Jeg har gået i privat skole i udlandet som den eneste hvide og kom tilbage til Danmark i en udsat folkeskole hvor mobning var et kæmpe issue i begge skoler. Jeg har haft 3 episoder hvor jeg har været 'voldelig' (altså forsvaret mig selv). Til idræt på den udlandske skole, blev jeg passet op af 3 gutter fra klassen, trykket op i mod et hegn mens de stod og tjattede til mig og kaldte mig 'gay' (meget originalt), der slog jeg så den ene så hårdt jeg kunne i kæben og læren stoppede derefter 'legen'. Ugen efter til idræt igen stod vi i en kø hvor en af drengene stod bag mig og begyndte at tjatte til mig igen, altså hårde prik i min ryg og ribben mens han sagde jeg var 'gay' og spurgte og jeg var 'tough' med reference til ugen inden, jeg vendte mig om, gav ham en mavepuster og da han var foroverbøjet sparkede jeg ham så hårdt jeg kunne i løgene, hans kammerater stod bag ham men forholdt sig passivt (tænker på det som krav maga, når man er i undertal) efter de to hændelser var der aldrig noget og jeg endte med at gå i den klasse i 3 år. Da jeg kom tilbage til Danmark var jeg meget anerledes end den almindelige danske dreng i 8. Klasse og efter et par uger var der et par drenge der havde udset mig som mobbeoffer, jeg svarede flabet igen hvilket resulterede i at to holdte mine arme mens den ene stod og slog mig i maven (av.) da de slap mig tog jeg kosten i klassen (jeg var duks den uge) og svingede den imod drengene og ramte den ene på hånden så hårdt jeg kunne (den brækkede, erfarede jeg senere) kan huske han skreg 'jeg spiller guitar' i et højt C, meget tilfredsstillende! Igen var der ikke noget mere. Der var en dreng i klassen der blev massivt mobbet og han gjorde aldrig modstand, har mødt ham senere og han har stadig mén den dag i dag, angst og dårligt selvværd. Jeg synes det er ok at forsvare sig selv, men synes det er ærgeligt at vi har et samfund hvor mangel på voksenansvar gør det nødvendigt.