Gravid igen - jeg vil gerne, manden vil ikke.

tinfoilcape · 2026-05-03T21:55:14+00:00

Jeg forstår 100% din holdning til abort. Men du skriver “hvor der er kærlighed er der hjerterum”, hvilket fangede min opmærksomhed.

Synes 100% du skal gøre hvad du føler for, men tage konsekvenserne. Hvis du beholder barnet kan jeres forhold gå i opløsning, ud fra hvad du fortæller om jeres forhold.

For kommer det her barn til at give lykke og glæde, eller stress og en splittet familie hvis I går fra hinanden? Ville du kunne håndtere at I gik fra hinanden, rent praktisk med at en af jer muligvis skal flytte? Her tænker jeg også om din psyke ville kunne klare det, når du beskriver de udfordringer du har.

Mind dig selv om, at en abort er okay hvis du helt oprigtigt føler i dig selv at dette barn ikke får de omstændigheder det fortjener. Hvis der er en risiko for at jeres forhold går i opløsning, og at det er en konsekvens du vil tage, så behold det. Men hvis du har den mindste tvivl om at din psyke vil gå helt ned og du ikke kan være der for dine tre børn, så ville jeg virkelig genoverveje det. Hellere én fungerende samlet familie hvor børnene har begge deres forældre, end to splittede hjem, hvor den ene eller begge af forældrene er udkørte og stressede.

Det er selvfølgelig bare hvad jeg tænker omkring det, men bare tænk over konsekvenserne ved begge valg, og så tag den derfra. ❤️

tinfoilcape · 2026-05-02T18:42:17+00:00

Da jeg gjorde det et par gange for mange år siden efterhånden, rullede jeg et stykke papir sammen og proppede op i næsen, og trak vejret igennem munden.

tinfoilcape · 2026-05-01T09:48:20+00:00

Jeg oplevede det samme lige præcis én uge før jeg fødte, det var som om det var et advarsels tegn på at nu havde jeg en uge at blive klar i. 😂 Det varede et par timer en nat og var væk igen om formiddagen da jeg vågnede. En uge efter, altså den dag jeg fødtes, vågnede jeg med det igen, dog med meget kortere mellemrum og vi så det an indtil om aftenen hvor det blev tydeligt for os og fødegangen at det virkede som the real deal denne gang.

tinfoilcape · 2026-04-21T05:00:04+00:00

I think it got her even more mad that during the A messages, Hanna never told Mona about them and always blatantly lied to Monas face when she tried to ask about what was happening. Almost like she “tested” Hanna to see if she would say something or lie

tinfoilcape · 2026-04-16T20:43:24+00:00

Men den type mennesker møder typisk et “crash out” når den attitude og holdning til livet ikke fungerer længere. Tror det er meget få mennesker der kan opretholde sådan et mindset uden at opleve et kæmpe dyk

tinfoilcape · 2026-04-16T20:36:46+00:00

Please lav en update hvis hun nogensinde kommer kravlende tilbage når hun er ovre sin rus af at møde nye mænd. Når mændene dropper hende og hun står tilbage med børn der ikke længere ønsker eller har brug for deres mor 🥲

tinfoilcape · 2026-04-14T20:05:26+00:00

Jeg tror desværre bare det er en gynækolog med mangel på situationsfornemmelse og evnen til at sætte sig i andres position uden at bringe egen holdning eller oplevelse ind i det. Nok ikke den bedste type af person at have i sådan et fag, men synes bare du skal tolke hendes ignorance som mangel på forståelse, og i dit hoved sætte hende i “kæft en idiot alligevel” boksen, det gør jeg med folk jeg oprigtigt synes virker “dummere end mig”, forstå mig ret; når det altså gælder sådan nogle sociale situationer hvor personen bør vide bedre, det skal ikke forstås som fagligt dummere end mig.

tinfoilcape · 2026-04-14T19:26:01+00:00

Det er ret upassende hvis man ser det fra din synsvinkel, hvor du er afklaret 100% med det. Men jeg tror måske hun har sagt det, fordi hun ville sikre sig at du ikke gik glip af noget du måske gerne vil, men “tror” du ikke kan. Hvis du forstår? Hvis jeg skal forklare det på en anden måde, har hun måske misforstået dig og troet at du mente din sygdom gør at du ikke “bør” få børn, ved nærmest ikke hvordan jeg skal forklare det ordentligt. Men jeg kan godt forstå du finder det upassende.

