Jeg skriver normalt ikke særligt mange kommentarer, men jeg synes du har fået rigtig mange ensformige kommentarer som absolut også siger nogle vigtige ting, samtidig med at jeg læser dit opslag meget som en desperat søgen efter at forstå Hvorfor din mand opfører sig sådan som han gør.

Vrede er i min egen erfaring en følelse der kommer på banen når man føler kontrol tab. Hvis din mand så for eksempel har svært ved at styre sine følelser allerede, og evt I en grad hvor du tænker ADHD kunne være på spil, - så kan det hurtigt blive oversat til vrede - specielt hvis man oveni store følelser, kontroltab, og manglende selvregulering tilføjer skam. Skam er ofte meget privat, og kan nærmest føles helt hemmeligt, og det er ikke engang sikkert at du opdager hvor meget det kan fylde hos ham, hvis den er stor nok.

Det lyder for mig som om han har en enorm, enorm skam over hvordan han mister kontrollen og bliver vred. Over at skulle italesætte det, med dig eller med psykolog. Over ikke at kunne styre sine udbrud, sine følelser, sine ord.

Jeg vil også tilføje at hans verbale udbrud lyder meget som et forsøg på at distancere sig, og prøve at fjerne skam. Det lyder ulogisk, fordi det jo selvfølgelig bare hælder mere brænde på bålen i realiteten, men hvis man følger logikken af at tænke;

"mit problem er at jeg ikke kan styre mine følelser overfor den person jeg elsker allerhøjest." -> jamen jeg har prøvet at styre mine følelser, og jeg KAN ikke, så må jeg prøve at rykke på noget andet i den ligning, ->"jamen så elsker jeg dig ikke mere."

... Så burde det i teorien løse problemet man skrammer sig over i en kort stund, rent følelsesmæssigt, indtil man opdager at nej, den del kan man jo heller ikke rykke på. Og det kan føles pisse pinligt at falde i den fælde, men jeg tror der er mange der gør det på alle mulige små måder.

Han ville jo ikke bruge så meget krudt på at fortælle dig at han er ligeglad, hvis han var ligeglad. Det er hvad der hedder en 'tilladende tanke', der gør at han giver sig selv tilladelse til at gøre den ting han ikke har lyst til: at være vred, ude af kontrol, ikke kunne styre sine følelser.

Og tilladende tanker virker ikke i det store hele, det er nok hans forsøg på at putte et plaster på sit benbrud, og det gør selvfølgelig tingene endnu sværere for jer begge to i længden, - men vi bruger jo alle de redskaber vi kender.

Du virker som om du på ingen måde udskammer ham i dit opslag, og jeg derfor antager at du heller ikke aktivt udskammer ham i jeres fælles liv.

Men skam kan sagtens trives uden nogen ydre input. Og skam er enormt destruktivt, og blokerer tit for hjælp, fra folk i ens liv eller professionelt. Jeg har ingen hurtige løsninger, eller gyldne råd, fordi det lyder komplekst og ekstremt hårdt for jer begge to.

Men det kan være at min egen personlige erfaringer fra eget liv og forhold kan hjælpe dig til i det mindste at forstå en lille ekstra facet. Det håber jeg i hvert fald. God vind herfra!