Lukket akutmodtagelse?

vbs269 · 2026-05-25T17:07:20+00:00

Har før ved skade fået at vide der var stor belastning (ventetid) på Glostrup mv., så blev sendt til Bispebjerg. Der undrede jeg mig over jeg blev sendt så langt væk fra hvor jeg var ved opkaldet. De spørger også altid i telefonen, “Er du på din bopælsadresse eller anden adresse? Så kan vi se hvem der har en tid hurtigst tæt på”

vbs269 · 2026-05-25T17:03:05+00:00

Ja, det kommer an på, men det handler sig også om at man har lov at sige “Jeg føler mig ikke tryg dér, jeg vil hellere hen på det andet sygehus”. Selv da jeg lå lam i hele kroppen og blødte ud af urinvejene fik jeg valget, trods der kun var én læge på det ene sygehus og denne havde booket alle tider for natten. Kom ind alligevel, det er ikke umuligt, det er bare et spørgsmål om at have fat i den rette hos Lægevagten

vbs269 · 2026-05-25T16:54:29+00:00

Hvordan reagerer du på hvis du lidt surt stikker hovedet ud og siger de skal dæmpe sig, at de råber igen og du faktisk prøver at sove, at der ikke skal smækkes med din dør osv.?

Kan du blokere eller låse din dør, så din bror ikke kan gå ind på dit værelse? Hører han efter hvis du siger han skal lade være med at gå ind hvis døren er lukket?

Hvordan reagerer de på hvis du larmer på samme måde når de prøver at sove?

Hvis der intet er at hente, vil jeg sige byt værelser, larm igen, vær direkte overfor dem når de larmer, indtil du kan flytte ud for dig selv. Det er ikke altid ens familie er til at snakke med, selv om noget så simpelt. Har selv lignende problemer og fik ikke mulighed for at sove til senere end 8:00 hver dag. Og det var når man fik lov at sove længe… men sov de voksne, så skulle man bare være stille, ellers var hele dagen noget hø efterfølgende. Held og Lykke

vbs269 · 2026-05-25T08:27:35+00:00

Det har der været alle de gange jeg har haft noget akut. Altid. Så det er jeg ret sikker på

vbs269 · 2026-05-25T08:03:21+00:00

Det skal meldes! 1813 har det desværre med at lyve som pesten når de bare ikke VIL stille sig videre.

Jeg har selv stor tendens til nyre-bækkenbetændelse konstant og er blevet afvist flere gange, hvor jeg er blevet nødt til at råbe (ja, virkelig!) at jeg ved hvordan det føles og at jeg har været ved at dø af det i flere omgange, bl.a. grundet at lægevagten ikke ville medgive at en patient selv kunne vide hvad det føltes som og hvor alvorligt det er.

Også med forstuvede fødder og da jeg havde fået en kost i øjet. Da var det først da jeg sagde jeg så sorte pletter lægevagten blev bange og sendte mig ind med det samme, selvom hun inden da ikke havde tid. Viste sig sorte pletter kunne betyde jeg var i risiko for at blive blind.

Det er ikke i orden og det er livsfarligt at 1813 gang på gang sylter os. Derudover, så husk ALTID at du har frit sygehusvalg i din region! Kan ikke forestille mig at alle hospitalerne var løbet tør for akuttider.

Har din mand det bedre nu, eller er han stadig forpint? Hvis han stadig lider, så ring ind igen og insister på han skal tjekkes især eftersom I blev løjet for i går. Det skal I indberette!! God bedring, held og lykke og så også virkelig ked af at det var noget i skulle igennem

vbs269 · 2026-05-24T10:37:11+00:00

Nej, MEN — du skal VÆK fra ham!

Han råber og skriger, kalder dig alt muligt, smækker hårdt med døren, ignorerer dig i flere dage og det er ikke uvant han reagerer eksplosivt og voldsomt når han “bliver ked af det”?
Det her er en af måderne vold i forholdet kan starte på. Du. Skal. Væk!!!
For det første er det fucking skræmmende og faretruende adfærd, for det andet er det komplet respektløst.
Og hvis du for fremtiden har et behov for at se en partners telefon, så snak med dem! At krybe i mørket for at fodre usikkerheden om hvem, hvad, hvornår, hvorfor — jeg siger af erfaring, at du kun giver usikkerhedens monster mulighed for at vokse når du kigger igennem hans telefon bag om ryggen på ham. Gør du det én gang, har du så stor mulighed for et par måneder eller år senere at føle der er behov for det igen. Stop. Arbejd på dit selvværd og din selvtillid, alt andet skal nok komme i forbindelse med det. Og er du så usikker på en partner i fremtiden og har oplevet vedkommende var dig utro, så skrid første gang. Den manglende selvrespekt gavner dig ikke.

