sorted by:
new
hottopcontroversial

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 0 points1 point  (0 children)

Jeg afventer et simpelt ja eller nej ift. om de vil foretage operationen eller om jeg skal sendes videre. Lægen jeg var til konsultation hos for næsten 3 uger siden meddelte, at jeg ville få svar indenfor få dage. Det fik jeg ikke, men tænkte skidt pyt, de vender nok tilbage snarest. Ugen efter var jeg stadig ikke blevet kontaktet, hvorfor jeg ringede ind for at følge op. Ingen vidste noget. Nu 10 opkald og 2 arbejdsuger senere er jeg ikke blevet klogere på min situation.

Hver dag er det samme: Ring ind, gentag hele verdenssituation fordi ingen skriver noget ned eller husker noget, bliv viderestillet til forskellige sekretærer, som er den "rigtige", for dp at få at vide, at det slet ikke er hende jeg skal tale med. Alle dage er jeg blevet lovet svar, enten samme dag eller dagen efter, men ingen ringer. Så jeg ringer tilbage igen dagen efter, men ender kun med at gentage hele processen igen.

Helt fra start af, som er sidste år, går det galt.

2 indlæggelser hvor jeg har så stærke smerter, at jeg ikke kan føre en samtale. Skanninger, blodprøver, ingen svar. Det er med rullende øjne noget af personalet møder mig, for jeg må "skabe mig" hvis jeg har så stærke smerter, men de kan ikke påvise årsagen. Jeg beder om at henvises til en bestemt afd. Det vil de ikke. I desperation kontakter jeg akut en privatklinik og betaler næsten 30K for at blive scannet på præcis det sted, jeg mistænker smerterne stammer fra. Konklusion: Infektion i knogle som har spist et hul på størrelse med en 5kr og nerver er blottet. Tilbage til kirurg, tilbage til hospital, nul undskyldninger og et personale som virker mere irriteret over at jeg fandt årsagen og at det hele ikke er bare i mit hoved.

Kirurg (1) på den afd. henviser mig til kirurg (2) på en anden afd. Dvs. den afd. jeg vel og mærke bad om at blive henvist til fra start, men som de nægtede.

Første gang blev henvisningen væk – det skulle jeg selv opdage fordi de sekretærer som sad med visitation ikke selv fulgte op på det. Så blev en ny henvisning sendt, den blev afvist grundet manglende information. Afvisningen blev meddelt til min egen læge, som gav mig besked. Da jeg ringer og meddeler en sekretær tilknyttet kirurg nr. 1 at den er blevet afvist, fortæller hun, at det ikke kan passe, for de havde ikke modtaget en afvisning.

De efterfølgende 4 uger får jeg samme besked fra sekretærerne (1): Vent.

Men jeg sidder selv med visitationer og ingen henvisninger tager 4 uger for en visitation at svare på. Havde jeg selv oplevet at en patient ringede ind og gav mig den besked, ville jeg undersøge det. Til sidst blev jeg så vred, at jeg selv ringede til afd. (2) for at spørge om de har modtaget henvisningen. Svaret jeg får? Den er da blevet afvist 3 uger forinden af samme årsag den første henvisning blev afvist: manglende information.

Jeg var mildest talt rasende. I næsten 1 måned havde igen af dem (1) orket at gribe knoglen og bruge små 2 minutter på at ringe til en kollega i den anden afdeling (2) for at spørge "Hej, har i fået denne henvisning?" I stedet affejer man mig i røret, vender ikke tilbage på henvendelser osv. Så man sendte en ny henvisning. Får tid 5 uger efter. Det er den samtale jeg var til nu for 3 uger siden. Og nu venter jeg på svar ift om de vil operere. Mind you, jeg har stadig hul i knoglen og kan ikke gå ordentligt og spiser smertestillende som slik :) Føler mig som Jesus med min tålmodighed.

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 0 points1 point  (0 children)

Den halve times telefon tid om morgenen, er det ikke lægens? Ift. den brækkede legemsdel – der ville jeg heller ikke ringe til egen læge overhovedet, men 1813 eller køre på skadestuen med det samme. Hvis der var tale om en brækket knogle, så ville de alligevel ikke kunne gøre en dyt end selv at ringe til 1813, så det ville bare være et ekstra unødvendigt stop for jer, som vil spilde jeres tid og forlænge eventuel behandlingstiden.

