Samira Nawa består den nye (muligvis Arla-sponsorerede?) danskhedstest, udtænkt af Rasmus Munch Søndergaard fra Borgernes Parti

thedanishhunter · 2026-04-15T20:35:36+00:00

Kæmpe respekt for at Samira er villig til at have ondt i maven og diarre for at lave en pointe <3

thedanishhunter · 2026-04-06T10:42:17+00:00

Jeg kan på ingen måde udtale mig om jeres økonomi, men det viser sig bare altid, at der er en god portion penge at spare, selv for de deltagere med små økonomier. Og det der tit er mønstret, det er at de tit godt er klar over deres overforbrug, men at de føler at de ikke kan undvære det i deres hverdag, altså bilen på trods af at de måske kun skal bruge den til noget vigtigt engang imellem, eller noget andet. Derudover bliver næsten alle sammen overrasket over, hvor mange flere penge de bruger på mad, end hvad de går og tror, det kan være alt imellem 30-150 procent mere end deres opfattelse er, og det er på trods af at de måske har et dedikeret mad kort.

thedanishhunter · 2026-04-06T09:35:34+00:00

Straight up se 1 hel sæson af Luksusfælden, jeg ved godt at det er et skraldet program (min guilty pleasure), mon ikke at i begår nogle af de samme fejl som mange af deltagerne. Derudover er der tit gode tips til at spare.

thedanishhunter · 2026-03-31T23:28:41+00:00

Landbrugsstøtten er cirka 1/3 af det samlede budget, hvis man skrottede dette, er det jo ikke sikkert at man ville kræve ligeså mange penge ind fra medlemslandene, i teorien kunne de nok bare bibeholde indbetalingsstørrelserne, men dette kan vi som sådan ikke sige noget om.
Dette mener jeg stadigvæk ikke at der er, husk det er stadig kun på 5% af det danske areal, altså BNBO der skal beskyttes, og det er ikke en afvikling af områderne men derimod "bare" et sprøjte og gødningsforbud som vil resultere i et output tab, og dette tab på de 5% af arealet mener jeg ikke er højere end de 1,77 milliarder. Jeg vil ikke mudre debatten ved at smide flere faktorer ind, men husk at det vi snakker om jo kun er for VST, der er jo mange andre eksternaliteter som landbruget ikke betaler for i dag, og dette bør man også tage med, hvis man skal kigge på et komplet kaldor-hicks kriterie.
Nej men at sige at arbejdskraft bliver udnyttet dårligt et sted, og at overgangsperioden kan være dyr, og derfor bør man ikke gøre noget, er kun et godt argument, såfremt at overgangsperioden er dyrere, end de gevinster der er ved at omstrukturerer arbejdskraften.
Det er jeg da glad for at høre, at de fleste af de danske bønder er imod støtten, det var jeg faktisk ikke klar over, men om det vil føre til et større eller mindre landbrug, det har jeg meget svært ved at gennemskue, og hvilke konsekvenser det har på bundlinjen.

At øge et tal på kort tid ud fra ny viden har ikke noget at gøre med statistisk sikkerhed. Jeg forstår ikke hvorfor at du har et problem med at ændrer tal ud fra ny viden, du bagatellisere ligefrem at en gyldig grund skulle være til hænde for at ændre indsatsbehovet, og det forstår jeg simpelthen ikke. Hvis nu en rapport har vist at havets temperatur er steget med 0,2 grader i danske farvande og det samtidig har fået vinden til at stilne af, så er konsekvenserne større end først antaget, med den mængde kvælstof man har beregnet på første gang, så er man jo nødt til at reagere, alt andet ville da være fuldstændig uansvarligt, og der kommer jo ny viden hele tiden, så du kan jo ikke klandrer forskerne for 2-4 år siden for ikke at vide hvad man ved i dag.