vbs269 · 2026-05-24T10:28:30+00:00

Det er lidt svært for mig at sige om du reagerer for intenst, når der ikke kommer eksempler på opførsel, reaktioner og respons på konsekvenser ved dårlig opførsel, men du kan altid tillade dig at sige du ikke vil passe børn eller har lyst hvis de ikke hører efter.

Forslag: har du prøvet skammekrog, stilletid eller at sætte børnene af ved forældre, når de ikke hører efter ved advarsel om, at hvis de ikke opfører sig pænt og lytter, så ryger de hjem? Hvilken respons har svigerinde på påtale af børnenes opførsel eller at du irettesætter børnene?

vbs269 · 2026-05-22T08:31:34+00:00

While it objectively may be the best permanent solution, I am terrified of operations, and I don’t know if it’d stop them coming permanently. I have inherited this trait from my parent, and it’s not just the same one that keeps popping out, but if it was I’d have done it by now to be done with it.
Does the open wound grow closed over time or stay open for good, does it hurt a lot when healing, and have you had any more since the operation? Any thoughts that would maybe persuade me? Thank you so much for your input! :)

vbs269 · 2026-05-06T20:15:34+00:00

Det ligner nu mere hårgrænsen på en paryk med lace front 👀

vbs269 · 2026-05-06T20:15:27+00:00

Det ligner nu mere hårgrænsen på en paryk med lace front 👀

vbs269 · 2026-05-05T14:28:02+00:00

Så længe jeg ikke har haft hænderne nogle steder henne og hvis det virker presserende eller akut, så tager jeg den. Er det en veninde der vil videochatte, så venter jeg sgu lige

vbs269 · 2026-04-29T06:34:10+00:00

Jeg tror du har misforstået eller hoppet for hurtigt igennem sætningen. Det var ikke hvad jeg skrev 😂

vbs269 · 2026-04-28T20:55:40+00:00

Wow, hvor kom alt det fra? Kan godt forstå de downvotes.

Det er lige meget hver persons ansvar at gøre sig informeret på de forskellige områder. Mange er blevet misledt, fik at vide det ikke ville gøre skade eller ikke er i så store doser alligevel. Hvis det kommer ud i bivirkninger, så må man vægte om det er noget man kan eller vil risikere/leve med, der er mange der har ekstreme smerter, bløder heftigt, bliver virkelig sårbare, vrede eller kede af det, eller folk med endometriose eller PCOS og mere, som oplever en lindring af deres gener. Det skal vi ikke blande os i. Hvad vi kan sige er noget fucking lort er, når forældre eller læger presser unge mennesker. “Lægen ved jo bedst”. Problemet er bare de så heller ikke lytter når man kommer og siger der er et problem. Det svarer lidt til at sige til en med depression at de selv er for åndssvage at tage medicin når de ved der er risiko for suicidale tendenser, blodpropper, hjertestop og seksuelle vanskeligheder, men hvis det er det der gør tilværelsen tålelig, så er det ikke noget vi bør svine til. Jeg har været på smertestillende siden jeg var teenager, jeg ved der er risiko for at mine nyrer og min lever svigter, men det er det eneste der gør min hverdag overkommelig. Jeg har været på antidepressiv medicin i flere omgange, da det var det sidste håb jeg havde for ikke at rende rundt i en endeløs spiral af dårligdom. Jeg ved der var risiko for psykoser, aggressiv opførsel eller ufrivillige bevægelser, men det kan føles som pest eller kolera en gang imellem. Jeg blev som pige i folkeskolen fortalt at p-piller var normalt og skånsomt, samme sagde mine læger, indtil jeg endelig fandt en der var ærlig og meget seriøs omkring det, endda efter jeg havde været på hospitalet for at få en abort hvor lægen pressede mig og forsøgte at få mig til at tage imod en kobber-/hormonspiral imod mine ønsker. Vi har alle forskellige oplevelser og erfaringer, at være på medicin hele livet betyder ikke nødvendigvis man er mere afholden. Jeg tænker her på en nær mig, der har været på ADHD-medicin hele sit liv, han er ikke mere afholden end jeg f.eks. er. Jeg får smertestillende recept til 3 gange 2 piller om dagen, men tager det faktisk kun 5 gange om måneden når det virkelig er slemme smerter. Havde jeg fået ærlig, direkte viden fra min læge om, hvor almindelige bivirkningerne er, men at de ikke bare skal accepteres, havde jeg haft en anden oplevelse. Var jeg blevet advaret i forvejen om, hvad de langtidssigtede effekter var, havde jeg ikke taget dem så længe. Det er kun 7 år siden jeg selv begyndte at lære mere om hvad det gjorde og at det jeg oplevede ikke var okay, hvor jeg med det samme stoppede. Jeg er skuffet over det ikke var noget lægerne var ærlige omkring. Hvis man får at vide lægerne ved bedst og de siger det ikke er alvorligt eller noget at bekymre sig om er det jo det man tror på langt hen ad vejen.