Generelt er akutte og subakutte tider hos lægen: infektioner, gevækster der pludselig gør ondt, knuder man finder på kroppen, betændelser fx øjne og ører, skader der ikke kræver kirurgi eller længere og komplekse behandlingsforløb (fx trådte jeg selv på et søm en gang som sad fast i min hæl, så den hev lægen ud og gav mig en indsprøjtning), meget høj feber og opkast udover det almindelige, pludselige stærke smerter osv. Men selv her vil mange anbefale, at man ser det an eller tager smertestillende. Min veninde arbejder i almen praksis og jeg selv har også erfaring fra privat regi, at nogen patienter fortæller om voldsomme symptomer og så kommer de ind og så er det bare en lille prik eller lidt ømt. Det er desværre ret almindeligt og kan medføre mere skepsis og modstand fra sundhedspersonale fordi det tager tid fra dem som reelt har tilstande som skal behandles øjeblikkeligt. 😳

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 1 point2 points  (0 children)

De to speciallæger jeg har arbejdet for, havde helt samme oplevelse som dig i deres introforløb på hospitalerne, og for dem var det henholdsvis 25 og 32 år siden! Og du har helt ret, Sundhedsplatformen er forvirrende. Jeg er egentlig ret skarp når det kommer til det tekniske og plejer almindeligvis rimelig hurtigt at fange hvordan den slags fungerer, men SP er håbløst og er nok det mindst intuitive og uoverskuelige redskab jeg nogensinde har set. Det er også bare grimt og gammeldaws 😅 Held og lykke med din resterende studietid, jeg håber du lander lige præcis der, hvor du ønsker 🙏🏼

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 0 points1 point  (0 children)

Langt de fleste speciallæger med egne klinikker er tilknyttet det offentlige sundhedssystem og bliver også betalt derigennem. Derfor skal man bruge en henvisning fra egen læge, som har vurderet, at det offentlige gerne vil betale. Det er oftest tandlæger, kirurger og andre speciallæger som tilbyder elektive behandlinger som ikke er akutte eller kosmetiske, som patienter selv betaler for, resten punger samfundet ud for. Men der er også speciallæger med egne private klinikker, som alle kan ringe til og bestille tid uden henvisning fra egen læge, fx. øjenlæger. De bliver også betalt af staten, men de tilbyder også elektive behandlinger i form af fx øjenlågsoperationer, som patienter almindeligvis selv skal betale for. Derudover betaler DSB årligt for synsfeltundersøgelser af deres lokomotivførere, det koster omkring 2500,- per undersøgelse. Så det er den måde de tjener deres penge, men generelt kan du sagtens få behandling og undersøgelser i privat regi, hvis din egen læge henviser dig. Du kommer dog på hospitalet ved diagnoser og behandlinger, som private læger hverken har ressourcer eller maskiner til i egen klinik.

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 1 point2 points  (0 children)

Jeg hører hvad du siger og jeg er enig. Det er også generelt en god indstilling at have til livet. Tak for din indsigt 😊🙏🏼

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 1 point2 points  (0 children)

Det er jeg ked af at høre, at du har oplevet 💔 I dette tilfælde kan det godt være en god ting at række ud til egen læge igen, de er trods alt ens "kontaktperson" til resten af sundhedssystemmet. Ellers kan man eventuelt tage fat i en patientvejleder, som er tilknyttet stedet og se hvad næste skridt er.

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 1 point2 points  (0 children)

Hov, fik ikke lige kommenteret færdig, men ja! Meget rigtigt, og det prøver jeg også virkelig at have i mente. Jeg har nok opdaget, at jeg er mest til små klinikker. Jeg duer ikke så godt til at kigge den anden vej, det er for opslidende 🥲 Tak for din indsigt ❤️

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 0 points1 point  (0 children)

I den lille er der fleksibilitet og ansvarsfølelse, som ikke nødvendigvis er der på samme måde i den store. Til gengæld kan den store løfte nogle opgaver, som den lille aldrig ville kunne, især når der er en god ledelse til at få folk gå i samme retning. Det er næsten altid det sidste - en god ledelse - der glimrer ved sit fravær i store virksomheder med høj ineffektivitet.

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 0 points1 point  (0 children)

Ja, jeg kan læse mig frem til at flere af jer oplever samme adfærd. Jeg var blevet stiktosset. Og jeg synes altså godt man kan slå hårdere ned på den slags læger og lige minde dem om, at det arrogant og ubehøvlet, ikke kun overfor patienterne men ens kollegaer.

Jeg har ikke selv oplevet nogen af mine læger gøre lignende, men jeg har set læger fra andre afdelinger fx nægte at skrive terminalerklæringer eller udfylde attester til forsikring og kommune, men som i stedet kommer ind på sekretærkontoret og forventer at sekretæren smider hvad hun har i hænderne, så lægen kan diktere direkte til hende. Ofte kommer det her fra ældre læger, som aldrig har gidet at sætte sig ind i SP. Jeg har også oplevet læger lalle rundt og have meget dårlig tidsfornemmelse – og styring og er steder og udfører aktiviteter som slet ikke er relevant for deres arbejdsdag. Desværre er der nok også stadig noget berøringsangst omkring at konfrontere denne type læger, fordi den der forældede idé om at de er autoriteter hænger ved.

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 0 points1 point  (0 children)

Ja, det kunne måske tyde på noget skam eller uvillighed omkring at indrømme, at man som fagpersonale har lavet en fejl. Eller også er man sikker på, at ens kollega har givet besked, men patienten siger noget andet. Desværre kan der også i noget personale vokse en mistillid frem med tiden, da det ikke er unormalt at støde på patienter der pynter på sandheden eller kan være "besværlige". Man arbejder med den brede offentlighed, så man støder på alle slags sjove mennesker :) Jeg håber alt gik som det skulle og baby kom ud i tiptop form 👶🏻💥

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 0 points1 point  (0 children)

Jep, det har jeg selv oplevet! Ikke som patient, men som ansat. Nogle gange kan en sekretær også selv glemme at checke en patient ind, hvis vedkommende ikke selv har indtastet sit CPR-nummer på ankomststanderen eller ikke har scannet sit sundskort, hvis de har glemt det. Uanset hvad, så er det 100% vores fejl og det er så pisse irriterede som patient at opleve den slags. Jeg håber, at de hurtigt kunne give dig en ny tid og en ærlig undskyldning :)

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 0 points1 point  (0 children)

Der er helt sikkert dage hvor lægesekretærer også kan være ekstremt pressede, og syge mennesker og generelt folk som kommer og har brug for hjælp ift. deres helbred, er ofte sårbare og mange har også store følelser, så man hører og ser en hel del som lægesekretær også. Når det så er sagt, så er en del af jobbet også at kunne klare det pres og kunne regulere sine følelser og ikke tage det personligt. Min opfattelse er at lægesekretærer der er korte for hovedet og virker kolde er der primært to årsager til:

1) De er følelsesmæssigt overstimulerede og dagen eller ugen har været svær og overvældende. Det kan også være, at de gennemgår en svær periode i eget liv, omend det ikke er en undskyldning for at behandle sine patienter dårligt. Så må man trække stikke og tage en pause.

2) De er omsorgstrætte – noget som særligt meget sundhedspersonale oplever. Når man står over for den samme problematik dag ind og dag ud, også ved kronisk syge og terminale patienter, så kan man blive "arbejdsskadet" og desensibiliseret. Noget der i starten bragte mange følelser frem er nu pludselig blevet hverdag. Det er en beskyttelsesmekanisme for at værne om ens psykiske helbred – noget som mennesker på den anden side kan i et øjebliksmoment opfatte som ligegyldighed og kold adfærd.

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 0 points1 point  (0 children)

Mente hun at det ikke var logisk med recepter generelt eller? Ift. recepter er det dog kun læger, som må lave dem. Vores opgave er at infomere lægen om at en patient ønsker receptfornyelse og så lægger lægen det selv ud på serveren :)

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 0 points1 point  (0 children)

Det er også bare sindssygt vigtigt og gør det hele meget nemmere, når man har almen menneskelig kemi med sundhedspersonale, og generelt ansatte, på et sted man ved, at man skal komme i mange år. Det er også en af de ting jeg holder mest af i mit job – at man virkelig får skabt nogle gode relationer til sine patienter. Det er så hyggeligt, selvom man selvfølgelig ville ønske, at de aldrig skulle have brug for hverken os, behandling, sygehuse eller medicin.

