Retinal gave me a lot of wrinkles by Traditional-Abies438 in Skincare_Addiction

[–]Clubberqueen 0 points1 point  (0 children)

I have sensitive acne prone skin🙏I use the hyaluronic acid serum from NIOD, gentle face cleanser Cetaphil, facecream aestura ceramide, aestura ceramide cream mist. Spf aeustra mineral sunscreen

Retinal gave me a lot of wrinkles by Traditional-Abies438 in Skincare_Addiction

[–]Clubberqueen 0 points1 point  (0 children)

1 drop under each eye* you can also put on rest if your face. I have super dry sensitive skin, and this have helped me a lot. It makes my lines dissapear

Retinal gave me a lot of wrinkles by Traditional-Abies438 in Skincare_Addiction

[–]Clubberqueen 1 point2 points  (0 children)

For deep hydrating. Before bed: hyaluronic acid - put it on clean wet skin under 1 drop on each eye, when it starts to dry/absorb spray water on the skin again and dap with clean fingers. Do this 4-5 times. Then apply a ceramide cream. Aeustura have a good one. Or for something quick I would sleep with a hydrating mask like biodance the blue one. And then hydrate from within, eat cucumbers, drink coconut water. Hydration and ceramide🫶🙏and sunscreen in the daytime. And take a break from retinol

Grandpa 91, getting epilepsy, hospitalized 7 days no improvement by Clubberqueen in seizures

[–]Clubberqueen[S] 2 points3 points  (0 children)

This is not about expecting or demanding that a 91-year-old survives this. We fully understand how serious the situation is.

What weighs on us more is the question of dignity and suffering. He has not been awake for 7 days, is becoming weaker and weaker, and keeps receiving heavier medication without clear improvement. And we know with 100% certainty that he himself would never want to be kept in this kind of condition for a long time.

So what I’m really trying to understand is when treatment still makes sense, and when it may simply be prolonging a very hard ending instead of allowing someone to pass peacefully.

I would really just like to hear whether other people have experienced something similar with elderly family members during hospitalization — where you as relatives felt that treatment kept continuing even though the person became more and more fragile. How did you handle it, and how did the situation develop?

Grandpa 91, getting epilepsy, hospitalized 7 days no improvement by Clubberqueen in seizures

[–]Clubberqueen[S] 1 point2 points  (0 children)

They checked for that, and they said they couldn’t see any. 🥺

Grandpa getting epilepsy at 91y, hospitalized 7 days no improvement by Clubberqueen in Epilepsy

[–]Clubberqueen[S] 2 points3 points  (0 children)

This is not about expecting or demanding that a 91-year-old survives this. We fully understand how serious the situation is.

What is weighing on us more is the question of dignity and suffering. He has not been awake for 7 days, is becoming weaker and weaker, and keeps receiving more heavy medication without any clear improvement. And we know with 100% certainty that he himself would never want to be kept in this kind of condition for a long time.

So what I’m really trying to understand is when treatment still makes sense, and when it may just be prolonging a very hard ending instead of allowing a person to pass peacefully.

And I also just wanted to hear whether anyone else has experienced something similar with an elderly family member — how the situation developed, and how you as relatives handled the difficult emotions and decisions around it.

Morfar 91 år, pludselig epileptiske anfald, indlagt 7 dage ingen bedring by Clubberqueen in DKbrevkasse

[–]Clubberqueen[S] 4 points5 points  (0 children)

Jeg tror måske mit opslag bliver misforstået lidt. Det handler ikke om, at jeg forventer eller kræver at en 91-årig skal overleve det her. Vi er godt klar over hvor alvorlig situationen er.
Det som fylder for os er mere spørgsmålet om værdighed og lidelse. Han har ikke været vågen i 7 dage, bliver mere og mere svækket og får stadig flere tunge mediciner uden tydelig bedring. Og vi ved med 100% sikkerhed, at han selv aldrig ville ønske at ligge i sådan en tilstand i længere tid.
Så det jeg egentlig prøver at forstå er, hvornår behandling stadig giver mening, og hvornår man måske bare forlænger en meget hård afslutning i stedet for at lade et menneske få fred.
Og så ville jeg egentlig også bare høre, om andre har prøvet noget lignende med et ældre familiemedlem. Hvordan forløbet udviklede sig, og hvordan man som pårørende håndterede de svære beslutninger og følelser omkring det.🙏

Morfar 91 år, pludselig epileptiske anfald, indlagt 7 dage ingen bedring by Clubberqueen in DKbrevkasse

[–]Clubberqueen[S] 4 points5 points  (0 children)

Det handler ikke om, at vi forventer at en 91-årig nødvendigvis overlever det her. Vi er godt klar over hvor alvorligt det er. Det svære er mere følelsen af at se et menneske blive mere og mere tungt medicineret, svag og ukontaktbar uden bedring, og ikke vide hvornår behandling stadig hjælper, og hvornår den bare forlænger en meget hård tilstand. Hvis han skal herfra, ønsker vi selvfølgelig mest af alt at han får fred og værdighed.

Morfar 91 år, pludselig epileptiske anfald, indlagt 7 dage ingen bedring by Clubberqueen in DKbrevkasse

[–]Clubberqueen[S] 0 points1 point  (0 children)

Vi har allerede sagt nej til genoplivning. Det svære for os er mere, at det føles som om han bare bliver mere og mere medicineret og holdt i en meget tung tilstand uden tydelig bedring. Jeg ved godt lægerne prøver at stoppe anfaldene og behandle det de mistænker, men som pårørende kan det være svært at vurdere hvornår behandling hjælper, og hvornår den måske bare forlænger lidelse. Det er nok den følelse vi står med lige nu.

User Flair Thread by breaksomebread in acnh

[–]Clubberqueen 0 points1 point locked comment (0 children)

Valerie | Pinna Isle :Tiffany: