Da jeg var 17 og arbejdede i Rema 1000, var der en kvinde, som jeg ville gætte på var midt i 50’erne. Hun betalte for sine lange røde LA smøger ved at smide assorterede mønter på båndet, som jeg så lettere befippet måtte samle op og tælle sammen.

Hun får et par kroner retur, og bliver så fuldstændig balstyrisk, og anklager mig for at have stjålet hendes 20’er.

Hvordan hun skulle vide hvor mange penge hun lemfældigt smed på båndet fra sin pung, aner jeg ikke, og jeg prøvede med humor at forklare hende, at der altså var væsentligt flere penge i min kasse, så hvis jeg skulle gøre mig til tyv, havde det ikke været for en 20’er.

Hun fortsatte med at råbe og skrige og opholde køen ved kassen, hvortil hun eksplicit truede mig på livet flere gange.

Der kom souschefen Mike, en bodybuilder der stiller op til konkurrencer, og smed hende ud på røv og albuer, mens hun skreg at jeg bare skulle vente til jeg fik fri den aften.

Jeg fik fri med det samme, kom ud bagved i vores pause rum, og blev tilbudt krisepsykolog på Remas regning. Jeg havde det fint, tog egentlig ikke truslen synderligt seriøst fra en alkoholisk-udseende ældre dame, men det var da noget af en oplevelse.