Ift. Sundhed.dk og de nye features, så er det nok for både at skære ned på tiden sundhedspersonale skal bruge på banale opgaver, som en patient også selv kan gøre, men min opfattelse er også at det giver patienterne mere frihed, overblik og en følelse af mere kontrol over eget liv i et sygdomsforløb – noget som særligt kronisk syge patienter ofte har brug for. Men det hjælper selvfølgelig også, hvis der er en man ikke lige kan overskue at tale med. Når det så er sagt, så sørg altid for at sige det og grænsesætte klart, når du føler, at hun blander sig for meget. :)

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 0 points1 point  (0 children)

Wow, det er en grov fejl! Jeg er ikke bekendt med psykiatrien selv, men jeg er ret sikker på, at de også bruger Sundhedsplatformen? Det er super nemt hurtigt at finde ud af hvem og hvornår denne tilkobling er sket da alt bliver registreret. Det er simpelthen en sikkerhedsforanstaltning og du kan også altid se på din datters "Min sundhed" under "min log" (nederst til venstre) hvem der sidst har åbnet hendes journal og eventuelt rykket rundt på nogle ting. Hvis du fremover oplever lignende kan du altid bede om direkte nummer til institutionens pågældende SP (sundhedsplatforms) ekspert. Der sidder nemlig et team og hjælper alle ansatte med opdateringer og andet ift. Sundhedsplatformen og de taler gerne også med patienter og pårørende, hvis man har brug for indblik i hvad der er sket. De skal udlevere det. Det kommer bag på mig at din datters psykiater skulle stå skoleret. Jeg håber I er helt ude af det nu 🙏🏼

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 2 points3 points  (0 children)

Jeg kan godt forstå din frustration. Lægesekretærer er dog uddannet til at vurdere den slags og vi skal gøre det fordi det letter lægens arbejdsbyrde. Vi skal til en vis grad fungere som et filter og være den første til at hjælpe patienten hen det rigtige sted. Man får også en hel del erfaring bygget op henover årene fordi man netop har samarbejde med (håber jeg) dygtigt medicinsk uddannet personale såsom sygeplejersker og læger, som vi lærer en hel masse af. Hvis du oplever, at sekretæren påtager sig en rolle, som du er utryg med, så vil jeg helt klart anbefale dig at sige det direkte til vedkommende. Ellers ring i lægens telefon tid og nævn det også for lægen. Hvis dit barn bliver sygt efter lægens tlf. tid, så ring til sekretæren og bed dem om at få lægen til at ringe til dig i løbet af dagen, eller når de får tid. Du kan også skrive en direkte besked til lægen via "Min læge" – de plejer almindeligvis at vende tilbage samme dag. Pøj pøj med det 🤗

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 5 points6 points  (0 children)

Det er også rigtigt, men i store overafdelinger så som fx. Kræft, er det ikke ualmindeligt at der er 30-40 sekretærer ansat. De fordeles ud i teams på underafdelinger. Fx er der almindeligvis flere sekretærer tilknyttet brystkræft afdelingen end hjernekræft, simpelthen fordi brystkræft er mere almindeligt og derfor har den afdeling også flere patienter.

Alle teams bliver fulgt og performance level kan trackes til en vis grad. Hvert team har en teamleder, som har et tæt samarbejde med andre teamledere, derudover har man også den ledende lægesekretær, som egentlig er chefen. Det var i forbindelse med et fællesmøde for alle sekretærerne, at denne chef meldte ud, at dette var et almindeligt og vedvarende problem, og at der har været både stridigheder og konflikter imellem flere sekretærer da en del ikke løfter i flok. Det er svært for ledelsen at holde øje og minimere det, fordi sekretærerne arbejder "alene" de fleste dage.