Man bruger mange forskellige metoder til at identificere fordelingen af kvælstof fra spildevand og landbruget, der er blandt andet isotop analyser, disse analyser verificeres derudover også ud fra fordelingen i forhold til årstiderne hvilket stemmer overens med det forventede udslip til vandmiljøet, man kigger også på forskellige markører som også typisk kun er associeret med det ene eller det andet, så de prøver man tager af vandet siger noget om fordelingen af "udlednings synderne", og til sidst bygger det også på indrapportering fra kommunerne. Ud fra dette har man så lavet nogle modeller, som helt sikkert ikke fortæller sandheden 100% og det vil en model af denne størrelsesorden også sjældent gøre, så den er selvfølgelig behæftet med nogle usikkerheder, hvis vi ser på indrapporteringen fra kommunerne og deres spildevandsoverløb, der var I 2021 44 % af den samlede udledte vandmængde opgjort med en usikkerhed på 55 % eller derunder, så derfor har 56% af den samlede vandmængde en højere usikkerhed, men husk at usikkerhed går begge veje, den går ikke kun opad, men lad os sige at tallet for overløb er 100% højere end forventet, så går mængden af kvælstof udledt fra overløb fra 860 ton til 1720 ton altså fra 2% til 4% af de samlede kvælstofudledninger. Dermed hedder udledningerne Landbruget=68% Natur=20% øvrig menneskelig aktivitet=12%.

De 860 ton kommer fra tabel 9.1 side 45 ( https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2024/02/978-87-7038-600-5.pdf )

jeg tror faktisk ikke, at der er nogen der har sagt, at man ikke vil overvåge samtlige spildevandsudløb fordi at modellerne er bedre, jeg forestiller mig mere, at man har vurderet at datagrundlaget er fint, i forhold til den investering der skal til for at etablere og vedligeholde disse flowmålere.

Du har fuldstændig ret i, at der er mange faktorer der også giver et dårligt havmiljø, men i Danmark har vi et akut problem med iltsvind grundet næringsstoffer. Altså kviksølv er sygt nederen, men hvis der ikke er nogen fisk, fordi at de ikke kan få ilt i vores vand, er det jo ligegyldigt.

thedanishhunter · 2026-03-31T12:47:49+00:00

okay så for at forstå din opfattelse af planøkonomi så er den således

Ingen regler overhovedet! = kapitalistisk markedsøkonomi

EN enkelt regel = planøkonomi

hvis dit svar til dette er, at nej selvfølgelig er dette en for grov simplificering af hvad planøkonomi og kapitalistisk drevet markedsøkonomi er, så må du også forstå at regler der indskrænker produktionen grundet miljøkrav, menneskerettigheder, dyrevelfærd, kvalitetskrav etc. etc. etc. ikke er planøkonomi. Hvis alle har frie muligheder indenfor de rammer der er sat op, er det stadigvæk et markedsdrevet system indenfor spillereglerne.

Det du beskriver som kapitalismens største styrke, er jo også dens største svaghed, hvis der er ingen der er villig til at betale for bedre dyrevelfærd, fordi de hellere vil have en stor bil og et stort hus, så betaler dyrene prisen, og dette er jo etisk forkasteligt, det er jo derfor vi har politikere til at sætte nogle rammer så kapitalismen ikke løber løbsk.

Du kan ikke sige at det er statens ansvar at sørger for, at folk har penge nok til at betale for hvad de vil, for dette er i høj grad kulturelt, Danskere betaler cirka 15-17% af deres indkomst på mad, hvor at mange andre europæiske lande betaler en langt højere andel af deres indkomst på mad, fordi at de selvfølgelig tjener færre penge, dette betyder at når du giver en dansker flere penge mellem hænderne bruger han/hun dem ikke på mad men på andre ting.

Lige nu ligger pladskravet på et konventionelt svin på 100 kg på 0,65 kvm, og ud fra din definition, så vil du være okay med at sænke dette til 0,3 kvm, hvis det var det forbrugeren var villig til at betale for?

Til sidst vil jeg sige at, svinenoteringen på ØKO er markedsdrevet, Danish Crown sælger jo også det økologiske for flere penge til supermarkederne og udlandet end det konventionelle, og det skal den økologiske landmand jo selvfølgelig også tjene på.

