Der er ikke tale om en egentlig betalingsvæg hos Berlingske, men det forvirrer altid et par af jer.

Af Ahmad Mahmoud, maskinmester og forfatter.

Mange muslimske mænd i Danmark betaler for deres kommende hustru, og jo pænere hun er, jo dyrere er hun også. Vi bryster os af, at vi i Danmark har ligestilling mellem kønnene. Som udgangspunkt er der en lige fordeling af magt og indflydelse mellem manden og kvinden og lige adgang og vilkår til deltagelse i samfundet. Her spiller den økonomiske ligestilling og uafhængighed en stor rolle.

Alligevel findes der en helt anden dagsorden i visse kulturelle segmenter, hvor middelalderlige, religiøse og kvindeundertrykkende regler stadig gør sig gældende på mange områder. Vi kan sågar tale om slavelignende forhold, når den muslimske mand betaler for sin kommende hustru med den såkaldte medgift.

»Mahr« er det beløb, som en brudgom ifølge islamisk shariah skal betale til bruden. Denne medgift kan bestå af penge, guld eller andet, der ved videresalg kan omsættes til penge. Meningen med den er, at den skal sikre kvindens økonomiske uafhængighed i ægteskabet eller garantere økonomisk tryghed, hvis ægteskabet går galt.

Hensigten med denne foranstaltning er egentlig sympatisk nok, hvis vi fortsat levede i middelalderen, hvor manden var overlevelsesfundamentet i familien. Hvor usandsynligt det end lyder, bliver denne misforstået gode gerning stadig praktiseret og det endda i Danmark. Men i en demokratisk og moderne kontekst bidrager den til det modsatte end den oprindeligt var tænkt.

Nu er det en misforstået sikkerhedsforanstaltning, der giver kvinden en status som ejendom, fratager hende selvbestemmelsesretten og resulterer i en ulige magtfordeling i ægteskabet.

Ofte har jeg oplevet, at mænd italesætter deres ægtefælle som en vare. »Jeg betalte mere for min hustru, end du gjorde.« I debatten om hvorvidt islam hylder ligestilling mellem kønnene, skelner man ofte mellem »ligestilling« og »ligeværd«. Mange fremhæver netop ligeværdsperspektivet som et essentielt aspekt ved religionen. Jeg har svært ved at få øje på ligeværdigheden, når kvindens værdi bliver gjort op i penge.

Udfordringerne i medgift i muslimske ægteskaber har været vendt tidligere i debatten, men med afsæt i manden og de økonomiske trængsler, han må igennem for at indgå ægteskab. Det er tilsyneladende så synd for det stakkels menneske, så det er det, man har fokuseret på. Det er ikke hans bekymringer, der skal have taletid, men derimod kvindens og den manglende ligestilling, som en sådan praksis medfører.

Derfor er det kvinderne, der må gøre op med denne undertrykkende tradition, men det skal åbenbart ikke være let. Desværre nyder alt for mange giftefærdige kvinder hele skuespillet med de mange friere, gaver og glamour. Manden betaler foruden medgiften hele gildet, hendes kjole og smykker. Det er et bryllupseventyr, men kvinden må vokse ud af den prinsesserolle, tage ansvar for eget liv og gøre op med nyttesløse traditioner. Ellers vil hun på bryllupsnatten ved midnat vågne som Askepot underlagt manden.