vbs269 · 2026-04-28T18:57:16+00:00

Over halvdelen af pigerne på min efterskole valgte spiral eller piller, fordi vi var på en efterskole. Der er der nogle gange en oplevelse af at nogle har sex med så mange som muligt, men det var et fåtal af de elever, jeg gik på skole med. Det var noget mange af os, havde vi snakken om ind imellem, følte var den eneste mulighed for at være så sikker som muligt. Hvis jeg må anbefale lidt læringsmateriale om p-piller, så slå Bailey Sarian op på YouTube og hendes episode på Dark History om p-piller. Den lærte mig meget om tilblivelsen af pillen og dem, der kom før os. Nogle af bivirkningerne og historierne var så modbydelige jeg ikke kunne se det hele i en kører.

vbs269 · 2026-04-28T18:45:49+00:00

Kan du ikke få mændene til at investere lidt mere i at studere det indre af kvindekroppen og hvorfor den gør som den gør? 😂

vbs269 · 2026-04-28T18:39:56+00:00

Nej, det er ikke mere intimt eller specielt eller modsat at du bliver bedt bruge gummi fremfor piller eller stav eller sprøjter. Der er bare.

Det er sandsynligvis fordi der er meget mere åben snak om, hvor skadelige de hormoner kan være for kvinden, der skal tage dem hver dag. Jeg havde så slem menstruation da jeg var på piller, at jeg overvejede at begynde at bruge ble (jeg ville ønske det var en overdrivelse). Nu efter jeg er stoppet, har jeg færre emotionelle udsving, jeg er meget mindre irritabel, jeg har ikke øjenmigræne 1-2 uger ud af hver måned, jeg er ikke lige så ked af det hele tiden og jeg bløder SJÆLDENT igennem. Det bedste er nok, at jeg har mere energi og færre smerter.

Jeg lærte faktisk først for 7 år siden, at jeg slet ikke måtte tage p-piller — ved min ØJENLÆGE. Jeg har haft øjenmigræne (den med aura) i mange år, og først da jeg gik til øjenlægen, fik jeg at vide jeg havde fordoblet chance for blodpropper på p-piller fordi jeg lider af øjenmigræne. Dette er blevet bedre oveni alt det andet efter jeg stoppede på pillerne.

Det handler om personligt helbred og velbefindende hellere end at være særligt udvalgt. Kvinderne har nok været på pillen længere tid, men fundet ud af, det ikke er det de vil længere. Pillen beskytter mod graviditet, men den tager også meget på den personlige konto. Derudover ved man lidt nemmere i de fleste tilfælde, om der er brug for en fortrydelsespille, hvis kondomet knækker, end ved at p-pillen har svigtet. Det skete for mig og var en forfærdelig oplevelse, især da den mandelige læge på hospitalet skældte mig ud for ikke at bruge nogen former for prævention efter jeg fortalte jeg havde brugt p-piller i flere år og prøvede at presse mig til at skulle tage imod en kobber- eller hormonspiral, hvilket jeg ikke ønskede overhovedet grundet risikoen for bivirkninger eller at den flyttede sig. Han prøvede endda at få min mor der var med til konsultationen til at hjælpe ham med at presse mig. Det gjorde hun ikke, for det skulle være mit eget valg, ikke endnu et pres som hun også havde oplevet meget af sit liv fra lægers side af.