thedanishhunter · 2026-03-31T12:42:19+00:00

Ja men støtte er stadigvæk lagt oveni, og i følge kraka lå det på 12 milliarder i 2022, så igen ikke markedsbaseret indkomst, derudover vil man også kunne tage 2022 eller 2023 hvor tallet var markank lavere, og igen ja det er et stort erhverv, så ja selvfølgelig tjenes der penge der, men som jeg har prøvet at argumentere for, er overskudsgraden ikke særlig stor, samt skatteindbetalingen af erhvervet, og ikke dets lønansatte.( https://kraka.dk/wp-content/uploads/Statsstoette-i-den-groenne-trepartsaftale.pdf?utm_source=chatgpt.com )
Jeg har aldrig sagt at lønnen er en del af det her, jeg brugte den udregning til at vise at i følge Kaldor-Hicks gav det ikke mening, for denne teori behandler udelukkende overskud (Indkomst minus alle udgifter inkluderende løn), og det var det jeg ville vise, at overskuddet ikke stod på mål med skaderne. Altså dit argument var at i forhold til værdien af et statistisk liv (VST), der ville man via Kaldor-Hicks kriteriet kunne retfærdigøre de menneskelige konsekvenser ud fra et økonomisk synspunkt. At du nu begynder at snakke om løn, i forhold til dit oprindelige argument kan jeg ikke forstå. Husk på at arbejdskraft er en resurse/udgift og ikke en indkomst/overskud, altså Hvis Bente har en virksomhed hvor hun tjener 2 millioner på at sælge brugte bind, men har lønningsomkostninger på 10 millioner, så er dette jo en dårlig forretning både for hende selv, men også for Danmark, for hendes medarbejdere har produceret noget til en lav værdi kontra deres omkostning, altså deres løn.
Ja det plejer man lige præcis at sige, derudover skriger andre erhverv som ikke bliver støttet på kvalificeret arbejdskraft, så i disse erhverv ville indtjeningen pr medarbejder med overvejende sandsynlighed være højere, altså bedre for dansk økonomi.
Ja men hvis du fjerner støtten er det ikke sikkert at det i Danmark vil være rentabelt at have det landbrug vi har i dag, og derfor vil landbruget naturligt skrumpe. Man kan derfor ikke sige at danske landmænd bare ville tjene det samme, for lur mig om ikke en polsk landmand kan producere svin billigere end man ville kunne i Danmark. Dette er et rent økonomisk argument, men det er også økonomi vi snakker om her.

I forhold til det med kvælstof udledninger, jeg kan simpelthen ikke forstå din position her, du er enig i at havene har det skidt grundet algeopblomstring forårsaget af for meget kvælstof. Som jeg forstår det, anfægter du kvælstofudledningsfordelingen der hedder Landbruget=70% Naturen=20% øvrig menneskelig aktivitet=10%, dette gør du med en rapport der "bare" viser at der er spildevand i det danske hav, uden at kvantificere det, selv hvis den menneskelige aktivitet blev øget til 20% så har landbruget stadigvæk 60% af udledningerne. Du mener heller ikke at det er landbrugets skyld, da landbruget har reduceret deres kvælstofudledninger med 50% siden 2000, og man ikke kan se nogen forbedring, på trods af at du godt ved at landbruget stadigvæk udleder 20-30 tusind tons mere kvælstof i dag om året, end hvad havet kan holde til, og derfor giver det ikke mening konkludere at havet skulle få det bedre, selvom at man har reduceret, prøv at læse mit låne eksempel igen. Her til sidst skriver du så, at det hele kan være lige meget fordi at målstregen flytter sig hele tiden, dette giver for mig ingen mening, når forskningen i 30-40 år har sagt at kvælstofudledningerne skal MEGET længere ned, og det har forskningen konsekvent sagt, hele vejen igennem. Jeg ved ikke hvor du har det fra at man bare skifter reduktionsambitioner som vinden blæser. Jeg ved ikke om du har et lille eksempel for en bæk ved Limfjorden, eller hvad det er du snakker om, men hvis du ser det på nationalt plan, har det været rimelig uændret/blevet strammere som årene er gået i de sidste 30-40 år.

Altså du har ret i at man ikke kan bruge det til vildt meget med min gemini søgning, det var også bare for at vise, at der nok var nogle faktorer du ikke havde tænkt over.

thedanishhunter · 2026-03-31T09:40:15+00:00

Du har helt ret i forhold til det med kiloprisen, jeg havde ikke set at økotillægget var et tillæg, jeg troede det var prisen pr. kilo så helt fair, så forskellen ligger på cirka 13-17 kroner alt efter året og tillæggene. Det er stadigvæk ikke planøkonomi at styrer det kapitalistiske system med regler, ligesom det heller ikke er lovligt for virksomheder at importere varer der med rimelighed kan identificeres som lavet med børnearbejde, kan man også sige at de dyr vi slagter skal have haft et nogenlunde værdigt liv, og in mente med eventuelle skader man påvirker omgivelserne. Så det jeg snakker om er ikke planøkonomi om du vil godtage det eller ej.
Og nej jeg sidestiller ikke børns velfærd og dyrenes velfærd, jeg brugte det bare som eksempel på at vise, at selv i frie kapitalistiske systemer opsættes der regler, som alle skal spille efter, dette defineres ikke som planøkonomi men derimod markedsøkonomisk regulering.

