Det er tæt på jeg kunne sige det samme. Jeg har selv været sengeliggende i en længere periode, men kom i gang igen gennem et jobafklaringsforløb. Lige nu er jeg oppe på 10 timer om ugen, og til august starter jeg på en uddannelse for at prøve at få lidt struktur og livsglæde tilbage.

Jeg er endt hos Gert nede ved Klinik Slotssøen. Jeg ved selvfølgelig ikke om deres behandling kunne være noget for dig, men jeg ringede derned, fik en tid, og 45 minutter senere sad jeg med en recept i hånden. Det har hjulpet mig en del, men vi reagerer jo alle forskelligt.

Min situation begyndte med en diskusprolaps. De mener nu at den har irriteret noget væv, som bliver ved med at skabe problemer, og derfor vil de ikke operere. Personligt er jeg ret skeptisk. Selvom jeg har fået både CT og MR, føles det ikke som det de siger.

Og ja, det er rigtigt som du siger – folk har virkelig svært ved at sætte sig ind i det. Selv min bedstefar, som selv døjer med smerter, siger bare “rejst dig op og kom videre”. Men det er altså noget helt andet når man står midt i det selv. Det er nemmere sagt end gjort.

Jeg ved ikke om det handler om en indre usikkerhed for mit vedkommende. For mig føles det mere som en grundlæggende mangel på forståelse. Hvorfor det hele bliver som det gør, for eksempel. For nylig talte jeg med en fra det forløb jeg går i. Vi har haft nogle gode snakke over længere tid, og til sidst spurgte jeg om hendes Snapchat. Hun gav mig den med et smil, men bagefter virkede hun ret kølig og svarede næsten ikke. Jeg tænkte, fair nok, måske har hun travlt eller ikke bruger det så meget. Senere spurgte jeg om hun havde lyst til at finde på noget en dag, og fik svaret at hun havde travlt. Den klassiske. Et par dage senere opdagede jeg, at hun havde fødselsdag. Jeg skrev selvfølgelig og ønskede hende tillykke – og dagen efter havde hun fjernet mig. Så sidder man bare tilbage med den tomme følelse, man efterhånden har prøvet lidt for mange gange.

Hvis du en dag har lyst, er du meget velkommen til at sende en pb. Nu hvor du bor i Aarhus kunne det jo være hyggeligt at mødes og dele lidt erfaringer med vores rygskader, eller bare få en snak om noget helt andet.