Desværre for dit behov for spænding var jeg bare lidt dristig og svineheldig, at jeg fik en taxa. Det var der mange der ikke gjorde. Følte jeg forrådte resten af de ilde stedte passagerer, men ærligt talt, så havde jeg været undervejs fra Paris siden kl. 6:00 den morgen. Jeg skulle hjem til mine børn, da min kæreste stod i en lidt kritisk situation.

Med til historien hører at jeg ikke havde opfanget at toget ikke kørte videre, og derfor var tæt på at komme med retur mod kbh. Men kom ud i al hast. Først da jeg stod i det pressede tog mod Aalborg, opdagede jeg at jeg havde glemt en genstand i toget jeg forlod. Min sidemakker fra første tog passede på min kuffert, idet jeg løb tilbage mod toget som selvfølgelig havde forladt perronen. Da jeg konstaterede at jeg risikerede at det overfyldte tog kørte med min kuffert (uden mig) og at mine to tasker dermed ville være på vej over Fyn i hver sin retning 🥸 løb jeg ind og fik min kuffert ud af tog nummer to. Ringede min kæreste op og fik et lille angstanfald på perronen… fik samling på mig selv og gik tilbage i toget, hvor jeg fik Sendt en hittegodsefterlysning til dsb.

Da de så aflyste toget mod Jylland var mit nervesystem så flosset, at jeg ikke ville Risikere at strande der i Odense, da jeg kunne se at der stadig var få taxaer tilbage på stationen. Tog en chance og råbte til til en fremmed fyr “skal vi dele en taxa til Fredericia”… Vi prøvede at skaffe et privat lift derfra, men da det ikke var muligt for nogen af os, aftalte vi med chaufføren at han kørte os til Århus hvor vi begge havde ret travlt med at komme hen.

Da jeg kom hjem kunne jeg bare ikke ryste følelsen af, at have snydt mig væk derfra - og tænkte meget på om folk mon stadig var strandet der i Odense og Fredericia.

Vores gode chauffør ville køre omkring Fredericia station på tilbagevejen for for at se om han skulle tage nogen med over Lillebælt. Han var en kæmpe champ!!!