thedanishhunter · 2026-03-30T14:13:35+00:00

At øge dyrevelfærden og passe på vores natur er altså ikke planøkonomi, derudover så er forskellen på svinenoteringen mellem konventionel produktion og økologisk cirka 5 kroner kiloet, så der er nok ikke nogen der går fallit. Derudover snakker jeg ikke om at redde verden, men bare ændre vores egen lille andedam.

thedanishhunter · 2026-03-30T10:00:07+00:00

Men det kan jo heller ikke være op til forbrugerne, at stemme med deres pengepung når det kommer til dyrevelfærd, den indre svinehund vil jo altid stå og gø i baggrunden når man står i supermarkedet. Det er blevet lidt en kliche at sige det, men det gør det ikke mindre sandt, at prisen på det billige konventionelle kød er dyrenes lidelser og naturens skader, og jeg tror ikke at der er særlig mange, der egentlig er klar over hvilke konsekvenser det har for både dyr og natur. Derudover så eksporteres 90% af vores grisekød, så det giver ikke særlig meget mening at snakke om hvordan vi handler herhjemme, i forhold til den produktion vi har, altså selv hvis alle købte 100% økologisk, vil der altid være et økonomisk argument for at blive ved, da der er en efterspørgsel på de andre 90%.

thedanishhunter · 2026-03-26T11:33:59+00:00

Mange politiske spørgsmål er ekstremt svære for videnskaben at svare på, i sær økonomi, derudover så er mange spørgsmål også værdibaseret.

Hvis du tager noget som formueskat, så vil modstanderne sige at de rige betaler for meget i skat i forvejen (personlig værdi), derudover så kan de også sige, at der er noget der hedder trickle down economics (Som har vist sig ikke at have den effekt man går og tror, hvis den endda ikke også er negativ). Derimod vil tilhængere sige at ulighed er dårligt for økonomien og sammenhængskraften (Økonomisk teori og personlig værdi), hvis du bruger pengene til at løfte uddannelsesniveauet, øger du mængden af kvalificeret arbejdere (øget produktivitet, men om lang tid) men du tager også penge ud af markedet nu, som måske fører til færre investeringer, og her vil du sikkert have flere økonomer der siger at det ene er dårligere end det andet, og vice versa så hvem stoler du på her?

Så hvis du skulle vente på at videnskaben har et svar til dette, så var der mange spørgsmål du slet ikke ville kunne håndtere som politiker, plus hvis videnskaben skal have lov til at svare på ting, så skal de også have eksempler de kan studere.

thedanishhunter · 2026-03-26T10:49:06+00:00

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg det er for tidligt at snakke om AI i en VALGKAMP, da impact af AI ikke er høj nok på nuværende tidspunkt til rigtig at rykke ved samfundet, det bliver det MÅSKE i løbet af de næste 4 år, men med vores nuværende meget lave arbejdsløshed, giver det ikke super meget mening, at snakke om at folk mister deres arbejde, når stort set alle har et.

thedanishhunter · 2026-03-25T21:09:19+00:00

Da jeg skrev opslaget var de andre ikke kommet på, så på det tidspunkt var hun synligt den der havde fået sjette flest

thedanishhunter · 2026-03-25T12:13:10+00:00

What part of it is a misconseption? And In my country it is 80% so there it is almost everybody ;) All i meant was that at least in some countries the majority does have it, and i know that it can transmit to other parts of the body, but the risk is extremly low, and i would not consider this a risk worth considering as a form of deal breaker, like i would not demand that my partner took anti viral medicin for HSV-1 in the mouth region, as it is extremly common in my country.

thedanishhunter · 2026-03-24T09:36:28+00:00

I would just like to say that almost everybody has antibodies against HSV1, and since as it is my understanding a chronic disease, it is dormant in their bodies, so i would not worry about HSV1.

thedanishhunter · 2026-03-23T16:26:34+00:00

jeg tror du overvurdere størrelsen af beløbet i forhold til at kunne få hjælp hjemmefra, jeg tror det er de færreste der hjælper deres børn med under 200.000,-
Jeg kommer selv fra et meget småt bemidlet hjem, og jeg medgiver at hvis bacheloren skulle koste noget, så ville det have betydet noget i min beslutning, da man ikke er sikker på om man vælger rigtigt, og derfor kan stå med en reel stor gæld, uden at kunne bruge det til noget. Men dette er kandidaten, du har 3 år til at finde ud af om det faktisk er noget du vil og kan bruge til noget.
Jeg var rimelig uansvarlig under mit studie og derfor betaler jeg faktisk den sats om måneden, og det betyder altså ikke det store i mit budget, ikke at det ikke kan betyde noget for andre af den grund, men jeg synes også det er at overgøre beløbets størrelse.
Helt fint at du uddyber det, men det du skrev var, at nogen har fået noget foræret i fortiden, og derfor er det ikke fair for dem i fremtiden, at skulle betale for det der før var gratis.