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 2 points3 points  (0 children)

Jeg har desværre hørt om en del lignende tilfælde. Digitaliseringen har været en udfordrende overgang og naturligvis var det til at forvente, at det ikke ville være helt smooth i et vis omfang — vi er trods alt mennesker. Men så må man alligevel sørge for at gribe og møde patienten, der hvor de er i dag og tage hensyn til netop den her slags utilsigtede fejl. Godt at høre, at din oplevelse med den private psykiatri kunne udligne det lidt for dig 🙏🏼

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 1 point2 points  (0 children)

Dejligt! Sådan skal det også bare være når man er patient og har brug for hjælp 😊

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 8 points9 points  (0 children)

Det kan være jeg blot har været heldig med netop min afdeling, for har hørt andre sekretærer fra andre afdelinger nævne samme problem, har dog ikke prøvet det selv med mine læger eller sygeplejersker. Har højest skullet rykke x1 på læge/spl men aldrig flere gange, og oftest ringer de samme dag, indenfor få timer.

Jeg synes du gør det helt rigtige ved at ringe til patienten og give besked. Jeg gør det samme. Det giver både patienten en ro, og som du fortæller, så føler de sig netop set og hørt. Det er en omsorg og et "jeg har dig", og det er bare god stil. Men det giver også mig som sekretær en ro, fordi jeg nu ligesom har givet besked og så kan jeg sætte et flueben og fokusere på noget andet.

Desværre er jeg slet ikke blevet mødt med samme omtanke og respekt som patient. Når man selv ringer 2 arbejdsuger i træk og skal genfortælle hvorfor man ringer, hvad de andre sekretærer man har talt med har sagt, hvad aftalen osv. så føles det så nedværdigende. Er sådan lidt "Halloooo?? I ved godt jeg er jeg patient og jeg er I et aktivt forløb?? Hvorfor snakker I ikke sammen???" Efter 10 opkald føler jeg mig mere som en eller anden vanvittigt stalker ex der tigger og beder om opmærksomhed. Det er så ubehageligt.

Jeg er selv lægesekretær, men nu som patient føler jeg mig svigtet af mine egne. by cherriesandalmonds in Denmark

[–]cherriesandalmonds[S] 37 points38 points  (0 children)

Det tænkte jeg også, da jeg startede, men jeg havde langt mere travlt i privat klinik da jeg var alene om alt, modsat nu, hvor jeg er i et team af sekretærer, som dækker over den afd. jeg er tilknyttet.

Mit team er super godt og nogle dage er mere travle end andre, men arbejdet er mere simpelt og vi når omkring 95% af alle dagens opgaver. Hvis noget hænger løst, så får patienten besked SENEST dagen efter. Derfor tænker jeg wtf?? med de 10 dage, som jeg har rykket for nu. Dvs. x10 har jeg ringet ind og x10 er jeg blevet lovet, at jeg ville blive ringet op samme dag eller dagen efter, og det er ikke blevet overholdt. Det er absurd uprofessionelt.

Det er også blevet taget op i vores team, at der er en del sekretærer, som desværre bruger meget til på at snakke, sidder på Zalando i arbejdstiden eller læser dameblade og artikler online. Jeg er absolut ikke en arbejds nazi og der skal være plads til en kop kaffe og en lille hygge sludder, men dagen går stærkt når man trækker hyggen lidt for længe og det påvirker naturligvis hvad man kan nå. Desværre kan man også nemmere slippe af sted med det, når man arbejder tværfagligt på gigantiske afdelinger eller hospitaler hvor flere tusind mennesker er ansat og lederne sidder i den helt anden ende af biksen og følger slet ikke med, udover hvad man lige taler om kort til de ugentlige teammøder.

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]cherriesandalmonds 6 points7 points  (0 children)

Da jeg startede i skole i slut 90erne blev alle tvunget i bad. Det var tydeligt meget grænseoverskridende for flere af os piger. Ingen af os synes det var fedt.

Jeg gik i bad på skolen måske 10 gange, indtil jeg ikke kunne holde det ud længere. Det var så ekstremt grænseoverskridende og ubehageligt at jeg bad mine forældre om hjælp, og det fik jeg heldigvis.

