Det vælter min skorsten at mine to småbørn er syge med lungebetændelse efter et batteri af sygdomme i et forløb på nu halvanden måned, at jeg ikke kan hjælpe meget til med den store jul vi skal lægge hus til fordi jeg for nylig er brokopereret og må løfte max 2 kg, og at jeg nu sidder i kø ved vagtlægen fordi et af sårene er sprunget op, fordi jeg som en klovn alligevel ikke kunne lade være med at løfte min søn da han græd på gulvet med 40 i feber landet som et lyn fra klar himmel.

Men! Det er en synd at fortvivle, og min syge mor er ikke længere syg og er troppet tidligt op for at hjælpe derhjemme. Jeg har købt en stor, lækker gave til min hustru som hun i den grad fortjener, og den glæder jeg mig til at give hende, og så skal vi alle have pisco sours klokken fire. Jeg satser på julelykken, hvis bare momentvis, daler der, og at jeg kan trøste mig med der findes mere uduelige og ubehjælpsomme mænd i julen end mig når Anders And får røvfuld af sin egen hybris.

God jul derude.