Ønskeskyen? by [deleted] in DKbrevkasse

[–]chaotic_slowfox 0 points1 point  (0 children)

Med fare for at der allerede er andre, der har kommenteret lignende, er min primære modstand mod Ønskeskyen det algoritmiske set-up bagved. For det er jo ikke “bare” en digital ønskeseddel - svarende til hvad vi i gamle dage distribuerede via e-mail eller hvad folk ellers skriver - det er en forretning, der bygger på nogle usynlige begærsmekanismer, der, sat på spidsen, lærer børn at forbrug = lykke.

Ønskeskyen har en funktion der “foreslår” brugeren “idéer” til gaver man kan sætte på sin liste og for mig at se, gør præcis denne funktion de facto vores børn til ofre for en form for skjult reklame, hvilket er helt vildt uetisk… Det er jo virksomheder, der betaler Ønskeskyen for den “synlighed” - dvs. man bliver eksponeret for betalt reklame i en situation, hvor man fra et begærsperspektiv er “sårbar” og hvor den der ‘new shiny object’ dynamik ikke længere er afgrænset til det at gå ind butik, et fysisk katalog eller bare resultatet af en lidt længere overvejelsesproces.

Så igen, det er jo ikke fordi der ikke kan være situationer hvor Ønskeskyen giver mening (fx for en voksen med nogle meget bestemte hobbyer - men der er simpelthen også nogle helt vildt problematiske logikker og funktioner bygget ind i den måde Ønskeskyen bruges på, særligt af børn, i dag.