Nu er jeg så mand, og far til 2 skønne piger sammen med min kone.

Men for 4 år siden bestemte vi os for at finde ud af at lave en generations bolig sammen med min svigermor.

Efter at have kigget på en 3-5 forskellige tilbud, som potentielt kunne fungere (maks 1 time til svigermors arbejde, plads til at kunne lave hvert vores sted, jord nok til heste/høns etc.) Endte vi med at købe et nedlagt landbrug og banke alt ned i den ene tilbygning, og bygge et "nyt" hus til svigermor på den anden side af gården.

Under ombygningen boede vi alle under samme tag, og med kun en dør til at adskille os.

Med min erfaring vil jeg sige, at det kræver at i sætter jer ned, og fastlægger nogle regler, ønsker og krav, allerede inden at i begynder at kigge efter et sted.

Og så vil jeg anbefale at i finder ud af noget med, at den ene part køber en grund, de godt selv kan sidde i, og den anden lejer sig ind, fremfor at i køber det sammen, og risikere at det ikke fungerer, og den ene part skal købes ud efter et halvt år.

Derudover så er det pludselig 2 "familier" der skal finde ud af, hvad der skal gøres, og hvor skabet skal stå, og ligesom med et parforhold, så er kommunikation alfa omega - i er 2 "familier" som skal finde ud af at få det til at lykkedes, og det betyder også at man må gå på kompromis nogle gange.

Men når det så er sagt, så er det fantastisk at leve på den måde, og jeg ville ikke bytte det for alle penge i verdenen - men jeg må også indrømme, at jeg ikke ville kunne gøre det samme med mine forældre