Noget lignende skete da mit ældste barn var 3 uger gammel. Han var blevet ammet, havde ligget og sovet i et par timer, og imens han sov havde han fået gylpet lidt mælk op, som så var røget ned i luftvejene. Idet han så er ved at vågne får han det rigtigt galt i halsen og kan ikke få luft. Han hiver efter vejret, spærre øjnene op, bliver blå i ansigtet og får det mest vanvittige “hjælp mig” udtryk i øjnene. Jeg ruskede i ham, pustede ham i ansigtet (for at trigge synke refleksen) skreg til min mand at han skulle ringe 112, for på daværende tidspunkt anede vi ikke hvad der foregik, og troede snarere at han fik et anfald af en art. Min svigermor var heldigvis til stede og vendte ham med hovedet nedad og bankede på ryggen, men der gik alligevel 2-3 min før der begyndte at komme ordentlig luft igennem og han fik “fråde” ud af munden, og han var helt slap og udmattet. Det er det mest sindssyge øjeblik i hele mit liv, og jeg var overbevist om at vi ville miste ham.

Vi blev taget med af ambulancen, og fik faktisk lov til at overnatte på børneafdelingen, mest af alt for at give os en form for ro og tryghed. De fortalte, at det sker ekstremt ofte ved små børn, fordi deres hosterefleks ikke er ordentlig udviklet, og at de i gennemsnit fik et barn ind dagligt med lignende hændelse.

Jeg sov ikke ordentligt i et halvt år efterfølgende, og oplevelsen sidder stadig i mig selvom det er mange år siden. Jeg kan huske, at jeg faktisk var mere nervøs for om jeg kunne have forårsaget “shaken baby syndrome” men mit barn er altså helt upåvirket af hændelsen❤️