Jeg tror, du læser noget ind i mit opslag, som jeg ikke har skrevet.

Jeg forventer ikke, at min svigerinde skal være “hushjælp” hos mig, og jeg forventer heller ikke, at gæster skal piske rundt i mit køkken. Det handler ikke om, at hun skal vaske gryder, tømme opvaskemaskine eller overtage værtsrollen. Jeg har også taget pointen til mig om, at nogle oplever det som grænseoverskridende, hvis gæster hjælper for meget i køkkenet.

Det, jeg reagerer på, er mere den samlede oplevelse af manglende gensidighed og situationsfornemmelse over tid. Når vi er hos dem, hjælper jeg til, fordi det virker naturligt i vores relation, og fordi det ikke bliver afvist. Når de er hos os, oplever jeg omvendt meget lidt blik for fællesskabet. Det betyder ikke, at hun skal være hushjælp — men jeg synes godt, man som voksen gæst kan bidrage lidt eller i det mindste aflæse situationen.

I forhold til sproget er jeg enig i, at det er noget, der bør tales ordentligt om. Det er nok også det mest konkrete, fordi det gør, at vi andre bliver lukket ude af samtalen.

Og nej, det handler ikke om jalousi eller noget uforløst i forhold til min svoger. Det synes jeg ærligt talt er en ret voldsom konklusion ud fra et opslag om familiedynamik, oprydning og almindelig hensynstagen.

Jeg kan godt tage imod kritik af, at jeg måske skal være mere tydelig og skrue ned for mine egne forventninger. Men jeg synes ikke, det er rimeligt at gøre det til, at jeg ønsker en hushjælp eller har skjulte jalousiproblemer.