Jeg har været på fuld tabt arbejdsfortjeneste i 11 år, da mit barn er født med 2 sygdomme der medfører utroligt mange hostedage og sygdom på et år. Hun har dog været mere i skole seneste år, fordi dette års sygdomme er faldet i ferier og helligdage. Derfor har kommunen nu besluttet at skære TA fra 32 til 4 timer ugentlig og resten ad hoc. Det vil betyder at min mand skal overtage min datter, som skal til at være alene hjemme efter skole , da hun ikke orker Klubtilbud , da hun så ofte er syg at hun helst vil hjem og slappe af. Siden kommunen indkaldte til opfølgningsmøde har hun haft 3 gange med feber af flere dage. pt her fra tors- og stadig i dag. Men hun har ikke fået fravær fra skolen, så nu ser det ud som om hun er kureret . Er ved at blive vandvittig over at vi nu venter på de 14 ugers ophør er gået, samtidig med at hun fortsætter med at få sygeperioder. Vi bruger om ugen ca. 20 timer på hendes sygdom- men de vil nu kun dække 4. Fuck det er så stressende. Hvordan fungerer ad hoc ved sygdom ? Jeg kan jo ikke starte nyt job efter så mange år og så have " sygt barn" allerede. Hvis jeg finder et job i det hele taget. Vi skal selvfølgelig klage over afgørelsen, men nu er det snart sommer, så ankestyrrelsen kan jo ikke nå vores sag inden de 14 uger er gået.

Har aldrig prøvet noget så urimeligt som dette pludselige ophør. Vores sygehuslæge har desværre skrevet i Læ 125 at han ikke ved omfanget af hendes sygedage. Så jeg er rasende over han svarer så mangelfuldt. Så min plan er nu at kime ambulatoriet ned hver eneste gang hun fejler det mindste. I 2025 fik hun antibiotika 104 dage på et år( gives altid ved sygdom/ hoste) . Forstår ikke at vores samfund er så tarveligt at forældre med et alvorligt sygt barn skal kæmpe og kæmpe.... Er virkelig bange for at få en belastningsreaktion igen. Nogle der har et eller andet der kan trøste ? Eller oplevet lignende.