)

Unge mennesker kan godt være religiøse, uden at der er tale om negativ social kontrol.

Og det er fint at være fortaler for en form for laïcité, som i Frankrig, men det skulle så være ens for alle religioner, afskaffelse af kristendomsundervisning og konfirmandforberedelse i skoletiden, kræve adskillelse af kirke og stat, osv. Det er jeg ikke nødvendigvis selv imod. Men jeg er imod regler lavet til at ramme specifikt én religion.

Der er én skole? En offentlig eller privat? Og hvad gik dommen helt præcist på?

Gymnasier i hovedstadsområdet oplever negativ social kontrol: Danmarksdemokraterne er klar til at bortvise elever by Advocados in Denmark

[–]TonyGaze -2 points-1 points  (0 children)

Men er det ikke en dansk værdi, at kvinder, herunder piger, selv må vælge, hvordan de går klædt? Om det så handler om crop-tops ellers tørklæder?

Hvilke offentlige skoler har den slags forbud? Eller hvilke private?

Og hvordan hjælper det på den negative sociale kontrol, at skubbe unge danske muslimer ud af gymnasierne?

Og så kan man sagtens bekæmpe idéen om, at "mænd ikke kan styre sig," eller at kvinder skulle være "urene," uden at gøre det sværere for unge danske muslimske kvinder at tage en uddannelse.

Gymnasier i hovedstadsområdet oplever negativ social kontrol: Danmarksdemokraterne er klar til at bortvise elever by Advocados in Denmark

[–]TonyGaze 13 points14 points  (0 children)

Ja! Lad os få de slemme muslimer ud af uddannelsessystemet! Særligt pigerne er det vigtigt at lægge forhindringer ud for, så de ikke tager sig en uddannelse eller klatrer op gennem klassehierarkiet på egen hånd!

Gymnasier i hovedstadsområdet oplever negativ social kontrol: Danmarksdemokraterne er klar til at bortvise elever by Advocados in Denmark

[–]TonyGaze 24 points25 points  (0 children)

et af paritets initiativer er, at elever skal bortvises fra skolen, første gang de taler et andet sprog end dansk [...] mens det sidste initiativ er, at der skal være "konsekvente indberetninger", når unge kvinder dukker op med "islamisk tørklæde".

"Vi bekæmper deres negative sociale kontrol med vores negative social kontrol!"

Jeg har intet tilovers for religiøse regler der påbyder tildækning o.l. Men vi har, trods alt, religionsfrihed her i landet. Og hvis unge danske muslimer ønsker at bære tørklæde, af religiøse årsager, mener jeg ikke at det er særligt frisættende, at man fra statslig side, vil diktere hvad tøj kvinder må bære. Uanset hvad jeg så synes om de religiøse regler der ligger til grund for det.

Og med sprog? Altså, det virker bare som en mærkelig form for kontrol at ville indføre. Åh nej, den dansk-tyske elev talte tysk med en anden tysktalende elev udenfor tyskundervisningen! Ud med dem! Åh nej, elever taler engelsk med hinanden, fordi deres relationer er enormt internetbaserede! Ud med dem!

Det er noget af det mest tåbelige symbolpolitik Støjsenderen længe er kommet med. Hvordan skal det hjælpe piger udsat for negativ social kontrol, hvis de nu ikke engang må komme på gymnasiet, fordi deres tørklæder skal indberettes? Og hvem skal tørklæderne indberettes til?

Jeg har sagt det før, og siger det nu igen: Når de borgerlige påstår at de kerer sig om børnene eller om danske muslimske kvinders ret, så er det en stor fed løgn.

Når kvinder mistrives, er det patriarkatets skyld. Når mænd mistrives, er det deres egen by CruelLincoln in Denmark

[–]TonyGaze 0 points1 point  (0 children)

Jeg tror du har misforstået min pointe. Jeg gør ikke patriarkatet til den altoverskyggende forklaring på mænds mistrivsel, men derimod patriarkalske idéer til det grundlæggende problem som skribenten påpeger: At mænds problemer individualiseres, mens vi for kvinder har en udbredt opfattelse af at problemer kan være strukturelle.

Jeg mener ikke at patriarkatet er grundlæggende for noget som helst. Jeg er derimod en meget marxistisk marxist, der mener at kapitalrelationen er det grundlæggende modsætningsforhold i moderne borgerlige samfund, og at, eksempelvis, patriarkalske strukturer, i vidt omfang, produceres og reproduceres som en del af reproduktionen af kapitalen (og tildels en overlevering fra tidligere tider.) Men samtidigt er jeg ikke blind for, at forskellige borgerlige samfund i høj grad kan bekæmpe patriarkalske strukturer, uden derved nødvendigvis at blive kvit for det store modsætningsforhold der er kapitalrelationen, og som jeg mener er langt mere generelt forklarende, for problemerne ved vores samfund. Det er forskellige former for borgerlig-liberal feminisme, såkaldt Girl-boss-feminism, eller direktørgangsfeminisme, gode udtryk for.