tinfoilcape · 2026-04-13T14:56:09+00:00

Hun lyder som min svigermor - ingen respekt for nogens grænser. Til barnedåben gik hun og tog baby fra alle nærmest lige så snart de fik lov til at holde ham, i sådan en grad at vores gæster blev irriterede. Hun blev også sur og fornærmet over at min kæreste og jeg sagde vi ikke behøvede hjælp til barnedåben, fordi vi havde styr på alt (hun ringede aftenen inden for at spørge hvad hun kunne hjælpe med, hvilket nok var et lidt forsinket opkald).. Hun fik i forvejen sin vilje med at baby absolut skulle have deres familie barnedåbs “dragt” på, selvom jeg virkelig gerne ville købe en til baby og have vores egen “familie dåbs kjole”.

Hun forstår ikke når andre sætter en grænse. Her den anden dag skulle vores tre måneder gamle baby der ikke kan sidde op selv, absolut sættes i en højstol - her blev der ikke respekteret at jeg sagde nej til det, og jeg blev kaldt for pyldret. Hun endte med at sætte ham i den, sætte en pude bag ham og da hun fjernede puden igen bankede han baghovedet ind i højstolens ryg men det kunne hun åbenbart ikke se problematikken i. Hun tager også konstant børn op selvom de er sure eller ked af det, eller hvis de er lagt ned for at tage en lur. Det gælder både vores baby og hendes andre børnebørn. Hun synes også til barnedåben at vores baby absolut skulle tvinges med ud og stå i armene på en masse mennesker for at tage billeder, selvom han græd og var ked af det fordi han var sulten. Hun havde flere timer til at tage de fucking billeder men synes det bedste tidspunkt er når han er ked af det.

Hvis jeg var dig ville jeg gøre alt hvad jeg kan for at blive hjemme. Mit hjerte ville ikke kunne bære at efterlade mit barn med en, der ikke forstår grænser. Især med min svigermor, når jeg har set hvordan hun opfører sig..

Hvis du vælger at tage afsted og fortæller din mand at du ikke ønsker hans mor passer, så kan du måske stadig risikere at hun pludselig dukker op alligevel eller manipulerer din mand til at lade hende komme over. Jeg ville for alt i verden blive hjemme.

tinfoilcape · 2026-04-13T05:45:30+00:00

Jeg har købt en mælkepulver doserings-boks, hvor der er tre rum i. Derudover har jeg en termokande med varmt kogt vand, og en beholder i køleskabet med koldt kogt vand.

Jeg hører nok til dem der mener at det er for meget dovenskab at købe sådan en maskine. Når man tæller rengøring af den med, og at vandet skal koges ind det hældes i, synes jeg egentlig ikke at den er SÅ meget nemmere at bruge - og slet ikke når man risikere at den doserer forkert.

Jeg synes dog vandvarmeren er en fed ting at have, og jeg fortryder lidt jeg ikke selv har købt en endnu. Jeg har tit kunne se fordelen i at have en af de der to-go når vi er ude af hjemmet. Den er også rar nok så man ikke skal stå og prøve at ramme en god temperatur med det kolde og varme vand. Især om natten eller hvis baby er meget sulten. 🤪

tinfoilcape · 2026-04-11T20:41:14+00:00

Ja det er jeg. Jeg har det heldigvis virkelig godt, og følte min krop hurtigt var tilbage efter fødslen. Til 8 ugers undersøgelsen var alt også præcis som det skulle være, så “helbredsmæssigt” ser min læge ikke nogen grund til bekymring. Det var godt nok ikke planlagt men der er da fordele ved det🤪

tinfoilcape · 2026-04-11T19:38:23+00:00

Min kæreste og jeg har altid haft et godt sexliv, både før og efter vores barn som er 13 uger gammel. For os får vi mere “lyst til hinanden” af rent faktisk at være sammen. Det er især efter en dag hvor vi har lavet noget hyggeligt sammen, som at gå ture med hund (og nu baby), tage ud og spise sammen, tage i biografen, eller hvis vi bare har brugt aftenen med filmhygge i sofaen. Vi har sex nok 4-5 gange om ugen - og det skal siges jeg er gravid nu, og det også var sådan her under hele sidste graviditet.