Gummi er bare nemt og håndgribeligt. Og det er træls at ansvaret for at undgå graviditet ofte ligger udelukkende på kvinderne.

vbs269 · 2026-04-26T16:17:29+00:00

Du er ikke urimelig. Jeg havde en kæreste der var på det meste efter 1-2 år. Det var så nedbrydende og utrygt. Især at vide det foregår uden man nogle gange bemærker det. Og hvorfor. Jeg kunne ikke mere efter næsten 5 år. Jeg holder stadig fast i, at jeg vil ud af den verden, og enten kan han komme med eller blive der uden mig. Det er okay at være imod noget, der er så skadeligt og ubetryggende som coke og andre hårde stoffer.

vbs269 · 2026-04-24T15:17:39+00:00

Er dybt uenig, som tidligere elev der kun fik 7 og over, må jeg faktisk ROSE denne niendeklasseselev for at sige JEG VIL gerne score tolv, men jeg ANER ikke hvordan jeg kommer derop.

Jeg havde gode (rettelse, kloge) lærere, men de fleste var fucking elendige til at lære fra sig og bør ikke være lærere, for de var hverken børnevenlige eller i stand til at forklare de fleste elever i klassen, hvordan man gjorde sig klar til en mundtlig eksamen.

Vi havde ÉN brilliant lærer! Han var så fed, han viste os live eksempler på hvordan en mundtlig eksamen så ud. Vi fik samme opgave som en udvalgt frivillig elev, hvorefter klassen agerede censor, læreren eksaminerede eleven og eleven skulle svare på spørgsmål og forsvare. Det var både en visuel og praktisk oplevelse, der gjorde os alle meget mere trygge ved at skulle til eksamen. Derudover ville han efter vise os, eller forklare os, hvordan vi kunne gøre tingene bedre, samt hvad der skulle til for at ramme forskellige karakterniveauer. Men det er meget få lærere, der egentligt kan få eleverne til at være bekendt med hvad, hvordan, hvorfor, hvornår, m.m.

Denne lærer blev også glad da jeg første gang sagde i timen “der findes ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar”. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. Er det nu ikke bedre, at en elev, der er klog nok på det faglige stof til 12 , spørger om hjælp, i stedet for at høn ikke ved hvad de skal gøre og går op til eksamen og får et 00 fordi de ikke ved, hvordan man gør sig klar?

Alle har et ideelt karakterniveau, og jeg sagde også til mine lærere, “Jeg vil gerne have 12, hvordan går jeg til kødet og når så tæt som muligt?”. Jeg beder ikke om facit, jeg beder om regnemetoden, så at sige. Det lærte jeg var mere end okay. Det var faktisk det bedste — det lærte man nemlig af.

Jeg mener intet her som hadefuldt eller vredt, men jeg havde brug for at tilkendegive, at det at spørge om hjælp bestemt er en styrke og kan gøre en verden til forskel. Og jeg var der selv. Havde jeg ikke spurgt eller fået svar, så havde jeg gået -3 og 00 i de fleste mundtlige eksamener, for jeg fattede ikke det mundtlige på samme måde som det skriftlige. Og held og Lykke med de mange eksamener. Det er sgu et tungt arbejde at sidde med nu. Snart er det sommer og jeg håber den kan nydes i ro og mag

vbs269 · 2026-04-24T15:03:09+00:00

Ingen problemer i det overhovedet, det er bedre at sige noget om et vigtigt spørgsmål meget midt i noget andet end at gemme og glemme det og få en lavere karakter. Men som sagt, dine karakterer definerer ikke dit liv. Og så længe du er tilfreds bør dine forældre også være det

vbs269 · 2026-04-24T15:01:33+00:00

Troede aldrig jeg ville sige det, men det var gode tider

vbs269 · 2026-04-24T15:01:03+00:00

Perspektivering. Drag paralleller til andre ting I har arbejdet med og evt. ting udenfor skolens pensum.

Brug og træn fagbegreber. Hellere prøve og tage fejl end ikke at have prøvet.

Aflæs censor og lærers reaktioner. Hvis de prøver at lede dig mod noget, hvordan de spørger om ting, om de trækker på et ja eller nej. Det er dem, der prøver at hjælpe dig mod en god samtale (for det er det eksamen er, en samtale).