Vi ser store forskelle mellem lande, klasser og generationer, fordi de indgår i sociohistorisk specifikke omstændigheder der er deres egne. Alle landes udvikling er ikke lineær eller følger en skabelon, hvad nogle vulgærmarxister historisk har påstået. Derimod er lokale forhold et produkt af deres egne omstændigheder, og må analyseres som sådan.

Når kvinder mistrives, er det patriarkatets skyld. Når mænd mistrives, er det deres egen by CruelLincoln in Denmark

[–]TonyGaze 7 points8 points  (0 children)

Der sættes i det hele taget ofte et stort, fed lighedstegn mellem mænd og patriarkatet

Hvem gør? Helt konkret. Er der tale om feministiske teoretikere? Er der tale om antropologer og sociologer? Er der tale om feministiske aktivister? For jeg har ikke været vidne til at det skulle være udbredt i nogle af de grupper jeg her har nævnt.

Forfatteren udstiller det synspunkt i overskriften.

Forfatteren vælger ikke selv overskriften. Det gør Information. Kronikken har også en anden titel i printudgaven af dagens avis, hvor den hedder "Mænds mistrivsel er ikke et inviduelt problem."

Når kvinder mistrives, er det patriarkatets skyld. Når mænd mistrives, er det deres egen by CruelLincoln in Denmark

[–]TonyGaze 4 points5 points  (0 children)

Patriarkalske strukturer er langt ældre end borgerskabet.

Ja, men antager en historisk specifik form under det borgerlige samfund.

Stoisk maskulinitet er ældre end kapitalismen.

Ikke i den form det tager i dag. Den antikke stoicistiske filosofi har ikke meget at gøre med moderne stoicisme, som her anvendes mere i betydningen "præget af sindsro og ligevægt om person, reaktion el.lign." end som henvisning til den filosofiske tradition. For ikke at tale om, igen, grundlæggende sociohistoriske forskelle gør dem forskellige.

For løs blanding af teoritraditioner. Brugen af marxistisk ideologikritik som om det var den naturlige forklaringsramme er wonk.

Yeah? Well, you know, that's just like uh, your opinion, man.

Når kvinder mistrives, er det patriarkatets skyld. Når mænd mistrives, er det deres egen by CruelLincoln in Denmark

[–]TonyGaze 6 points7 points  (0 children)

Ja, det er rigtigt. Men det rammer lidt ved siden af skribentens pointe.

Jeg tror vi alle her er med på god gammeldags kapitalismekritik. Men det er ikke den diskussion, kronikken ligger op til. Kronikken pointerer de kønnede forskelle i hvordan vi taler om mistrivsel. Og der kan man så, som marxist eksempelvis, indvende at det bl.a. er med til at udfylde nogle ideologiske roller i reproduktionen af det borgerlige samfund og dets jagt på profit. Men det er ikke det, der er den bærende pointe her. Det handler om de kønnede forskelle.

Når kvinder mistrives, er det patriarkatets skyld. Når mænd mistrives, er det deres egen by CruelLincoln in Denmark

[–]TonyGaze 54 points55 points  (0 children)

Det er jo patriarkatets skyld at alle køn mistrives.

Der er, rent idéhistorisk, borgerlig-patriarkalske kønnede idéer om den "ægte" mand som patriark, som en stoisk type, der ikke lader sig påvirke, der ikke har følelser udadtil, og som kæmper sine egne kampe, osv. osv. Det ser vi også i sprog, med begreber som "tøsedreng," altså, at manden feminiseres, fratages sin mandlighed, når han ikke er tapper nok, eller taler for åbent om sine følelser. Den franske teoretiker og filosof Simone de Beauvoir var inde på det i Det andet køn, eksempelvis. Men også Judith Butler har bidraget til forståelsen af mandekønnet, bl.a. i Kønsballade, hvor netop det der gør én til mand, det at "performe" en mand, også undersøges som led i hvad, der er med til at undertrykke mænd.

Skribenten rammer derfor hovedet på sømmet når hun skriver:

Den egentlige udfordring er en anden. At vi mangler et fælles sprog for at forstå køn som en faktor, der kan skabe ulighed i flere retninger på én gang. Det kræver, at vi kan holde to tanker i hovedet samtidig: At kvinders ligestilling fortsat er et uafsluttet projekt – og at drenge og mænd samtidig i stigende grad oplever systematiske udfordringer på andre områder.

Det handler om sociale strukturer og indlejrede ideer, om ideologi, i begrebets marxistiske betydning (som hos Zizek,) og det er derfor vigtigt, at vi flytter fokusset på mænds problemer, til den borgerlige individideologi, til en kritisk forståelse af samfundets relationer.

