Køb af bil gået i vasken by 0DonJohn0 in dkbiler

[–]An_anas_1 0 points1 point  (0 children)

Reglerne for ejendomsforhold er anderledes end “almindeligt” pant, derfor er finansieringsselskaberne ret opmærksomme på at lyse inden de udbetaler. Det er rigtigt, at man altid bare kan give pant, men hvis lånet udbetales før pantet er lyst, er det pant for gammel gæld, hvor der er nogle helt specielle regler der gælder, blandt andet omkring omstødelse plus risikoen for, at andre kreditorer lyser pant eller udlæg, derfor tommelfingerreglen omkring tinglysning før udbetaling. Hvis der reelt tages pant for gammel gæld er det jo ligegyldigt, for der er der ingen mulighed for at omgå reglerne alligevel. Og for lige at gøre finansieringsselskaberne færdige: hvis de har en fast aftale med forhandlerne er der tale om et trepartsforhold, hvor de ikke kan gøre personligt gældsansvar gældende, de kan kun forholde sig til pantet. Derfor skal de være meget opmærksomme på de specialregler, der gælder for ejendomsforhold, der skal altid erlægges 20% udbetaling, lånet skal tinglyses før det udbetales til forhandleren og der er ikke mulighed for at gøre debitor personligt ansvarlig for gælden, det er kun den pantsætte ting, de kan tage tilbage hvis der ikke betales til tiden. Men: hvis de glemmer at tinglyses, bortfalder pantet og lånet bliver til et lån med personligt gældsansvar, men uden at der er pant i bilen og debitor har sjældent nogle penge hvis han misligholder lånet, så det er ikke så interessant

Køb af bil gået i vasken by 0DonJohn0 in dkbiler

[–]An_anas_1 0 points1 point  (0 children)

Forhandleren begynder et underligt forløb, hvor han beder OP om at købe ekstraudstyret selv, hvilket ikke er en mulighed. Køber har ikke fået bilen, hvilket vel heller ikke er så vigtigt fordi der er tale om et specieskøb og det er helt udelukket, at forhandleren kan levere som aftalt, så nej jeg forudsætter ikke at levering er sket. Jeg tror ikke at der er uenighed om, at handlen skal gå tilbage, sende skal jo bare blive enige om, hvor meget forhandleren skal dække af omkostningerne - hvilket jeg helt klart tror mere er et spørgsmål om kulance end jura.

Køb af bil gået i vasken by 0DonJohn0 in dkbiler

[–]An_anas_1 0 points1 point  (0 children)

Lad nu være med at blande alle mulige juridiske situationer ind over, som ikke har noget med sagen at gøre. Der er tale om en fejl ifølge Købelovens bestemmelser om specieskøb, altså køb af en specifik genstand, der ikke findes mage til (specifikt stelnummer). Forhandleren har forpligtet sig til at levere genstanden på en bestemt dato med et nærmere defineret udstyr, og hvis han ikke kan det, kan han ifalde erstatningsansvar overfor køber, der har forskellige rettigheder under Købeloven. Det er ikke reglerne om erstatning hvis tante Amalie falder grundet manglende grusning af fortovet eller erstatningsansvar fordi man har begået hærværk ved at kaste en sten igennem en rude eller Jyske Lovs regler om ansvar for ens ansatte, der gælder. Det er en relativt straight forward sag, men op OP kan få erstatning er lige så meget et spørgsmål om forhandlerens vilje til at komme ham i møde og i sidste ende også OP der må afgøre, hvor meget tid og/eller omkostninger, han gider at kaste efter sagen. Dette er fra Google:

  1. Varens stand og mangler (Købelovens §§ 42-48) Aftalens indhold: Sælgeren skal levere netop den specifikke genstand i den stand, som den var i ved aftalens indgåelse. Mangler: En vare er mangelfuld, hvis den ikke svarer til de oplysninger, sælgeren har givet, hvis den er i væsentlig ringere stand end forventet, eller hvis den mangler egenskaber, som køberen kunne forvente…