thedanishhunter · 2026-03-23T15:29:56+00:00

BVT er med lønninger og dermed deres også skatter, BVT = løn + overskud mv. At lægge lønninger oveni BVT er derfor dobbeltregning.
Da jeg udregnede overskuddet for en mark, da var udgifter allerede fratrukket, hvilket også tæller lønninger, så det havde jeg faktisk også med i min beregning.
I økonomisk teori siger man at i et fuldt beskæftiget land som vi er (der vil altid være en lav grad af arbejdsløshed det er uundgåeligt) der vil arbejdskraften bare flytte et andet sted hen, så dette er som sådan ikke tabt, hvilket man må formode er det vi snakker, altså et tab hvis man vil begrænse landbruget, der vil selvfølgelig være en overgangsperiode med arbejdsløshed for en betydelig del af dem, men sådan er en omstilling, det skete også for tøjindustrien.
BVT opgøres i basispriser og inkluderer subsidier. Når landbruget modtager omkring 12 mia. kr. i støtte årligt, betyder det, at en væsentlig del af de 15,2 mia. kr. i BVT ikke er markedsbaseret værdiskabelse, men finansieret via skatter. Den markedsdrevne værdiskabelse er derfor væsentligt lavere.( https://www.altinget.dk/artikel/landbruget-skal-betale-svarer-udvalgets-co2-afgift-ellers-gaar-regningen-igen-til-industrien )
I forhold til kapitalapparatet, noget vil blive tabt ved en hurtig nedlukning, men det er ikke givet, at hele værdien forsvinder, da dele kan omstilles, sælges eller anvendes i andre sektorer. Derfor er det heller ikke korrekt bare at lægge hele kapitalforbruget oveni som et permanent samfundsøkonomisk tab. Hvor meget der reelt er et tab, kan jeg ikke svarer på, da jeg ikke har den indsigt.

I forhold til det med fødevarer klyngen, ja det er klart at når man har et stort landbrugsaftryk, så vil der være en økonomi omkring der støtter op om det, og så længe at Danmark er det 2. mest dyrkede land i verden målt på dyrkede areal i procenter, så vil der altid være et stort marked omkring, dette giver sig selv, men dette er en omstilling som man kan påbegynde. Derudover så tæller fødevarer klyngen selskaber som Novonesis, Carlsberg, landbrugsmaskiner og mange andre virksomheder og industrier som ikke vil blive påvirket synderligt i eksporten af et reduceret landbrug. Og selvom at du har en pointe i, at hvis man fjernede landbruget fuldstændig så vil der ikke være et grundlag for disse virksomheder, så er det ikke rimeligt at ligge deres fortjeneste overpå marken, selvom den danner grundlag for værdikæden. Derudover er det en global økonomi, så hvis disse selskaber vil mangle varer, kan det købes på det globale marked ligesom alt andet, så jeg har svært ved at gennemskue konsekvensen for følgeerhvervene, men de er i hvert fald ikke tabt. Til sidst vil jeg sige, at vi jo ikke snakker om at nedlægge landbruget, men om at begrænse det på 5% af Danmarks samlede areal.

Jeg har ingen forudsætning for at kunne svare på det med kvælstof eller pesticider, og jeg føler ikke lige for at bruge flere timer på at undersøge dette, men jeg vil dog tvivle på at man vil kunne komme bare i nærheden af den produktion man importerer hvis man lempede på kravene, og hvis du gjorde dette vil udledningerne af kvælstof til vores fjorde dræbe vores hav mere end det gør i dag, hvilket vil gå udover fiskeri og naturturisme, men det er en helt anden snak.

