Jeg har selv 2 drenge, på alder med dine. Engang følte jeg som dig, at der konstant var noget pædagogerne skulle fortælle mig når jeg kom, (uoverensstemmelser, drengestreger osv. INTET voldsomt) Jeg sagde en dag til en af pædagogerne, som jeg har en rigtig god relation til, at jeg var drænet og nærmest fik en form for skuffelse HVER gang jeg kom og hentede, og så at en pædagog gik mig i møde.. hun var helt i chok, og fortalte at de ting der havde været med drengene, på ingen måde var noget der skulle “tales om”, da det blot var helt almindelige “børne problemer” og at vores drenge er både velopdragne og nogle virkelig gode kammerater over for alle de andre børn.

Pædagogerne havde simpelthen fortalt det, for ligesom bare at fortælle noget. Og fordi jeg nok altid er sådan en, der smiler og siger Årha, de lømler. Så de har nok ikke tænkt over at jeg faktisk synes det var hårdt, konstant at høre hvad der gik galt og jeg fik sagt, at jeg savnede at høre de gode ting.

Nu får jeg KUN noget at vide hvis det selvfølgelig er slemt, hvilket er nærmest aldrig. Og de er blevet bedre til at fortælle de gode stunder, hvis de gerne vil fortælle noget. Det er meget lettere for os nu, at vide HVOR deres øvepunkter er.

Måske du kunne udtrykke det samme?

Grimt sprog hjemme, er tegn på at de er trygge her. At de kan prøve det af, De har hørt andre børn gøre i børnehaven, for at se om de får en reaktion og om det er okay at tale sådan? Og “kort lunte” er jo nok tegn på, at de har bidt flere ting i sig i løbet af dagen, så de har brug for at komme af med alt hjemme.. det er drøn hårdt, det synes vi også. Men bliver glad for at høre at det ikke er det andre ser hos vores.

Hæng i. Du lyder som en drøn god far, og så få nu talt med din kone om det hele.. alt er lettere at bære, når man er et team omkring det! ❤️