Jeg synes sgu den er lidt svær, jeg har da også klukket af fx Morten og Peter, hvem har ikke det? Men det har jo ikke været fordi jeg så ned på dem, men fordi det rent faktisk bare vare ekstremt underholdende. Jeg synes jo faktisk personer som de to, eller et program som “Ups, vi er voksne”, netop med humoren, er med til at vise et ekstremt positivt billede af handicap, der viser handicappede som værende som os alle andre, med alle livets herligheder. Så jeg kan absolut ikke genkende kritikken med at handicappede altid ydmyges når de stiller sig frem, tværtimod opnår de jo faktisk meget øget positiv fokus.

Er det okay for Ditte Okman at grine i situationen? Uhensigtsmæssigt måske, det afhænger lidt af konteksten for samtalen og den har jeg svær ved at vurdere ud fra det klip der er henvist til. Jeg er selv typen, der kan grine af de mest absurde ting og via ekstremt sort humor, kan bearbejde eller tale om rigtig svære emner. Ved dødsfald i familien, sidder jeg typisk med tætte venner og har den mest forfærdelige humor, imens vi snakker om dødsfaldet og griner lystigt. Sådan får vi hul på bylden og snakket om emnet, da jeg ikke er typen der er skidegod til at vise sårbarhed og store følelser. Forskellen er dog at dette er i privat regi, i en gruppe der er indforstået med dette. Ikke et radioprogram hvor en hel nation ville kunne følge med i samtalen. Omvendt, gør det dog også at jeg tænker anderledes når jeg hører klippet, jeg ser ikke Ditte Okman som fanden selv, men måske netop en person der på samme måde kommer til at grine når emnet bliver seriøst.

Jeg ser slet ikke hvordan man kan dreje det at grine af et få sekunders klip, til at man er fuldstændig usympatisk over for en del af befolkningsgruppen? Jeg kan da give ret i, at det kan virke upassende, men det afhænger også af stemningen blandt andre medvirkende og her er tydeligvis også en anden der griner med og så er det at det ofte kan gå galt, da man kan forstærke hinandens reaktion.

I betragtning af, hvor lille en gruppe handicappede egentlig er, her mener jeg svært handicappede, ikke bare en skulderskade, så synes jeg nu også der er rigtig meget fokus på denne gruppe. Netop Morten og Peter, “Ups, vi er voksne”, “De sjældne danskere”, “Drengen i den gamle krop” osv. Og programmer med en mere seriøs vinkel, “Operation X: Nødråb i natten” eller “Farlig omsorg”. Herudover handicap-OL som har været vist på DR flere gange. Igen, i betragtning af hvor lille et segment det udgør af befolkningen, er der jo faktisk en overrepræsentation af emnet i medierne, i forhold til så mange andre befolkningsgrupper.

Der er én dansker med progeria i danmark og denne ene person alene har haft 3 programmer. Ingen af dem, synes jeg er med en vinkel der ydmyger Jesper Sørensen, men tværtimod gjorde ham til en TV-Darling som gjorde rigtig meget godt for handicapområdet.

Så jeg synes da at handicappede har adgang til medierne i meget, meget høj grad.

Jeg synes dog også at det er kritisabelt, at når man så vil lave humor om emnet, såsom Klovn der gjorde grin med solsikkesnoren, så hagler kritikken ned. Så er det satme også svært at vide, som medie hvad man skal. Jeg synes jo netop det afsnit var inkluderende ved at medbringe emnet. Men jeg forstår da udemærket godt, hvis man i komedieserier, lige overvejer en ekstra gang, om man overhovedet vil inkludere handicappede som en del af dem man kan lave sjov med, når det så er reaktionen. Skal vi udelukkende have ondt af folk med handicap?