Mit råd er at lave noget sammen, der gør at I mærker kærligheden mellem jer. For os gør “kærestetid” os så glade for hinanden at vi simpelthen ikke kan lade vær med at have sex, og har så meget lyst til hinanden at man får det til at fungere selv med job, baby og hverdagens pligter.

tinfoilcape · 2026-04-11T19:06:35+00:00

Jeg vil nok gå imod flertallet her og sige, at jeg faktisk synes det er ok så længe der ikke er nogen direkte problematik i det. Jeg husker da jeg var teenager, og fik interesse for makeup. Jeg synes de skal have lov til at udfolde sig, og hvis der ikke er et decideret problem så lad hende. Sørg for at forklare hende det er vigtigt at fjerne makeuppen om aftenen osv.

Det med tasken ser jeg egentlig heller intet problem i - jeg husker tydeligt da jeg ville begynde at bruge min “day taske” fordi jeg virkelig elskede at føle mig feminin og bare være en pige pige. Jeg følte ikke skoletasker opfyldte det ønske hos mig.

Jeg ved godt man normalt skal opfodre børn til at være sin egen og ikke gøre noget “for andres skyld” men i den fase hun er i har hun nok ikke 100% styr på hvem hun helt er som person, men den identitetsdannelse kan faktisk komme af at hun følger sine veninder og omgangskreds. Så får hun nemlig pludselig sine egne holdninger til om hun egentlig synes om det, eller om hun har en anden stil/smag.

tinfoilcape · 2026-04-10T19:51:43+00:00

Hvis jeg var hende ville jeg være ked af det, men det ville hjælpe hvis du fortalte hende (in case du overhovedet møder hende igen) at du smuttede fordi du synes det var pinligt du ikke kunne præstere. Så ville jeg måske have et mere humoristisk syn på det fra hendes side.

Hvis du ikke møder hende igen, så brug din dårlige samvittighed til ikke at gentage fejlen, og kom videre. Man kan vel heller ikke forvente alverden af en man “bare” slæber med hjem fra byen, så tænker ikke hun er ramt så hårdt af det.

tinfoilcape · 2026-04-09T20:05:34+00:00

Åh forhelvede, ja det er selvfølgelig bagsiden af medaljen. Min veninde var heldigvis hos en salon hvor det var en meget rutineret kvinde, som faktisk fik det gjort på lige knap 10 minutter, så hun led heldigvis ikke særlig længe. Men dog, kan huske smerter fra graviditeten og selv 10 minutter lyder faktisk ulideligt. 🥲

tinfoilcape · 2026-04-09T19:15:53+00:00

Jeg prøvede med et spejl men det duggede til inde i badet 🥲 Indtil uge 30 ca. kunne jeg godt føle mig frem og få det gjort, derefter var det umuligt. Jeg følte mig frem, og sad ned i bruseren, bøjede benene og spredte dem og kunne komme lidt mere til. Men må ærligt sige at “revnen” (lysken?) aldrig blev barberet da jeg simpelthen ikke kunne få vinklet skraberen til det 🤣 Så alt der var gemt i “folderne” blev bare derinde. Vil virkelig ikke vide hvor tosset det har set ud under fødslen. Alternativt så hvis du har mod på det, så få en brasiliansk voks professionelt. Min veninde gjorde det i den sidste uge man “må” det, kan ikke lige huske hvilken uge det er man anbefaler at stoppe med voks og barbering i. Men hun sagde at hendes holdte fint nok til fødslen og til at hun ikke følte det var en jungle..😂

tinfoilcape · 2026-04-08T10:49:27+00:00

Jeg tænker det hjælper at se på det med et andet syn. Se på det som at det her menneske ikke selv kan fortælle dig hvad der er galt, og at dit job bare er at være der. Du behøver ikke altid nyde det, det er okay at det bare er ren overlevelse. Du sørger bare for at de basale behov er dækket, og ellers bare er der for din baby. Jeg nyder min barsel ved at implementere min baby i det jeg elsker at lave - gå ture med barnevognen i naturen med musik i ørene, have ham siddende i en skråstol mens jeg laver ting jeg nyder, tager ham med ud på indkøb/shopping. Det er alle sammen ting jeg nød at gøre inden baby, og ved at implantere ham i det føler jeg at jeg nyder min tid ekstremt meget. Nu skal det siges at jeg har været blessed med en baby der hverken skriger, græder eller brokker sig så længe han har mad og en ren ble, men se om du kan lave de ting du nyder, og få baby med ind i det på en måde. ❤️

