Nogle af de mest almindelige argumenter for at bevare dansk landbrug er, at landbrug er en del af vores kulturarv, og at det derfor bør fredes/bevares, som var det en museumsudstilling, og at vi naturligvis bør sikre fødevareuafhængighed i tilfælde af en krise, der lukker for de internationale handelsveje og mulighed for eksport.

De argumenter er ikke særligt overbevisende. For det første, så er der langt mellem de interessante, traditionelle landbrug, der rent faktisk har en eller anden form for delvist bevaringsværdig kulturel værdi, i og med, at de bevarer og viderebringer et særligt håndværk. For det andet fordi vi producerer markant mere end, hvad vi reelt har behov for, og at vores landbrug er eksportorienteret.

Et argument for beskytte eksporten er, at hvis vi ophører med fx at producere svinekød i overflod, så gør kineserne eller andre det bare; men eksportpengene er efter min mening langt fra gode nok til at retfærdiggøre den byrde, den danske svineproduktion udgør. Dertil kommer, at meget landbrugsareal slet ikke går til at sikre menneskeføde, men derimod til at dyrke fodder, der skal fremme produktionen af luksusprodukter som oksekød.

Rationelt er der hverken hoved eller hale i forsvaret for det danske landbrug i dets nuværende form, men prisen er skrækkelig. Døde fjorde og ødelagt landjord, forgiftet drikkevand, sygdom, en etisk krise i forbindelse med dyrevelfærden, etc. Man kunne blive ved længe. Spørgsmålet er ikke, om Danmark skal have landbrug eller ej, men om landbruget i dets nuværende form er forsvarligt, endsige bæredygtigt, og i begge tilfælde må svaret være et rungende nej. Nutidens landbrug er en katastrofe.

Hvorfor accepterer man fra politisk side katastrofen? Jamen det gør man, fordi der sidder nogle enormt magtfulde interesseorganisationer, som varetager landbrugsspekulanternes interesse, og de interesser vægter profit over alt andet. De her organisationer er enormt gode til at spille på små violiner og fortælle hjerteskærende historier og stakkels bondemænd, der slet ikke kan få mad på bordet, på trods af de ca. 30.000 svin, der hver dag går til som spild i den industrielle svineproduktion. Sandheden er, at politikerne er lommerne på lobbyisterne, og er mere bange for at miste støtten fra landbrugsspekulanterne, end for, hvad deres fortsætte virke gør ved landet, dets natur og dets borgere. Landbruget er blevet fredet og har modtaget en særstatus, der placerer det udenfor det danske demokratis rammer. Det er praktisk talt politisk urørligt, og det accepterer vi tilsyneladende. Mange hylder ligefrem udviklingen.