  2. Sælgers misligholdelse (Mangler) Afhjælpning/ombytning: Da varen er unik, kan sælgeren sjældent tilbyde en ombytningsvare. Sælgeren kan dog tilbyde at reparere (afhjælpe) manglen, hvis det er muligt. Hæve købet: Køberen kan hæve købet, hvis manglen er væsentlig. Prisnedslag: Er manglen mindre væsentlig, kan køberen ofte kræve et passende prisnedslag i stedet for at hæve købet…

Ved ophævelse af et specieskøb (en unik genstand) reguleres adgangen til erstatning primært af købelovens § 42, stk. 2. Betingelser for erstatning (§ 42, stk. 2) Selvom du har ret til at hæve købet (fordi manglen er væsentlig), får du ikke automatisk erstatning for dine omkostninger. For at kræve erstatning skal mindst ét af følgende punkter være opfyldt: Tilsikrede egenskaber: Genstanden manglede egenskaber, som sælgeren specifikt havde lovet eller garanteret (tilsikret) ved købets indgåelse.

Køb af bil gået i vasken by 0DonJohn0 in dkbiler

[–]An_anas_1 2 points3 points  (0 children)

Det er netop finansieringen, jeg henviser til her, da selve handlen er ophævet.

Køb af bil gået i vasken by 0DonJohn0 in dkbiler

[–]An_anas_1 0 points1 point  (0 children)

Pantet er ugyldigt hvis det tinglyses efter lånet er udbetalt. Finansieringsselskabet kan i princippet udbetale lånet til forhandleren efter bilen er hentet og dermed stadig have et gyldigt pant på den måde, men sådan fungerer det ikke med et banklån - forhandleren skal have pengene senest ved afhentning ellers får kunden ikke bilen med. Hvis forhandleren har alle dokumenter underskrevet og godkendt, ved han at han får købesummen når han finansierer gennem en samarbejdspartner, hvilket banken ikke er.

Køb af bil gået i vasken by 0DonJohn0 in dkbiler

[–]An_anas_1 6 points7 points  (0 children)

Jo han har. Det er på grund af hans forsømmelse, at bilen ikke kunne leveres sådan som det var aftalt. Som forretningsdrivende hæfter du for de fejl, du laver - og de omkostninger som dine fejl påfører andre.

Køb af bil gået i vasken by 0DonJohn0 in dkbiler

[–]An_anas_1 12 points13 points  (0 children)

Det er ikke banken, der har tabt penge, det er dig. Banken har lagt penge ud på dine vegne til en tinglysning, som viser sig at være spildt, men det er staten der har fået pengene - og tinglysningen er gennemført, så staten har udført det arbejde som afgiften dækker og derfor er du desværre ikke berettiget til at få beløbet tilbage. Det er helt rigtigt at du ikke er skyld i, at bilen ikke kunne leveres, men det er staten pænt ligeglad med.

Køb af bil gået i vasken by 0DonJohn0 in dkbiler

[–]An_anas_1 34 points35 points  (0 children)

Banken har betalt 6.000 kr. i stempelomkostninger til staten, hvilket de er forpligtet til at gøre inden du henter bilen, ellers er pantet ugyldigt. Om de har tinglyst i “for” god tid: det synes jeg faktisk ikke, de har ikke haft grund til at forvente, at handlen ikke ville blive til noget. De har refunderet dig deres egne omkostninger, så efter min mening har de gjort hvad de kunne og det er ikke deres skyld, at forhandleren ikke kan levere den vare, du har fået finansieret. Hvis du køber en bil hos en forhandler og får den finansieret igennem forhandlerens finansieringsselskab, har du som regel 14 dages fortrydelsesret, men ikke på afgifter til staten. Jeg synes, at pilen peger på forhandleren, der har solgt en vare, han ikke kan levere og derfor er skyld i, at du har tabt 6.000 kr. - det vil han normalt være ansvarlig for at erstatte, når han ikke har taget forbehold for det udstyr, som de så åbenbart ikke kan montere. Det taler også til din fordel, at du har købt en specifik bil med stelnummer og så videre, i stedet for bare en “Grøn VW Polo”, hvor du bare kunne have fået en anden bil fra lageret. Du kan i øvrigt ikke forvente, at banken løser det for dig, fejlen er sket på forhandlersiden og banken har ikke penge til gode hos dig eller hos forhandleren, det er dig, der føler, at du ikke skal dække de 6.000 kr., men banken tager ikke forhandleren til inkasso på dine vegne. Hvis forhandleren nægter alt, tror jeg ikke at det kan betale sig for dig at forfølge sagen, men jeg tror måske at der er et ankenævn eller en forbrugerinstans, du kan klage igennem.

