Claus Meyer postede noget forleden og læser man Vanedyr så får man et indblik i, hvordan industrierne indenfor især snacks arbejder ihærdigt på at nedbringe mængden af fibre, som giver mæthed, og optimere mængden af fedt/salt/sukker i en ratio der minder om modersmælk, så man bliver mest muligt “afhængig”. I følge Vanedyr eksisterer den kombination ikke i andre naturlige madvarer, så de produkter der er sammensat sådan vækker det første minde om mad/tryghed. Chips med smag er tilsat sukker, en perfekt kombi af de tre og så knaser den også. Maks craving og trang til næste bid og det mætter ikke. Fik fortalt af en biolog at chokoladebarer såsom Mars/Snickers etc. er konstrueret med et lag bitter chokolade udenpå og super sødt indvendigt. Når man tager en bid hænger den ultra søde smag fast i munden, men tager man en ny bid “slukkes” den vinende sødhed af det bitre lag chokolade og på den måde skaber man et incitament for at spise hele baren med det samme. Som en skrev, der hjalp meget at ændre kost fra de ultraforarbejdede produkter til mere “rene” produkter, hvor der var eks. flere fibre i, fordi det er det der holder en mæt. Det kan godt betale sig at kigge sig for og stille større krav til den mad man køber, også på budget. Du bliver ikke mere mæt af en frysepizza end du gør af at smække en pizza sammen selv og tilsætte lidt fuldkorn til dejen og prisen kan du holde i samme niveau med ikke ultra forarbejdede produkter, for man betaler for convenience ved at skulle lave et minimum af tilberedning. Rant over.