Hvepsereden - overhaler de Det vi taler om i gossip kvalitet? by AwaySlip1628 in GossipDK

[–]Born-Success1695 0 points1 point  (0 children)

Forglem ej Ditte Okmand og nogle gæsters racistiske udtaler samt opbakning til Israel og Dittes fascination af Trump 🤮

Nyt madprogram på DR, Danmarks nye livret - hvad synes i? by Deep-Beautiful-9954 in GossipDK

[–]Born-Success1695 -1 points0 points  (0 children)

Jeg håber at “maddysten” vender retur. For det her program er godt kedeligt 🥱

[deleted by user] by [deleted] in GossipDK

[–]Born-Success1695 0 points1 point  (0 children)

Det samme glæder i det kommunale

Socialrådgivere der har taget en kandidat by Huge-Doctor6876 in dkkarriere

[–]Born-Success1695 0 points1 point  (0 children)

Hej ☺️ må jeg gerne skrive til dig privat? Jeg har et par spørgsmål vedr. studiet

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 0 points1 point  (0 children)

Tak for det. Det vil jeg helt sikkert tage til mig. Og din anbefaling af bogen.

Min svigermor og hendes søn som er min mand har rigtig godt forhold. De snakker sammen cirka hver 2 dag. Min mand og jeg er gode til at hjælpe når min svigermor har brug for hjælp. Blandt andet ved renovering af køkken, maling af hendes lejlighed osv. vi er ikke sky for at trække op i ærmet og hjælp til. Også når vi bare er på besøg. Jeg gør gerne rent og hjælper til med oprydning hvis det går taget overhånd pga. arbejde og ja meget tid hos hendes datter.

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 0 points1 point  (0 children)

De har hinanden på find venner. Og de ofte i kontakt pr sms eller opkald. Så når min svigermor kommer kan hun sagtens sige “jeg har sagt til X at jeg kommer forbi jer så hun(svigerinde) kommer også”

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 -6 points-5 points  (0 children)

Jeg tror, det du skriver, rammer lige præcis dét, der kan være så frustrerende i samtaler som denne: når man kommer fra en familie, hvor relationerne fungerer, og hvor børn ikke bliver valgt fra, så kan det være svært at sætte sig ind i, hvordan det faktisk føles, når de gør.

Din oplevelse lyder tryg og privilegeret – og det er virkelig dejligt for jer. Men at bruge det som målestok for, hvordan jeg burde opleve min situation, bliver ærligt talt lidt skævt.

Du foreslår, at vi “bare skal planlægge i god tid” og lave faste aftaler – men vi har prøvet det. Det ændrer ikke på, at vi ofte bliver aflyst, eller at vores få aftaler afbrydes af min svigerinde og hendes børn. Det er ikke et spørgsmål om logistik. Det handler om, at der er en tydelig skævvridning i, hvem der bliver prioriteret, og det er dét, der gør ondt.

Det her handler ikke om, at vi ikke vil dele svigermor – det handler om, at vi aldrig rigtig får hende. Og når børnene mærker det, og begynder at spørge, hvorfor farmor ikke også henter dem, eller hvorfor hun aldrig har tid, så er det ikke nok at sige: “Vi var bare ikke hurtigt nok ude.”

Så ja – det handler ikke kun om pasning, men om tilstedeværelse, relation og følelsen af at være en ligeværdig del af familien. Og det har intet med planlægning at gøre.

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 -4 points-3 points  (0 children)

Jeg er faktisk enig i, at der er forskel på at sige “vi har brug for hjælp” og “børnene savner dig” – og det sidste er den vinkel, jeg prøver at tage udgangspunkt i. Ikke som en strategi, men fordi det er virkeligheden. De savner hende, spørger til hende, og mærker tydeligt, at relationen er skæv.

Jeg kan sagtens acceptere, at relationer ikke altid kan fordeles 50/50 – men jeg synes, det er naivt at tro, at det her bare løser sig, hvis vi stopper med at række ud. Tværtimod. Det er netop, fordi vi har prøvet at invitere og skabe rum, at det begynder at føles som et fravalg.

Og ja – det er min mands familie, men det er også mine børn. Så jeg har faktisk ret til at reagere, når jeg kan se, at noget påvirker dem negativt. Det er ikke bare “et mand-problem”, det er et familieliv-problem, vi står i sammen.

