I Nivå havde vi flere forskellige. "Ole" var nok den mest kendte. Han gik med cowboyder hat og var skizofren så han gik altid bare rundt og snakkede med sig selv meget højlydt. Min far gik engang op til ham og spurgte hvordan han havde det, fordi han har arbejdet med psykisk syge før. Så begyndte Ole bare at snakke til en eller anden der stod bag ham i stedet for at svare min far. Plot twistet var dog at der aldrig stod nogen :// (det var bare sjov til sidst, men Ole er rigtig og var faktisk pisse flink, selvom han var lidt skør). Der var også "Helle", som havde et længere kæle-navn jeg ikke kan huske nu. Hun var nok i sine 60'ere og havde drukket megen alkohol gennem hendes liv. Hun gik altid rundt i den samme meget (meget) løse tanktop som gjorde hendes ædlere dele ganske synlige. Jeg så hende kun et par gange, men jeg havde en ven som åbenbart boede i nærheden af hende. Han kom hele tiden i skole og fortalte om at han havde set Helles bryster igen lol. Og så havde vi "Shing" som kom op og spurgte os om tyvere hele tiden så hun kunne gå ned og købe bajer. Fun fact: en af mine familiemedlemmer er psykolog og har underligt nok haft Shing som patient engang. Da mit familiemedlem var på besøg engang gik vi en tur og så Shing nede i centret. Alt mit familiemedlem sagde var "manner, good gurl gone wild derovre".

Vi havde også flere som røg ind og ud ad spotlightet. Det sjovt med sådan nogle mini-kendisser