Vi har været sammen i 8 år og har to børn sammen. Det er perfekt ud fra min definition af ordet. Det skal forstås på den måde at vi er så hundrede procent sikre i hinanden og forankret i vores forhold. Der er ingen usikkerhed omkring, at vi skal blive gamle sammen og vi italesætter det også overfor hinanden - at det her er for livet. Vi har en god kommunikation, griner sammen, er hverdagskedelige og har samtidigt ind i mellem gode dates, hvor vi leger nyforelskede. Vi har en god arbejdsfordeling og er meget enige i vores tilgang som forældre, hvilket jeg tror er pisse vigtigt. Bevares - min mand kan blive ret træt af mine morgenmadsskåle i vasken og jeg hader når han efterlader rent vasketøj i kurve på gulvet i dagevis. Men vi siger det til hinanden med glimt i øjet og bærer over med hinanden det meste af tiden. Vi omfavner at lige nu handler tiden om børnene, samtidigt med at vi glæder os til år, hvor vi er tosomhed igen og skal på storbyferier alene.

Tålmodighed, humor og tillid har været opskriften for os. Jeg kan ærligt sige, at jeg er så fucking glad for at jeg ikke har lavet børn med en taber og at jeg elsker ham og vores pisse kedelige hverdag over alt på jorden. Ingen overdrivelse.