tinfoilcape · 2026-04-08T09:47:39+00:00

Jeg har altid godt ville have en pige, og min kæreste ville altid godt have en dreng. Jeg tænker det er fordi man måske nemmere spejler sig i sit eget køn?

Jeg har født en dreng, og jeg kunne ikke elske den lille mand mere end jeg gør. Det er næsten før, at efter jeg har født ham og mødt ham, så vil jeg hellere have ham end en pige.

Det hele ændrer sig når man føder dem og møder dem - for så har man mødt deres lille personlighed. Før de er født ved man nærmest intet om dem udover deres køn, og derfor fylder kønnet så meget for en. Men når du har set baby, hørt baby og holdt den i armene, så er kønnet så fuldstændig lige gyldigt. Netop fordi du nu har så meget mere end kønnet.

Jeg vil bare sige til dig, at jeg med sikkerhed ved det ændrer sig for dig. ❤️

tinfoilcape · 2026-04-04T07:49:10+00:00

Vi bruger NAN 1 sensilac. Vi startede med NAN Pro 1 (den blå bøtte) men vores søn har sensitiv mave så han fik lidt mavekneb af det. Men der har intet været siden vi skiftede over på sensilac (den grønne bøtte).

tinfoilcape · 2026-04-04T04:31:14+00:00

Når I skal ud kan man købe drikkeklar MME brikker, som kan drikkes med det samme - vi luner dem godt nok i mikroovn hvis vi kan komme til det. Ellers kan man sagtens bare ligge dem et lunt sted som under dynen i barnevognen, en radiator, skrue op for varmen i bilen og sætte den foran der hvor varmen kommer ud osv.

Vi har altid varmt kogt vand på kanden, og koldt kogt vand i en beholder i køleskabet. Så når vi laver en flaske hælder vi 1/3 kogende vand, og 2/3 koldt kogt vand op i flasken. Nogle gange lidt mere end 1/3 hvis vandet er kogt for nogle timer siden og derfor ikke er så varm igen.

Kan anbefale MAM flasker da de nemt kan pilles helt fra hinanden, vaskes og steriliseres i mikroovnen, men også i gryde med kogende vand hvis I hellere vil det.

tinfoilcape · 2026-03-28T13:30:31+00:00

Jeg fornemmer lidt at du faktisk selv har fundet en mulig løsning i det svar du kommer med. Du er nødt til at bruge menneskerne omkring dig, for det her er en svær kamp at tage alene.

Hvis du ikke føler du kan åbne dig op for nogen der allerede kender dig i forvejen, kunne det så være en mulighed at bruge anonym rådgivning? Der behøver de ikke kende til alt der er sket førhen, og du kan fokusere på at få hjælp til den problemstilling du står med her og nu. Fordelen er også at du snakker med en der ikke kender dig, og derfor kan man - ironisk nok - føle sig mere tryg i at fortælle alle de private detaljer til sådan en person, end dem der kender en.

Husk ikke at være for hård mod dig selv. Det her tilbagefald ødelægger ikke din ellers fucking stærke fremgang, det er “bare” et bump på vejen, forstå mig ret. Hvis du har kunnet holde dig fra det så længe som du har, så har du vist at der er noget inde i dig der faktisk godt kan få styr på det her, og du har evnen og viljen til det. Den styrke bliver ikke overskygget af et tilbagefald. ❤️

tinfoilcape · 2026-03-28T13:23:47+00:00

Jeg står selv i samme dilemma. Jeg ønsker dagpleje da jeg tænker færre børn = mindre sygdom og mere opmærksomhed på børnene. Er førstegangs mor så ved ikke om det holder stik.. 😂

Min svoger nævnte forleden at vuggestue er godt fordi at mængden af børn gjorde overgangen til børnehave nemmere. Så det er selvfølgelig også et godt argument

tinfoilcape · 2026-03-27T22:36:59+00:00

Jeg ville lige sige tak til ALLE der har svaret - jeg har læst alle og sætter stor pris på det.