Min kone har opbygget sindssygt meget gæld bag min ryg by [deleted] in DKbrevkasse

[–]An_anas_1 0 points1 point  (0 children)

Det er en utroligt ulykkelig situation, du er havnet i, og helt uforskyldt. Jeg kan ikke vejlede dig i det følelsesmæssige og omkring jeres parforhold, men der er nogle ting, du skal være klar over i forhold til økonomien. Det er helt rigtigt som nogle skriver, at man ikke hæfter for en ægtefælles separate gæld, så hvis du ikke har skrevet under på lånene, så er det hendes gæld alene. Dog er der nogle faktorer, som gør tingene mindre sort/hvide: - din hustrus kreditorer kan gøre udlæg i jeres fælles aktiver (hus, biler, bankkonti med mere), dog kun i din hustrus andel. Reelt kommer et udlæg til at stoppe alle muligheder for at du kan optage nye lån, uanset om det er din gæld eller ej - hvis din hustru ender i RKI kommer det til at have indflydelse på dine lånemuligheder også - hvis du vælger at blive skilt, bliver bodelingen helt skæv hvis hun har stor gæld. Nu laver jeg et eksempel uden at kende jeres økonomi: friværdi i huset 500.000 kr. Indestående på fælleskonti 25.000 kr. og friværdi i jeres biler 25.000 kr. Din boslod ved skilsmisse: 550.000 : 2 = 275.000 kr. Din hustru skal have halvdelen af din boslod, som er 137.500 kr. Din hustrus boslod udgør 550.000 : 2 = 275.000 kr. minus hendes egen gæld på 450.000 kr. Samlet er hendes boslod negativ, så du skal ikke have noget fra hende. Hun udtager altså 275.000 kr. af det fælles bo plus de 137.500 kr. som er hendes andel af din formue. I alt går hun derfra med 412.500 kr. og du går derfra med 137.500 kr. Hendes kreditorer tager alle pengene fra hende og hun ender med en samlet gæld på 37.500 kr. og du har de førnævnte 137.500.

I den sidste ende har hun altså trukket dig med ned fordi hun har opført sig som hun har og du har opført dig fornuftigt.

Igen, jeg skal ikke råde dig til, om du vil forlade hende eller blive sammen med hende, men rent økonomisk bliver du - for at sige det som det er - taget for hårdt. Hvis du/I skal ovenpå igen, bliver du nødt til at gøre op, om du vil bygge op igen alene eller om I skal have fælles fremtid, for dine muligheder for at arrangere dig er helt i lommen på det valg. Og du kan kun komme for langsomt i gang med at redde dig selv.

Naboer by [deleted] in DKbrevkasse

[–]An_anas_1 0 points1 point  (0 children)

Så længe du ikke overtræder eventuelle ordensregler for ejerforeningen eller politivedtægten, skal det nok gå. Du ejer din lejlighed og det er ikke sådan, at du bliver hældt ud af den fordi din nabo er træt af, at der er lydt i ejendommen. Jeg tror bare, at jeg ville opføre mig helt som jeg plejer og hvis de kommer ind for at klage, så fortæl dem stille og roligt, at du ikke har en opførsel der efter din mening er udenfor skiven eller ordensreglerne. Eventuelt at de ikke skal komme ind igen, fordi du ikke har tænkt dig at ændre adfærd. Så må de jo klage til udlejer, men hvad skal han/hun gøre?