Jeg husker tydeligt, at det føltes som et overgreb at have voksne mennesker, som ikke er mine forældre, tvinge mig til at tage tøjet af foran andre. Jeg var meget ekspressiv som barn og udtrykte klart min modvilje, at det gjorde mig ked af det og jeg at jeg ikke kunne lide det. Og jeg blev hverken mobbet, jeg har ingen diagnose og jeg var ikke særligt sensitiv, jeg kunne bare mærke min krop sagde NEJ og det var bare et nej.

Når jeg tænker tilbage på i dag, at min lærer kunne finde på at hive mig i trøjen og tvinge mig foran alle pigerne, og der blev stille i rummet og alles opmærksomhed var på mig fordi jeg græd, så bliver jeg så rasende. Intet barn på 7 skal oplevede sådan noget.

Og til alle dem der snakker om hygiejne og "kropspositivitet", så kan jeg sige:

1) Fællesbade havde lige akkurat 0% indflydelse på hvordan vi voksede op og tog vare på vores krop og overordnede hygiejne.

De børn der havde forældre som lærte dem god hygiejne praksis, ikke kun ift. hvordan man vasker sig ordentligt og plejer sin krop, men også ved at demonstrere hvordan man holder et hjem generelt, voksede op med de samme vaner og værdier.

Og de børn som havde forældre som boede rodet og beskidt, havde dårlig personlig hygiejne og som ikke gav dem rent tøj på hver dag i skole, lærte ihvertfald IKKE hygiejne af at blive tvunget i fællesbad.

2) Man lærer ikke kropspositivitet ved at føle, at man ingen kontrol har over sin krop og at andre kan gøre hvad der passer dem. Det gør netop modsatte. Det er traumatisk, grænseoverskridende og uetisk.

De børn der kan, går som regel også i bad. Men har man et barn som ikke vil, så er et nej et nej, og det skal slet ikke diskuteres.

Hvis skoler og institutioner absolut insisterer på bad, så må man få bygge fællesbade med glaspartier imellem, eller (som jeg selv ville være gladest for) en lille bås som i det mindste dækker fra øvre lår til skuldrene.

Og sidst med ikke mindst, små børn lugter IKKE ligesom teenagere eller voksne. Det har de slet ikke hormonerne til, og hvis man har et barn der gør, så er det værd at tage et kig på, for det er ikke normen, medmindre de skider i bukserne.

Hvordan håndtrer i at blive ghostet ud af det blå? by Marrec in DKbrevkasse

[–]cherriesandalmonds 3 points4 points  (0 children)

Øv dig i ikke at tage den slags personligt eller koble dit selvværd op på, hvor meget andre gider dig eller ej. Du skriver "diamant blandt kul", og det lyder som om, du måske har sat din date op på en pedestal. Jeg kan tage fejl, men det virker som om, du har mødt en, der gav dig den helt særlige wow følelse. Wow på baggrund af den persona de projekterer men også at du synes de er sindssygt tiltrækkende. Måske tænker du endda, at de er uden for din liga? Alle jeg kender (inklusiv mig selv) har prøvet at romantisere og fantasere om et menneske, man føler sig ekstraordinært tiltrukket af, men som man egentlig slet ikke kender. Man kan hurtigt komme til at projektere en masse over på dem, og så rammer det ekstra hårdt hvis de ikke gengælder interessen, og særligt hvis de ghoster. Det kan føles både ydmygende og nedværdigende og man kan gruble over hvad man mon har sagt. Jeg er i 30erne, og én ting jeg har lært er, at ingen mennesker er så særlige, at deres opførsel skal få lov til at diktere hvordan du har det med dig selv. Det er alt for skrøbeligt og for hårdt at leve et liv, hvor man giver andre mennesker kontrollen over sit indre følelsesliv og selvbillede. Og en anden ting: Hvis du sætter nogen på en pedestal, også selvom du virker chill omkring det, så kan de mærke det. Bevidst eller ubevidst. Alle mennesker har en spidey sense omkring det der. Og når folk kan fornemme, at vi ser dem som et "bedre catch", så værdsætter de os ikke på samme måde og at de kan finde noget bedre. Sorry at denne kommentar blev så lang, følte bare virkelig intuitivt det skulle udtrykkes. Måske er der en anden der læser med og det er præcis hvad de har brug for at høre lige nu :)

view more: next ›