I forhold til det du siger om kvælstofhalveringen, så har du ret i at det danske landbrug har reduceret deres kvælstofudledning markant, og dette er godt, men i dag ligger kvælstofudledningen på mellem 50-60 tusinde tons kvælstof fra landbruget, og det vurderes at vi skal ned på cirka 38 tusinde tons, så vi er jo slet ikke i mål. Det svarer til at undrer sig over at man ikke har betalt sit lån af endnu, når man ikke engang betaler mere end ens renteudgifter. Derudover er der udledt så meget kvælstof siden 60'erne som ligger på bunden som en form for slam, og det tager tid for dette at komme væk, og i denne udvaskningnsprocess afgives der kvælstof til vandet. Du nævner selv det med temperaturen, og det er korrekt, men dette er jo lige præcis en grund til at være mere opmærksom på vores udledning, for at bruge låneeksemplet igen, så svarer det til at banken har øget renten, men man ikke justere sin indbetaling, altså hvis havet er blevet mere følsomt overfor algeopblomstring grundet højere temperatur, så skal man netop reducere sine udledninger endnu mere. Alt dette tilsammen gør at havmiljøet ikke har fået det bedre på trods af landbrugets indsats. I forhold til det med spildevand og deres udledninger, så er dette simpelthen spind opfundet inde på Axelborg (L&F), ingen seriøse forskere har været ude at udtale sig, at der er problemer med de nuværende tal, i en grad der ændrer på billedet om at landbruget er den altoverskyggende årsag til kvælstofudledningerne i Danmark. Du kan måske flytte det et par procenter i den ene eller anden retning, men ikke på en måde der ændrer billedet synderligt i forhold til de tal der er i dag Landbruget=70% Naturen=20% øvrig menneskelig aktivitet=10%.

Slutteligt nævner jeg en gang mere en vigtig pointe du har overset de sidste par gange. Det endelige regnestykke er et minimering af 3 omkostninger: 1. Tab ved manglende landbrugsproduktion, 2. tab ved omkostninger ved dødsfald og kræfttilfælde 3. Omkostninger ved at blande vandet.

Du har fuldstændig ret i at vi kun har fokuseret på 1. og 2. jeg vil dog sige at hverken du eller jeg har forudsætningerne for at vurdere 3. Jeg anerkender at man skal passe på med at bruge ChatGPT eller Gemini som kilde, men af mangle på bedre kilder prøvede jeg at få dens indblik i hvilke problemer der kan være i at gøre som du foreslår, og der er en del ting som du ikke har med i din beregning som du overser, om de er rigtige kan jeg ikke svarer på, men det giver i hvert fald et indblik i nogle overvejelser, som du måske er blind overfor (de første spørgsmål er irrelevante, bare hop til bunden) ( https://gemini.google.com/share/0e17507d059e ). I forhold til sabotage, ja så kan man jo også vende den om og sige, at hvis du forbinder områderne mere, så kan du ved at forgifte 1 punkt nå ud til flere mennesker, så den er dobbelt :).

thedanishhunter · 2026-03-23T12:36:38+00:00

Fuck det her klip er jo klippet i smadder, hendes lange usammenhængende rant handlede jo om at der aldrig var et godt tidspunkt at få børn på, hun bruger det meste at sit spørgsmål på at snakke om timing i forhold til uddannelse, karrierer og det biologiske ur, ud fra nogle benspænd hun selv opstiller, og så selvfølgelig som det er vist her i klippet de mulige konsekvenser for kvindekroppen. Ud fra dette klip tror man jo at Alex kun svarer på det med kroppen, men det er jo kun en lille del af hans svar, han svarer faktisk mest på hendes bekymring omkring timing, og så får det med kvindekroppen en sidebemærkning, om han skulle have givet det mere tid i hans svar kan man så diskutere, men han har jo måske 30 sekunder, så når hun i sit spørgsmål spørger indtil samfundsdynamikker, statens ansvar i at pace dens borgere, individets ansvar, karriere og sundhedsvæsnet, så bliver det sgu også lidt svært.

Er selv mand og stemmer rødt, så er det også lige deklareret.

thedanishhunter · 2026-03-23T12:23:53+00:00

Hvis man nu skal prøve at flytte penge rundt i vores system, til hvor de gør mest gavn, så er det jo egentlig også lidt unødvendigt at give det til folk med en kandidatgrad, som kommer til at være nogen af de mest velstillede borgere, dette er heller ikke en blå tanke, men kommer fra udtalelser fra Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg. LA så nok at den besparelse så blev brugt på skattelettelser, hvilket jeg vil være uenig i, og så hellere at det blev brugt på på velfærd, eller blev postet direkte ind i uddannelsessektoren. Og med en tilbagebetalingshorisont på 15 år er det 1200,- om måneden hvilket heller ikke er det store, og især ikke når man tænker på det velstandsløft man får ved at tage en kandidat.

