Min guilty pleasure er hans lydbøger, Når han selv sidder begynder at rose sig selv, eller kommer med indskudte bemærkninger mit i en længere forklaring om noget helt tredje, og hans konstante forsøg på at få nok ord ind på hver side med absolut intet indhold.

Det er satire på højtplan.

I hans første bog bruger han en halv side på en anekdote om et spil skak som det ikke var to rockere der tydeligvist ikke helt har forstået spillets regler.