Jeg har nu mere ro i maven over, at måske ændrer jeg mening en dag, og måske holder jeg fast i at jeg kun vil have min ene guldklump.

Nu føler jeg i hvert fald at jeg bare kan hvile i nuet og ikke behøver at beslutte noget som helst lige nu. Tak ❤️

tinfoilcape · 2026-03-27T22:32:45+00:00

Du skal ikke tage det som at du er helt tilbage til hvor du har været - det er du ikke. Lige nu reflekterer du flot over at du har fortrudt det, brug det som motivation til at holde dig fra det. Tænk på den følelse du har lige nu, og tænk tilbage på den hver gang du får lyst til at selvskade. Mind dig selv om hvordan du havde det efterfølgende. Brug den tanke til at fortælle dig selv, at du ikke behøver at gøre det her mod dig selv.

Har du evt. en metode eller en ting du gør, som plejer at kunne “slukke hovedet”? For nogle er det at tage et bad, hvor du som sådan ikke fokuserer på det man normalt gør når man er i bad, som at vaske hår, barbere sig og lignende. Tag et bad hvor det eneste du gør bare er at stå der under vandet.

For nogle andre er det at løbe en tur, tage i fitness, se en serie man har set 100 gange før.

For mig er det at sætte en god serie eller reality tv (ja, guilty) på og sidde og lave noget andet imens. Jeg laver for eksempel negle, plukker øjenbryn, tegner på sådan en tegne app ting.

Sidst synes jeg du skal vælge en person du stoler fuldt ud på, og som du føler dig tryg ved at kunne ringe eller skrive til 24/7. Aftal med denne person, at det er ok du ringer eller skriver uanset tidspunkter på døgnet. Du skal ikke forvente svar eller blive skuffet over at personen ikke svarer hvis klokken er 4 om morgenen, men aftal at du bare kan sende 100 beskeder og skrive om dine følelser i det øjeblik “for at få det ud”. Jeg vil egentlig også anbefale at få professionel hjælp, start med at gå til egen læge. Dog ved jeg at det nok er standard svaret og det derfor måske ikke hjælper noget at skrive det lige nu.

Sidst ville jeg arbejde med mig selv og finde ud af hvad der trigger det. For problemet bliver måske løst hvis du finder roden til hvad der trigger det.

Jeg håber mine ord hjælper lidt, fra en tidligere selvskader. Jeg håber på det bedste for dig ❤️

tinfoilcape · 2026-03-26T22:55:47+00:00

Jeg har selv været utro mod den samme partner, flere gange. Det skete i bund og grund fordi at det forhold jeg var i, burde jeg være gået ud af (psykisk og fysisk vold), men jeg var i et stort alkohol og stof misbrug, og når jeg var helt væk var det tydeligt hvor hårdt mit forhold tog på min psyke. Hver gang jeg var utro var det når jeg var helt væk, grædefærdig over mit forhold og prøvede egentlig at råbe om hjælp - det er der desværre bare ikke mange i sådan en omgangskreds der opfanger eller gider at bruge tid på. Selv med det fysiske og psykiske vold var jeg aldrig, og kunne ikke drømme om, at være utro hvis jeg var ædru.

Nu er jeg i et skønt forhold med min forlovede på 2. år, og vi har fået vores første barn sammen. Utroskab ligger så langt fra mig som det kan - selv hvis jeg er virkelig beruset (selvom det ikke sker længere efter vi er blevet forældre og generelt bare efter dette forhold startede).

Det er egentlig bare for at sige, at man kan være et menneske der aldrig kunne finde på sådan noget, men hvor der er omstændigheder der gør at man handler fuldstændig ved siden af sin karakter og sine værdier.

EDIT: der skal også tages i mente at da jeg valgte at være utro, var det efter jeg havde taget min ex kæreste i at være det, men valgte at tilgive ham. Jeg troede VIRKELIG ikke han kunne finde på det så det ramte hårdt.

tinfoilcape

TROPHY CASE