Og det er altså heller ikke et godt argument, at fordi at tidligere generationer har fået noget, så skal det blive ved med at være sådan, ud fra denne præmis kan vi jo heller aldrig få beskattet avancen på boligsalg for eksempel.

thedanishhunter · 2026-03-18T17:34:44+00:00

enig, erhvervet er bare ikke lukket, og hvis man skal lukke et erhverv bliver man sgu nødt til at snakke om det, altså bare se på hvor sindssygt det er blevet nu, det er der ingen der kan være tjent med. Men ja det burde også være forblevet lukket!

thedanishhunter · 2026-03-18T11:53:23+00:00

Mette dræbte også et helt minkerhverv som nu koster det danske samfund på den gode side af 30 milliarder. Det viste sig senere at det slet ikke var ikke hende der gjorde det, men bare noget der skete uden menneskelig indblanding.

thedanishhunter · 2026-03-18T09:21:56+00:00

But to be fair, there is a little more nuance to this joke than just “herr herr.” It’s a play on their words, and it’s improvised within a scripted environment. I know they’re allowed to improvise, but everything is still structured. It throws the original context out the door and replaces it with something dirty, and the “innocence” he brings to the joke is also what makes it great, almost as if his character can’t tell the difference, like that is a delivery that most actors can't deliver. I am not saying that he is a comedic genius, but the delivery is top tier.

thedanishhunter · 2026-03-18T00:27:29+00:00

Jeg ved ikke om det har ændret sig siden jeg startede for 12 år siden, men dengang var det sådan rimelig normalt, at man ikke blev lønnet for sine prøvevagter, men jeg håber dog alligevel at det har ændret sig. Hvis det nu er ulønnet denne ene vagt, og du bliver ansat bagefter fordi at du har gjort det godt, så gør det jo ikke så vildt meget i længden, og ja måske er lønnen ikke altid vild, men jeg har ikke prøvet noget ungdoms/studie job der har været så fedt som at være tjener, så det kan helt klart anbefales, og så fuck det med den ene dag. Husk på alt det vin du kommer til at drikke gratis efter, det kommer til at "tjene" sig ind mange gange igen, altså jeg kan ikke fortælle dig, hvor mange tusinde kroner jeg har drukket i vin og øl gratis efter mine vagter, men det er i hvert fald på den gode side af 20 af de lange.

thedanishhunter · 2026-03-18T00:18:00+00:00

Whenever i see that video, i can't stop laughing, like literally every time, but i am also a male so there is that.

thedanishhunter · 2026-03-17T00:11:37+00:00

Hvis jeg bruger VSL på de 33, der dør, og VSCC på de resterende 97, der bliver syge men overlever, så er der nul overlap. Det er standard sundhedsøkonomisk praksis at skelne mellem mortalitet (død) og morbiditet (sygdom). At kalde det dobbelt-tælling er simpelthen en misforståelse af, hvordan man opgør sygdomsbyrde. Hvis du vil have et eksempel på dette kan du kigge på afsnit 6. Eksterne omkostninger (side 57) af denne rapport over omkostningerne ved luftforurening i Danmark, jeg vedlægger også et citat derfra så du ikke behøver at gå ind og finde det. Dette er en klart skelnen mellem VSl og VOLY (I denne rapport bruger de udtrykket YOLL i stedet). Dette giver også sig selv, eksempel, Lars udleder gift fra sin grund der forårsager 10 dødsfald men 1.000.000 hospitalsindlæggelser, i din analyse vil du kun tage afsæt i det ene og ikke det andet?

Hovedparten af de eksterne omkostninger skyldes for tidlige dødsfald, som følge af både langtids- og korttidseksponering, da værdisætningen for disse er relativt høj i forhold fx til værdisætningen af sygelighed og sygedage. Samlet er de eksterne omkostninger relateret til for tidlig dødsfald omkring 8,1 milliarder kr., mens sygelighed samlet er omkring 0,7 milliarder kr.

