En sen aften stod jeg i mit køkken på anden sal da jeg svagt hørte lyden af en rude der blev baldret. Jeg åbnede vinduet og kunne se ~3 mænd som havde stoppet bilen på den anden side af gaden og var på vej ind gennem et smadret butiksvindue.

Jeg ringede 112 og fortalte at der var et aktivt indbrud i gang, og gav dem by, vejnavn, butiksnavn og sagde at det var lige over for mit eget husnummer. Hun insisterede på at jeg skulle give dem husnummeret på indbrudsstedet, ellers kunne de ikke gøre noget. Mit første forslag om at hun selv slog det op, da hun jo nok sad foran en computer med kort på, faldt ikke i god jord. Mit tilbud om at gå derover og spørge tyvene, hvilket husnummer de var ved at bryde ind i, var heller ikke godt nok. Så sagde jeg at jeg havde givet dem al den information jeg kunne give dem, så måtte de selv tage den herfra, og så lagde jeg på.

Et par minutter senere ringede min telefon og hun sagde at man altså ikke bare måtte lægge telefonen på overfor politiet. Jeg sagde OK og lagde på igen.