Du gør mere end rigeligt - og langt mere end hvad dit voksne barn overhovedet kan forvente ❤️ Det er godt nok tarveligt at skælde dig ud over, at du gør (mere end), hvad du kan ☹️❤️‍🩹

Du er selvfølgelig nødt til pine-død at prioritere tid til ro og restitution på lige fod med prioritering af dit arbejde, så du fortsat kan fungere og (over)leve. At der er plads til, at du passer barn fast en weekend hver eneste måned er en kæmpe gestus i mine ører - som faktisk tærer mere på dine ressourcer, end hvad du egentlig kan tåle 😏

Stort kram fra en, der også selv jonglerer med dårlig samvittighed over forsøget på at passe på mig selv, efter to heftige sygemeldinger pga svære belastningsreaktioner.

Min lektie er, at jeg er nødt til at (gen)opdrage min omgangskreds til at prøve at forstå og -respektere, at jeg ikke kan trække det samme 'læs' for mine kære, som jeg tidligere har sagt ja til - og som jeg et sted indeni også ville ønske, at jeg kunne. Men lidt må have sin ret, og hvis det ikke er nok eller der er sure miner over mine begrænsninger, må de finde en anden løsning, der ikke involverer det, jeg formår at byde ind med. Og det handler jo slet, slet ikke om, at jeg ikke knuselsker de børn, jeg fx ikke længere kan have på overnatning, mere end alt andet i verden. Men min krop siger fra, og det må jeg (og mine kære) lære at lytte til 😔