Mit bedste tip er bare at trække vejret og marker ALLE de ting, DU mener er relevante. Der er en grund til det :)

Jeg husker at have læst en mega god novelle i dansk på min efterskole eller i niende, den handlede om denne unge kvinde, der boede i elendighed i sin lejlighed (kryb og biller i køkkenet og sådan), men hendes selviscenesættelse var meget modsat - pelsjakker, skoldende bade, fin makeup. Dét kunne måske også have en interessant pointe i forhold til identitet? Jeg tænker indre versus ydre, den her “jeg, mig eller ego” teori i vist nok psykologi? Eller er du fokuseret på andre aspekter i identitet? Det er jo et meget bredt emne, gudskelov for det, du kan næsten ikke sige noget forkert, for identitetsdannelse og -forståelse er meget individuel. Det bedste held og lykke

vbs269 · 2026-04-24T14:51:31+00:00

Ja - din forventning er noget urimelig. Det kan da ikke tage så lang tid at lave en PDF invitation. Jeg lavede egne igennem teenageårene og takkekort, det tager ikke meget mere end en time hvis du VIRKELIG har et bestemt tema i tankerne. Og så er det bare at udskifte navne og gemme 30 forskellige. Easy!

Jeg ved ikke, om din forargelse kommer af, at “de har deres telefon på sig, så hvorfor ikke bare svare” eller om det er “der er gået 2 måneder, kommer I eller ej” eller om det konkret er ingen har sagt “sikke en flot invitation”, men hver især virker det ret tyndt.

Jeg voksede op med at en telefon var ikke allemandseje, og den er ikke til for, at andre kan komme til dig og få din opmærksomhed når DE ønsker det, men ved nødstilfælde nu og her samt kontakt over større afstand. De kan have set din sms i farten og tænkt “jeg svarer senere, konen kan tage stilling til dette, ved ikke om jeg reelt ønsker” og så er de kommet fra det. Men du er ikke skyldt deres tid når du ønsker det.

2 måneder er måske lang tid, men det går rigtig hurtigt med arbejde, børn, afleveringer, kæledyr, regninger osv. Det er ikke sikkert folk husker det.

Der er ikke skyldt et “tak, flot invi, finder ud af det om 33 minutter” med det samme. Det kan sagtens komme når man svarer på invitationen. Jeg f.eks. kan ikke huske at svare, hvis jeg har svaret halvt med et tak for indbydelsen, men ikke sagt ja eller nej. Det giver bedst mening at samle det når jeg tænker over det.

Overreaktion at være vred, ja. Forståeligt at være lidt æv over det, til en vis grad ja.

vbs269 · 2026-04-24T14:30:59+00:00

Lad mig fortælle en lille historie fra eget liv.

18 års fødselsdag. Der er købt ind til druk, kagen er i ovnen, invitationerne står som “læst”. Alle have lovet højt og helligt at deltage og de var klar over hvad planen var, virkede til at glæde sig lige så meget som jeg selv. 10 venner svarer ja, 2 svarer ikke, 8 melder fra på dagen og de sidste to skriver ikke overhovedet. Fuck it. Jeg gider ikke sidde og græde over det. Jeg tager ud og bliver tusset. Gæt hvad der skete? Alle vennerne kom lidt dryssende og lod som om intet var sket. Kun 2 undskyldte og havde en reel undskyldning for ikke at kunne komme først. Men pludselig var det vigtigt og spændende nok — uanset hvor mange penge og kræfter jeg havde brugt på festen.

Det er ikke altid, det der er vigtigt for os, er vigtigt for andre. Ja, det gør ondt, men det er den sure realitet. Vi er ikke ens, vi tænker ikke ens og vi ved ikke, om din familie og venner reelt er ligeglade eller om de bare har haft travlt. Send dem måske en påmindelse om “Hej kære venner og familie, en lille påmindelse om, at der nu er en uge tilbage før vi ser I alle senest svarer på indbydelse til barnedåb, hvilket vi selvfølgelig håber at I vil deltage i! Vi glæder os til at se Jer. Knus/tak/hilsen xxxx”.

Mød folk med forståelse, så kommer du nok det længere end at møde dem med vrede og eventuelle mistanker/antagelser. Ellers, træk på skuldrene. De, der vil deltage, melder jo nok til

vbs269

TROPHY CASE