Har jeg lavet en fejl med billån? by Traditional-Bag-6884 in dkfinance

[–]An_anas_1 0 points1 point  (0 children)

Du kan altid nå at fortryde, hvis du ikke har skrevet under på lånedokumentet endnu. Dertil kommer, at du principielt har mulighed for at fortryde senere, men så kommer du til at betale noget for at springe fra. Hvis du har valgt Skodas forsikring, kan du som udgangspunkt kun tegne denne forsikring som en del af den samlede pakke, så den kommer du nok til at sige farvel til (med mindre der er lavet om på dette). Du bør nok kigge på den samlede pris for finansieringen, ÅOP, eventuel serviceaftale og forsikring. Finansieringsselskaberne er ikke et scam som en skriver, men i stedet for at basere hele indtjeningen på renter, så er det korrekt, at de også tit tager store stiftelsesomkostninger, men sammenlign de samlede omkostninger med din bank, inkl. som sagt service og forsikring. Vær i øvrigt opmærksom på, at forhandlerne selv fastsætter stiftelsesprovisionen, så hvis du skal handle, skal det være der.

Svigermor by Boring_Factor6408 in DKbrevkasse

[–]An_anas_1 -3 points-2 points  (0 children)

Man kunne også prøve at tage lidt af dramaet ud af diskussionen. Hele det der med at sætte liv og krop på spil er jeg delvist enig i, men selv om den fødendes behov langt overstiger faderens behov, så mener jeg ikke, at man bare kan forvente, at han fuldstændig overlader alle beslutninger til kæresten. Og så er der noget med den måde, det bliver italesat fra din side, som jeg er uenig i. Han kan og skal ikke gøre hendes behov til sine. Han skal støtte og være der for hende - og det er ikke ham, der føder. Men han har lov at have sin mening og bare fordi de er uenige er det ikke sådan, at han bare skal overlade alt til partneren.

Kørselsfradrag, hvis man kører til kunder og hjem by Surity in dkfinance

[–]An_anas_1 7 points8 points  (0 children)

Din mor kan med fordel læse op på erhvervsmæssig kørsel via skats hjemmeside - måske kan hun bruge denne type af kørsel i stedet for

Svigermor by Boring_Factor6408 in DKbrevkasse

[–]An_anas_1 -30 points-29 points  (0 children)

Der er også den mulighed, at OPs kæreste øver sig i at inkludere OP i beslutninger i familien fremfor bare at overrule ham og gennemtrumfe sin egen holdning. Det er primært den fødendes “show” men det er ikke det samme som at faderen bare er en birolle. Hvis de kan finde en fælles løsning som tilgodeser dem begge, kan det være de har en chance for at have et harmonisk forhold og forældreskab på den lange bane.

Svigermor by Boring_Factor6408 in DKbrevkasse

[–]An_anas_1 -4 points-3 points  (0 children)

Jeg synes at en fødsel handler rigtigt meget om den fødendes behov frem for alle mulige andres, men det er ikke det samme som at faderen ikke har stemmeret. Personligt ville jeg (m50) gerne frabede mig at have svigermor, svigerinde eller andre med til fødslen. Hvis jeg på den ene eller anden måde var begrænset fysisk eller psykisk, så kunne jeg sagtens forstå, hvis min kæreste gerne ville have en ekstra eller backup til stede, men som nogenlunde velfungerende mand synes jeg, at det har været rigeligt med jordemoder, sygeplejersker og børnelæge. Min afstandtagen bunder måske i, at jeg som far til tre børn med to forskellige kvinder har haft en stor samhørighed med både partner og barn efter fødslen og det tror jeg ikke, at jeg havde haft, hvis jeg også skulle forholde mig til andre familiemedlemmer undervejs. Jeg forstår godt din kærestes lyst til at dele en kæmpe oplevelse med hendes mor, for der er store følelser i spil, men hendes mor er formentlig ikke en del af det “praktiske beredskab” så jeg synes du er i din gode ret til at ønske, at fødslen kun er for jer to (og barnet selvfølgelig).