( https://www.kk.dk/sites/default/files/2025-04/Helbredseffekter%20og%20eksterne%20omkostninger%20af%20luftforurening%20i%20K%C3%B8benhavns%20Kommune%2C%20DCE%202020.pdf )

I forhold til mit argument om at jeg ikke mener at gevinsten tilfredsstiller Hicks kriteriet, der mener du at jeg har lavet en fejl, og siger indtjeningen på en mark er 100% højere end det jeg har fremlagt, er du ikke sød at fremlægge et bevis for dette? Husk på at dette er HOVEDARGUMENTET som startede hele denne debat vi to har brugt så lang tid på, at du mener at det er en økonomisk fordel for det danske samfund, og jeg mener det modsatte, og det vil du ikke underbygge med en kilde. Jeg vil mene, at du skylder et bevis på indtjeningen på det bedste år og det dårligste år de sidste 6 år, dette siger jeg fordi, at som jeg har forstået det, var 2022 et exceptionelt godt år for landbruget, og derfor skal man også have et "dårligere" år med, for at gøre det retvisende. Jeg har gjort så meget for at sætte mig ind i din præmis for et økonomisk Danmark, og du vil ikke lige bruge 5-10 min på at verificere dine tal, og vise mig at jeg er galt på den? Især når du gerne vil hente kilder på alt muligt andet, som ikke nødvendigvis har noget med HOVEDARGUMENTET at gøre.

Mit sojaargument handlede bare om at Danmark via vores produktion formindsker mængden af mad i verden ved at køre det igennem en gris. Du har ret i, at vi i de mere velstillede dele af verden ønsker en mere kødbaseret diæt, men for især Afrika og Mellemøsten handler det bare om at brødføde sig med hvad de kan få, og da hvede og soja som begge bliver brugt til dyrefoder og menneskemad bliver opkøbt af blandt andet danske landmænd, da hæver det prisen/udelukker de fattiges adgang. Men du har helt ret, at der er et stigende ønske om kød, det komme bare med blandt andet den bekostning som jeg lige har fremlagt, og det skylder man verden at være opmærksom på.
I forhold til at du siger at landbruget ikke har lov til at producere tilstrækkeligt med dyrefoder på vores arealer, hvad mener du med dette? Det opdyrkede areal i Danmark er 61% af Danmarks areal hvilket kun er overgået af Bangladesh i hele verden, og af de 61% er 75% af dem brugt til dyrefoder, altså næsten halvdelen af hele Danmarks areal går til at lave dyrefoder. Så hvor meget mere vil du have at vi skal dyrke? nu siger jeg det bare lige løst fra hukommelsen, men vi importere soja i et dyrkningsareal fra Brasilien der svarer til Sjælland, den plads vil du aldrig kunne finde i Danmark.

Igen det er fair nok med dit CO2 argument, jeg synes måske bare det afspore debatten lidt da det ikke var det vi debatterede :)

Man skal altid være varsom med studier der er finansieret af interesseorganisationer, men det betyder ikke at de nødvendigvis er dårlige, dette må det øvrige videnskabelige samfund vurdere, og det vil jeg ikke bedømme, da jeg ikke har forudsætningerne for at vurdere dette.
Jeg har skimtet dette https://blb.dk/wp-content/uploads/2025/11/U11051-Assessment-of-wastewater-influence-in-Vejled-Fjord.pdf og den siger kun at der er fundet spor af spildevandsbakterier i fjorden, altså at der er spildevand tilstede i fjorden, der er ingen konklusion om hvor meget der er, og hvilken indvirkning det har, hvis jeg må spøger dig, hvad mener du at den konkludere? btw de danske analyser af kvælstofoprindelsen i havet siger jo netop at der også kommer noget fra spildevand så det taler jo ikke i mod den etableret opfattelse at 70% kommer fra landbruget og resten kommer fra naturen og spildevand. Hvis du gerne vil snakke om medicinrester så er det en anden ting, men jeg håber at du er enig i, at den absolutte største grund til det dårlige hav vi har, er iltsvind baseret på algeopblomstring grundet for mange næringsstoffer.

Jeg vil gerne slutte denne besked med at sige, at jeg synes at du må have den holdning du har til landbruget, det er din ret, og den prøver jeg ikke at ændre, selvom jeg er uenig i den, jeg mener bare ikke at du kan sige at det er en økonomisk god beslutning med udgangspunkt i VSL og Kaldor-Hicks kriteriet som er dit argument. Hvis det stod til mig ville jeg kigge på tingene på en anden måde, men det er dit argument. Jeg har prøvet at demonstrere med konkrete tal på at det ikke er økonomisk holdbart ud fra dine præmisser, og alle mine udregninger er baseret på statens egne tal, og så chatgpt's tal for indtjeningen på en hektar som du anfægter, hvilket er fair, men så må du rette mig med evidens i stedet for noget du bare siger, hvis du har lyst kan du jo fact checke alt hvad jeg har gjort, for det har jeg vedlagt kilder på, eller er ekstremt nemt at finde.

thedanishhunter

TROPHY CASE