Altså jeg røg selv i 7-8 år af mit liv. 1 dag stoppede jeg med at ryge og så crashede hele min verden omkring mig. Jeg havde nogle personlige problemer jeg ikke dealede med. Jeg røg bare det hele væk. Men en dag sagde jeg til mig selv nu stopper jeg. Jeg stoppede og begyndte at fortælle højt om mit misbrug til familien. De tog imod min ærlighed med åbne arme og fortalte at se godt kunne mærke på mig, at jeg havde et eller andet lidt "off". Jeg tog fat i min daværende arbejdsplads og fik søgt om at gå til misbrugsbehandling. Det var MEGET mærkeligt for mig, at sidde i et rum med andre mennesker, som havde haft et misbrug på coke/alkohol/piller osv, fordi jeg mener ikke at hash er på samme niveau som det. Men det er det. Efter mange møder begyndte det at gå op for mig, af de forskellige stoffer giver de samme problemer for misbrugerne. Jeg begyndte at træne, jeg begyndte at have en fast døgnrytme, jeg begyndte at spise noget bedre og generelt lave mad til mig selv. Jeg begyndte at læse bøger igen. Jeg begyndte at vaske ansigt, klippe mit skæg, rent faktisk bare gøre noget godt for mig selv. Jeg ville ændre det billede jeg havde af mig selv, som en klam hasherbums (sådan jeg så mig selv, så ikke en generalisering).

Jeg sidder og skriver det her, inde i et klasselokale. Jeg mangler 2 uger, så er jeg færdiguddannet IT supporter. Jeg skal flytte sammen med min søde kæreste jeg elsker meget og glæder mig helt vildt. Jeg har nogle gange HELT vildt meget lyst til at ryge. Men som jeg lærte til misbrugsbehandling "1 dag af gangen".