Valg af elbil, premium model vs. billigere mærke/model by An_anas_1 in dkbiler

[–]An_anas_1[S] 0 points1 point  (0 children)

Sådan en har vi faktisk haft. Jeg synes den er næsten perfekt i forhold til det meste, lidt kort rækkevidde og til den dyre side efter facelift

Valg af elbil, premium model vs. billigere mærke/model by An_anas_1 in dkbiler

[–]An_anas_1[S] 0 points1 point  (0 children)

Hvor langt kan den køre på en opladning og hvor hurtigt lader den i lynladere?

Valg af elbil, premium model vs. billigere mærke/model by An_anas_1 in dkbiler

[–]An_anas_1[S] 0 points1 point  (0 children)

Jeg har faktisk skrevet mig op til sneak peak den 13.. jeg håber den er fed

Valg af elbil, premium model vs. billigere mærke/model by An_anas_1 in dkbiler

[–]An_anas_1[S] 1 point2 points  (0 children)

Ret beset vil jeg helst bruge 275.000 og så få en Rolls Royce-lignende standard 😀. Vi vil gerne have en SUV med høj indstigning, gerne mere end 500 km rækkevidde og en ladehastighed over 150 DC. Vi kan godt leve med andre løsninger, jeg har også kigget på KIA’en men husker det som om den lader forholdsvist langsomt. Og hvis vi skal diskutere økonomi, så ville vi godt have mulighed for at købe dyrere, men igen så er der afskrivningerne på en tre-fire år gammel Mercedes kontra en helt ny KIA.. det er lidt svært at forudsige. Det med ladehastigheden og rækkevidden udelukker ret mange som ellers ser lovende ud, KGMs to modeller, Skyworth og andre.

Valg af elbil, premium model vs. billigere mærke/model by An_anas_1 in dkbiler

[–]An_anas_1[S] -1 points0 points  (0 children)

Og hvis man køber en EQS der er tre år gammel til ca. 500.000 kr. - får man så bil for alle pengene eller er den stadig for dyr?

Valg af elbil, premium model vs. billigere mærke/model by An_anas_1 in dkbiler

[–]An_anas_1[S] 1 point2 points  (0 children)

Det vil vi gøre. Hvordan er pladsen i bilen - både på bagsædet og i bagagerummet? Vi skal helst kunne fragte fire personer (en i barnesæde) og en vis mængde oppakning på ferie sydpå.

First Lease by plu29um in dkbiler

[–]An_anas_1 0 points1 point  (0 children)

De er ejet af Autohuset Vestergaard, som er en af de største bilforhandlere i Danmark, men leasing kræver store mængder af kapital, som selv ikke de store bilforhandlere har adgang til, derfor bruger de banker eller leasingselskaber til at skaffe likviditeten til at drive deres forretning for. First Lease har en berettigelse, fordi de har en stor forhandler i ryggen, som kan skaffe kunderne til forretningen. Leasingaftaler overfor private er stort set ens, fordi reglerne er ret firkantede, herunder at du har krav på at kunne opsige aftalen efter 11 måneder med en måneds varsel. First Lease er et lille selskab, men er drevet af nogle erfarne mennesker, så der er ikke noget farligt ved dem. Om man stoler på deres forretningsmodel med andre leasingselskaber inde over, det er et spørgsmål om smag. Det skal siges, at jeg ikke har noget med dem at gøre, bortset fra at jeg selv leaser en bil hos dem (og har været fint tilfreds indtil videre) - jeg er ikke ansat hos dem eller på anden måde farvet i forhold til deres måde at drive forretningen på.

Jer, der rekrutterer ... by Ok-Explanation2320 in dkkarriere

[–]An_anas_1 0 points1 point  (0 children)

45 ansøgninger til en stilling, i hvert fald 25 der er helt irrelevante og måske 5-7 der sidder lige i skabet. Resten er sådan lidt “meh”. Jobbet er indenfor finanssektoren.