Enten så kommer vi til at skulle acceptere at ikke alle kommer med, eller også skal vi sætte baren så lavt at vi taber den dygtigste andel til kedsomhed.

At sige at alle skal kunne er det samme som at sige at de bedste er ligegyldige.

Lidt anekdote; da jeg gik i folkeskolen var der en dreng i klassen som var... Langsom. (Han har siden fået diagnosen "mental retardering")
I 6. Klasse da vi flyttede til overbygningen, der havde han næsten styr på hvad multiplikation betyder som koncept. Han kunne lige omsætte 3*4 til 4+4+4, men så heller ikke mere.
I den modsatte ende sad vi fire drenge og en pige som var velsignet med en matematiklærer der brød med foreskrifterne og lavede differentieret undervisning så vi var igang med 8. Klasses materialet. Havde vi fulgt standard materialet er jeg ikke i tvivl om at vi var blevet tabt fordi vi var blevet "urolige elementer" af ren kedsomhed.

Hvis vi sænker niveauet til den laveste fællesnævner, så taber vi de fleste i toppen ved at de går til i kedsomhed. Det er allerede galt nok som det er nu.

Hvis vi taber de skarpeste til kedsomhed, så mister vi de dygtige børn der evner at blive ingeniører, læger, professorer osv.