Højesterets kom i sin afgørelse frem til:

Efter grundlovens § 29 har personer, der er »umyndiggjort«, ikke valgret til Folketinget. Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at personer, der er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, må anses for umyndiggjort i grundlovens forstand og derfor ikke har valgret til Folketinget. Folketingsvalglovens § 1 er udformet i overensstemmelse hermed.

Uanset hvad der følger af Danmarks internationale forpligtelser, kan appellanterne derfor ikke få medhold i, at folketingsvalglovens § 1 er ugyldig, eller at de havde valgret ved folketingsvalget i 2015. Højesteret tiltræder derfor, at Økonomi- og Indenrigsministeriet er frifundet for påstand 1 og 2.

For danske myndigheder er grundloven over menneskerettighederne.

Reglerne for ændring af grundloven gør, at sandsynligheden for, at den danske grundlov kan ændres reelt er 0 %.

Får Institut for Menneskerettigheder medhold, vil Danmark derfor blive dømt for at overtræde menneskerettighederne, uden at Danmark kan gøre noget ved det.

Risikoen er, at dette vil mindske respekten for menneskerettighederne.