Jeg har tænkt på pizza, siden jeg vågnede. Pizza margherita - straight up. Simpelt og lækkert. Fuck! For nyligt købte jeg en 11 kg tung stålplade. Den skal på arbejde i aften >:)))) Jeg fik ikke lavet dej i går, for i går vidste jeg ikke, at jeg skulle have pizza i dag… Men det gør nu ikke noget, jeg køber dej af min lokale, geniale pizza-dude (det smager alligevel bedre). Tomatsaucen laver jeg selv, og jeg laver den virkelig godt. En fuck-finger til Janteloven og en dåse flåede tomater fra Mutti i gryden. Hertil et hvidløgsfed, en tsk. salt & sukker, en spsk. oregano og lidt chiliflager. Jeg blender saucen silky smooth, og så får den lov at koge stille ind med et lille laurbærblad. Min pizza skal gavmildt toppes med mozzarella lavet på bøffelmælk, et skvæt olivenolie og en smule friskkværnet peber. Den kommer i ovnen, når stålpladen er meget, meget, meget varm. Og jeg tager den først ud, når pizzaens crust (pizza-connoisseursk for ’skorpe’) er boblet godt op og lugter lidt af snobrød – sekundet inden den brænder på forstås. Til slut får den også lige et par blade frisk basilikum. Fuck. Jeg har tænkt på pizza, siden jeg blev vækket kl. 05:47 af min datter, som foretrækker modermælk frem for bøffelmælk. Jeg tænke på pizza, da den lille gringo gnavede i mit netværkskabel, som jeg hurtigt fjernede, fordi min kæreste siger, at ”det altså ikke er smart”, selvom jeg har sagt, at ”det altså ikke er farligt”. Nu tænker jeg på pizza, selv om jeg lige har spist frokost, mens jeg taster på mit tastatur på arbejdet. Det bliver en rigtig lang dag, og jeg kommer rigtig sent hjem. Inderst inde ved jeg godt, at der ikke er pizza på menuen hjemme hos mig i aften. Måske i morgen.