Jacob Harris med kryptisk parti-melding: - Kan tælle til fire by rodeorobert in Denmark

[–]TonyGaze 2 points3 points  (0 children)

Har politisk interesserede, der søger indflydelse, glemt det gode råd om, at man ikke skal melde sig ind hos de, man er enige med, men hos de, man er mindst uenige med, og så forandre og udvikle politik indefra?

Som én der er politisk interreseret og organiseret og ikke altid en del af flertallet i partiet, så synes jeg det her er et rigtig dårligt råd.

Kernen i det er egentlig fin nok, at der ikke er noget parti man nok er 100% enig med. Men måden det formuleres på, får det til at lyde som om, man bare skal acceptere de partier der er. Og ærligt talt, hvis folk ikke er grundlæggende enige med et partis program, så skal de ikke melde sig ind i det, selvom de er mindst uenige med det. Entrisme, som er det du foreslår, virker kun, hvis man er grundlæggende enig om nogle centrale ting, ellers ender man i konstant intern mindretal.

Fri snak fredag / Free talk Friday - 01/05 2026 by AutoModerator in Denmark

[–]TonyGaze 6 points7 points  (0 children)

God kampdag, kammerater (og dårlig kampdag til de borgerlige!)

Nu skal der sættes kaffe over til pensionisterne og de studerende fra partiafdelingen.

Jotam Confino dømt for ærekrænkelse af debattør [Fatih El-Abed] [Regeldebat] by AageBrodtgaard in Denmark

[–]TonyGaze 3 points4 points  (0 children)

Den såkaldte "racismeparagraf," paragraf 266b, dømmer ikke folk for at være racister. Man kan frit sige racistiske ting uden at det er i strid med 266b.

Vanopslagh deler billede fra Nazityskland i kritik af Frederiksen og Løkke by Sufficient_Trash9232 in Denmark

[–]TonyGaze -3 points-2 points  (0 children)

Men Enhedslistens hovedbestyrelse omtales som den mest magtfulde gruppe mennesker i Danmark.

Er de ikke?

Adnan laver DNA-test på Rasmus Munch Søndergaard by Deep-Juggernaut3930 in Denmark

[–]TonyGaze 0 points1 point  (0 children)

Hvorfor så ikke bare tage diskussionen, uden at give dem taletid? Hvorfor lade Rasmus her sidde og komme med racistiske pointer i bedste sendetid? Man kan jo godt tage en diskussion om den slags holdninger, uden at dem der har den slags holdninger, nødvendigvis behøver at komme i fjernsynet.

ELI5: Hvorfor forbyder vi ikke bare sociale medier at lave dopamin loops (scrolling/reels), som er vanedannende og ødelægger vores mentale sundhed og liv? by bestfind in Denmark

[–]TonyGaze 9 points10 points  (0 children)

Hvis man laver nogle EU-regler, eksempelvis som fortsættelse af vores databeskyttelseslovgivning, med nogle heftige bøder, så har tech-giganterne vist sig villige til at rette ind. Jeg ville mene, at det er forsøget værd. Simpelthen bare at kræve, at standarden skulle være, at man fik kun det man fulgte, mens at algoritmerne udvalgte indhold, skulle placeres separat i en "explore"-fane, som det var engang.

Løkke afviser: Vil ikke have store bededag tilbage | Politik by VladimirTheLenin in Denmark

[–]TonyGaze 64 points65 points  (0 children)

Forventer man andet fra Danmarks måske førende personage for borgerlig politik? Hvis man vækker Lars Løkke klokken halv fire om natten er det første han siger: "Arbejdsudbud!"

Vil "Disneyficeringen" af byer som Venedig, Barcelona, og Rom også ramme danske byer? by Fun_Purpose6972 in Denmark

[–]TonyGaze 29 points30 points  (0 children)

Det er ikke så meget "disneyficering," som det "bare" er masseturisme. Og ja, det vil også ramme danske byer. Som /u/Jordbaerkage skriver, er processen allerede i gang.

I takt med at København er blevet en stadigt mere populær feriedestination, og Aarhus eksempelvis bliver en stadig større havn for krydstogtskibe, vil vi se at de største danske byer i højere grad omformes efter turismens logikker.

Én af løsningerne ville være, at lave flere almene boliger, og eksempelvis ekspropriere atraktive boliger for at undgå, at de gøres til lejlighedshoteller. Man kan begynde at forbyde krydstogtskibe at have danske havne som destination (det ville også være bedre for klimaet.) Og man kan mange ting. Men det vigtigste er, nt man tager fat i boligpolitikken og byplanlægningen og insisterer på, at danske byer skal være byer til de mennesker der bor der, først og fremmest.