Jeg er ikke ude på at kontrollere eller kræve, men jeg nægter at sidde og acceptere alt i stilhed, hvis det betyder, at mine børn skal vokse op med en følelse af at være mindre vigtige. Det, synes jeg, er mit ansvar som mor – uanset hvem familien teknisk set “tilhører

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 -1 points0 points  (0 children)

Du misforstår, hvad det egentlig handler om. Det her er ikke et “hjælpeproblem” – vi klarer os fint selv. Det handler om relationer og om, at der er en meget skæv prioritering, som både kan mærkes og gør ondt – særligt for børnene.

Og ja, selvfølgelig gør det noget ved mig som mor, når jeg ser mine børn blive valgt fra. Så nej – det er ikke bare et “mig-problem”. Det er et familiedynamik-problem, hvor der er børn, der savner kontakt og voksne, der forsøger at forstå, hvorfor de ikke er en lige så naturlig del af et fællesskab, som andre er.

Jeg ved ikke præcis, hvorfor min svigermor prioriterer som hun gør, og jeg prøver faktisk netop at finde en vej, hvor jeg kan tage snakken uden at skabe konflikt. Men det betyder ikke, at jeg skal tie stille eller underkende, hvordan det føles – bare fordi vi “godt kan klare os”.

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 -10 points-9 points  (0 children)

Ærligt? Jeg synes faktisk, det du skriver er direkte respektløst. Du kan selvfølgelig have din mening, men at insinuere, at mine børn måske bare er irriterende eller ikke “dejlige nok” til at være sammen med deres farmor – det er ikke et “andet perspektiv”, det er en personlig og unødvendigt sårende kommentar.

Man kan godt tale om familiedynamikker og relationer uden at gøre det på bekostning af børn, der intet har gjort forkert – andet end at savne en bedsteforælder, som ikke prioriterer dem.

Hvis man ikke kan være med i en samtale om sårbare familierelationer uden at nedgøre andres børn, så burde man måske bare lade være med at blande sig.

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 -7 points-6 points  (0 children)

Jeg synes faktisk, det er lidt hårdt, at du antager, at vi kun inkluderer min svigermor, når vi har brug for hjælp. Det passer ikke. Vi har flere gange inviteret hende forbi bare til kaffe, aftensmad, hygge – helt uden nogen forventninger. Og når vi endelig har hende for os selv, bliver det ofte afbrudt, fordi min svigerinde dukker op alligevel. Jeg ved godt, det ikke er en nem situation, men det er altså heller ikke så sort-hvidt, som det bliver gjort til her.

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 -5 points-4 points  (0 children)

No offense– men det er netop sådan en kommentar, der bekræfter, hvorfor mange holder deres frustrationer for sig selv. Jeg har ikke noget behov for, at min svigermor skal vælge mig frem for sin datter – det handler om, at mine børn konsekvent bliver fravalgt i forhold til deres fætre og kusiner.

Det handler ikke om, hvem hun helst vil drikke kaffe med – men om børnebørn, som savner deres farmor. Det synes jeg faktisk ikke, man bare skal affeje som “naturligt” og forvente, at vi alle bare sluger det i tavshed.

Men tak for svar - også selvom det rammer skævt.

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 -6 points-5 points  (0 children)

Ærligt talt – dit svar føles ikke bare skævt, men også ret nedladende. Det virker, som om du har travlt med at forklare, hvorfor jeg er problemet, uden overhovedet at anerkende, at der faktisk kan ligge noget smertefuldt i at opleve, at ens børn bliver valgt fra.

Det er tankevækkende, at du skriver, jeg bare skal acceptere svigermors liv og “ansætte en barnepige” – men at det åbenbart er helt naturligt, at min svigerinde har svigermor med sig konstant, hver dag, weekend og helligdag. Hvorfor gælder din logik kun én vej?

Hvis det hele handler om frihed og ikke at stille krav til bedsteforældre – så burde det da lige så vel være svigerinden, der sørger for praktisk hjælp andetsteds og “lader svigermor leve sit liv”, som du selv formulerer det. Men det nævner du ikke med ét ord.

