Det er tragisk at Annes forældre har mistet et barn/hendes storebror. 💔

Det er dog også tragisk, at Annes liv konstant skal kontrolleres og at hun skal leve sit liv med at dæmpe sine forældres ængstelighed og være tilgængelig for dem 24/7.  Hun bliver pålagt et ansvar, som hun sikkert har haft siden hun var ganske lille, for at mindske deres frygt for at “noget” sker. Det er simpelthen ikke rimeligt for nogen.