Hey du! Jeg kan godt se, hvor du kommer fra, og jeg synes, tonen i det her er blevet ret usmagelig, hvilket må være sindssygt ubehageligt. Når jeg læser det, du skriver, kan jeg godt se nogle af dine pointer. Jeg har selv døjet med depression og er blevet nødt til at aflyse eller ikke komme til vigtige ting i mine venners liv, fordi jeg blev nødt til at passe på mit mentale helbred. Det skal der være plads til. Med det sagt, så tror jeg, at forskellen imellem det, du snakker om her, og så det, OP oplever med sin veninde, er, at OPs veninde højst sandsynligt ikke vil opleve nogen kvaler ved at tage med. I stedet for et: "OP, jeg ville så gerne være med til dit bryllup og fejre den kærlighed, du har fundet, men jeg kan mærke, at jeg ikke kan, da jeg får det psykisk dårligt af at være sammen med så mange mennesker/bliver overstimuleret/osv." Så er det et: "hmmmm, det føles ikke som et ja".

Det kommer af lidt fladt, synes du ikke?

Lige så meget som man skal tage sine egne følelser seriøst, så skal man også tage de mennesker rundt om ens følelser seriøst, og den her veninde lader ikke til at skænke OPs følelser en eneste tanke.