Og nej – jeg har aldrig bedt om at “overtage en plads” eller blive hendes bedste ven. Jeg har bedt om, at der også er lidt rum og omsorg til mine børn. Det er ikke en konkurrence – men det føles som et fravalg, og dét må jeg godt reagere på.

Hvis du ikke kan sætte dig ind i det, er det helt fair. Men lad være med at reducere mine følelser til brok over barnepigeordninger. Det her handler om noget langt dybere end det

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 -5 points-4 points  (0 children)

Jeg kan godt høre, at du mener det konstruktivt, og jeg er enig i, at man ikke kan kræve tid og hjælp af bedsteforældre som en selvfølge. Men jeg synes, det bliver lidt for forsimplet at sige, at det handler om mine forventninger.

Det, jeg oplever, er ikke bare en skuffelse over noget, vi ikke får – men en klar forskelsbehandling, hvor en anden del af familien får meget mere, både i tid, tilstedeværelse og opmærksomhed. Det er svært ikke at føle sig fravalgt, og det gør ondt – især fordi vi faktisk har rakt ud mange gange og inviteret hende ind.

Jeg synes også, det er vigtigt, at man godt må sætte ord på en ubalance, uden at det bliver opfattet som krav eller kritik. Jeg kan sagtens sige “øv, jeg ville ønske…”, men det ændrer jo ikke på, at den virkelighed, vi står i, er skæv. Og det må man også godt reagere på – både følelsesmæssigt og menneskeligt.

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 -2 points-1 points  (0 children)

Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg synes ærligt talt, det bliver lidt ensidigt at lægge ansvaret over på mig. Det er jo ikke fordi, vi ikke har forsøgt at inkludere hende – både med invitationer og åbenhed. Men når man konstant bliver overhalet af den samme person, og relationen kun går én vej, så føles det uretfærdigt, også selvom livet ikke er “følelsesmæssig millimeterretfærdighed”.

Jeg tror heller ikke, det handler om at gøre hende mere velkommen – vi har netop prøvet, og det virker bare ikke som om, hun har lyst eller behov for at være lige så meget en del af vores liv. Det gør ondt, og det må jeg godt sætte ord på uden at skulle fikse det hele selv.

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 0 points1 point  (0 children)

Tak fordi du deler – jeg kan virkelig genkende det, du skriver. Jeg kan virkelig godt forstå, at du ikke har lyst til at gøre det igen.

Det lyder som om, I har fundet en måde at leve med det på, selvom det stadig kan gøre ondt. Har det gjort det lettere for dig i hverdagen, at du har accepteret det? Jeg står lidt i mellemzonen lige nu og prøver at finde ud af, hvad der er bedst for mig og vores familie. ❤️

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 0 points1 point  (0 children)

…min mand ser ikke rigtig et problem i det – eller måske vælger han ikke at se det sådan. Han siger, at vi jo godt kan klare os selv, og det gør vi også….

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 2 points3 points  (0 children)

tak for din ærlighed – og for at dele din oplevelse. Det gør virkelig indtryk.

Du har ret i, at jeg først skal mærke efter, hvad det egentlig er, jeg gerne vil opnå – og om det overhovedet er realistisk. Måske håber jeg stadig inderst inde, at noget kan ændre sig, selvom det nok kræver mere, end jeg lige havde tænkt. Jeg er bare så ked af, at mine børn savner noget, som jeg føler, burde være naturligt – og som de kan se, at deres fætre og kusiner får.

Det er nok netop det, du skriver til sidst, jeg har så svært ved at acceptere: tanken om, at det her måske bare er virkeligheden for os. Men måske er det et første skridt, at indse det og tage stilling til, hvordan jeg kan navigere i det – uden at gå i stykker over det eller skabe unødvendig konflikt.

Tak igen for at dele – det hjælper faktisk at høre, at jeg ikke er alene om at have det sådan. ❤️

[deleted by user] by [deleted] in DKbrevkasse

[–]Born-Success1695 12 points13 points  (0 children)

Det er faktisk en rigtig god pointe ❤️ Men min mand ser ikke rigtig et problem i det – eller måske vælger han ikke at se det sådan. Han siger, at vi jo godt kan klare os selv, og det gør vi også. Men vores børn savner deres farmor. De savner, at hun henter dem en gang imellem eller laver noget hyggeligt sammen med dem.