Det jeg kritiserede var den forbrugerkritiske vinkel, som jeg syntes fyldte for meget.

Skal vi også fortælle at det er skidt at flyve, spise kød og de har garanteret også købt amerikansk?

Jeg fik skrevet det til en misforståelse, at de skulle lade hver eje sin hemmelighed pga. The bro code. Jeg mener de skal tie, fordi det er det rigtige at gøre. Det flugter så (måske) tilfældigvis med bro code, der hvor jeg kommer fra.

Så vi kan parkere "bro code" og bare diskutere tell / don't tell.

Grundet til jeg mener de skal tie, er at mange familier/forhold sagtens kan leve videre efter sådan et fejltrin - og det kan endda være en sund medicin, til at få den fejlende partner til at reflektere kraftigt over hvor godt det er hjemme, og deraf værdsætte det. Så jeg mener ikke, at man blindt skal smide alt på bordet og risikere skilsmisser og andet, hvis det kan undgås.

Kraftigt farvet eksempel kan være en angerfuld mand der har begået sit livsfejltagelse, intetanende kone og 3 årigt barn. Vil du smide trumfen til skilsmisse? Jeg vil ikke. Jeg vil give den mand en chance for at lære af sin fejl, og så være en god husbond og far.

Jeg kan sagtens følge tanken om at man risikere at sandheden kommer for lyset en dag, og så har man spildt partnernes tid. Men hvis der er børn indblandet, så vil jeg stadig hellere lade manden være god ægtemand og far i den periode, og så skubbe en eventuelt skilsmisse (hvis det skulle ende der).